At være ærlig
Hvor ærlig skal man egentlig være i sit parforhold? Hvornår er en hvid løgn en god idé?
Ærlighed er en forudsætning for et godt parforhold, men det er også lidt elastisk. Sandheden er nemlig en evigt skiftende størrelse. Livet forandrer sig konstant. Livet forandrer sig. Vores behov ændrer sig. Vi udvikler os og opdager nye vinkler. “Sandheden” afhænger også af, hvor ressourcefyldte, vi er, eller hvor meget vi føler os presset. Vores subjektive virkelighed ændrer sig hele tiden. Derfor ændrer “sandheden” sig også hele tiden. “Man kan ikke træde ud i samme flod to gange, fordi det er aldrig det samme vand, der passerer.”
Som med alt muligt andet er for lidt og for meget ikke godt. Det gælder også ærlighed.
- Hvis man altid er hudløst ærlig, betyder det samtidig at man ikke ejer pli eller diplomatiske evner, og kan komme til at såre andre mennesker unødigt.
- Og hvis man direkte lyver kan det skade en selv og andre dramatisk.
1:39 minutter (undskyld, at lyden er så dårlig. Det er en gammel video)
Klik her for at se flere anmeldelser
Hvornår skal man ikke være ærlig? Det kunne fx være når ægteparret står og klæder om lige inden en stor fest. Kvinden ser på sig selv i spejlet i soveværelset mens hun drejer sig rundt og spørger sin ægtemand: ”Synes du at jeg er ved at blive tyk? Jeg vil gerne høre din ærlige mening!” Imidlertid har hun hverken lyst til at høre hans ærlige mening eller har brug for det. Det kunne ødelægge resten af hendes aften.
Hvis man på den anden side har bragt sig i en situation, hvor man føler sig tvunget til at lyve om fx et sidespring, er man på vej ned ad en ubehagelig og destruktiv sliske.
Det private rum
Vi har alle nogen private ting, vi ikke ønsker at dele med andre – end ikke vores elskede ægtefælle. Det kan være måden vi er på toilettet på, eller et aspekter fra et forhold til en tidligere kæreste. Et privat rum er vigtigt for alle mennesker. Det er vigtigt at finde sit eget rum. Et rum hvor man kan være sig selv med sig selv. Måske er badeværelset det eneste sted i mange hjem, hvor man kan få lidt tid for sig selv. Alt andet er åbent og fælles. At have noget for sig selv har noget med ens identitet at gøre. At man får samlet sig uden at behøve at være konfronteret med omverdenen. Hvor stort et rum man behøver er helt individuelt og frekvensen for ”opladning” er også forskellig fra person til person..
Kommunikation
Ærlighed i parforholdet handler meget om kommunikation. Hvad skal man sige, hvornår og hvordan?
Det er formentlig en god idé fra starten af et parforhold at være ærlig om de fleste ting. Hvis man har skeletter i skabet, kan psykoterapi hjælpe med at få dem parkeret et passende sted, så de ikke skaber problemer senere.
Hvis man undervejs bliver fristet til at bevæge sig ind på løgnens spor, vil psykoterapi også her hjælpe. Hvis man pludselig bliver forelsket i en anden end sin ægtefælle er det tegn på at der er områder af sit liv, man ikke får udlevet tilstrækkeligt. I stedet for at forsøge at få dækket sine behov andre steder, vil det for alle parter være fornuftigt at finde årsagerne til problemerne i stedet for at symptombehandle. Det sidste får ikke problemerne til at forsvinde, men kan gøre dem større og større inden det hele ”eksploderer”.
Hvis man ikke har vilje og evne til at se sig selv udefra, kan diskrepansen mellem på den ene side ønsker, vilje og evner, og på den anden side hvad der reelt foregår og de muligheder der er, skabe følelsesmæssige ”jordskred” at kolossale dimensioner.
Forskellen på mænd og kvinder
Et andet vigtigt aspekt er, at der kan være stor forskel på, hvad mænd og kvinder opfatter som sandhed og løgn.
- En mand overdriver gerne sine fortræffeligheder og nedtoner sine fejltagelser – og kvinden kan føle, at han lyver.
- En kvinde beskriver sine følelser, og manden kan føle, at hun lyver, fordi hun fortæller ham forskellige ting, som fx at hun den ene dag elsker ham og den næste dag hader ham.
At kunne se sig selv udefra
Hvis parforholdet fremover skal kunne klare sig godt, må man gøre noget, for at kunne se sig selv udefra på en ærlig måde. Dette kan bedst lade sig gøre med en tredjepart, der assisterer med kommunikationen — dels for at undgå uhensigtsmæssige udfald parterne imellem, og dels at kunne åbne op for samtalen, så man ikke behøver frygte angreb, kritik eller bebrejdelser. Det handler primært om forståelse: At forstå og at føle sig forstået. Parterapiforløbet vil være en investering i parforholdet og i en selv.
Se en anden artikel om ærlighed på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/hvad-betyder-aerlighed
Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Links til fire andre områder inden for parterapi:
Links til andre artikler om kommunikation i parterapi (de seks af dem ses herunder):
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler.