Spring til indhold

Hvorfor har vi ritualer?

 

Ritualer i parforholdet

Eksempler på ritualerHvad er det, der kendetegner lykkelige langvarige, parforhold, hvor der er bygget en solid familie? Det er tryghed med ritualer og traditioner, samt selvfølgelig at man kan lide hinanden.

Ritualer er gentagelse af noget, der er sket før, og som vi gør for at bekræfte et defineret, aftalt fællesskab.

Aftalte ritualer skaber

  • genkendelse
  • kontakt
  • tillid
  • tryghed
  • afslapning
  • overskud til at fokusere på andre ting

Ritualerne skal få alle til at føle sig godt tilpas.

Der er nogle uskrevne færdselsregler i parforholdet, men de kan være svære at kende, forstå og efterleve. Ikke at kende og overholde dem, kan få store konsekvenser. Det kan fx være, at man, uden at vide eller ville det, kommer til at ydmyge sin partner for at få ret.


Klik her for at se flere anmeldelser

For at gøre min påstand lettere at forstå, vil jeg illustrere det med tre eksempler fra helt andre områder end parforholdet:

Børns leg

Børn har en legekode, der ikke er nedarvet. Der er nogle ritualer i deres leg, som skal læres – af andre børn. Det er for eksempel, at i selve legen taler de i nutid med hinanden. Men hvis der pludselig er brug for at aftale nye regler, eller at forklare noget i legen, taler de i datid. Det er ikke noget de voksne, har lært dem. De gør det bare, – men det er en social læring. Et enebarn, der ikke møder andre børn, gør det ikke.

Ritualer

Færge med passagerer

For mange år siden havde en af mine styrmands-kollegaer på Oslobåden en ubehagelig oplevelse. En passager fik lov til at komme op på kommandobroen for at se indsejlingen til Oslo-fjorden, hvilket var helt normalt på den tid. Men denne passager gik pludselig frem og slog fuld kraft frem på maskintelegrafen.

Styrmanden sprang derhen og fik maskinen tilbage på en lavere fart. Han var forfærdet over, at nogen kunne finde på at røre ”speederen”, men passageren mente, at når han nu havde betalt sin billet, havde han da lov til også at prøve nogle af instrumenterne på broen.

Der står selvfølgelig ikke nogen steder, at man som passager ikke må røre ved maskintelegrafen eller roret…

Høflighed i en anden kultur

Da jeg var omkring 20 år, valgte jeg at ville lære spansk. Så jeg hoppede på toget og kørte til Málaga for at gå på sprogskole dér i en måned. På vej derned faldt jeg i snak med en meget venlig spanier. På et tidspunkt blev det frokosttid, og han tog sin bocadillo (sandwich) frem. Han spurgte mig, om jeg ville have noget, og da jeg var sulten, og ikke anede noget om høflighedsritualerne i Spanien, sagde jeg ja tak. Jeg kunne godt se, at det gibbede i ham, men han brækkede alligevel venligt sin sandwich i to og delte med mig.

Da jeg kom til Málaga lærte jeg, at et spansk ritual er, at man altid byder af sin mad – og at den anden altid svarer pænt nej tak. Man skal altså ikke tage ordene for pålydende. Til gengæld kan vi herhjemme føle det som en afvisning, hvis folk siger nej tak til noget, vi byder dem. Det ER svært…


Når vi er enige om ritualerne og overholder de uskrevne regler, er det lettest at opnå tillid, tryghed og respekt for hinanden, hvilket er grundlaget for kærlighed i parforholdet.

Parforhold – måltider

Især ved måltidet er ritualerne vigtige. Jeg taler altid varmt for, at morgenmaden er omdrejningspunktet, inden man går hver til sit, dvs. at man prioriterer samværet der højt.

Endvidere er et fælles aftensmåltid efter min mening vigtigt som samlingspunkt, når dagen går på hæld. Hvis familien ikke har noget at være fælles om, falder den grundlæggende struktur fra hinanden.

Parforhold – kørsel

Ritualer i DanmarkFor en del år siden var dét at leve i et parforhold som at køre på arbejde i tog. Man skulle blot være i rimeligt god tid på togstationen, finde den rigtige perron og den rigtige afgang. Undervejs til sit bestemmelsessted kunne man sidde og læse sin avis.

Men nu er parforholdet mere som at køre på arbejde i bil. Man har en stor frihedsgrad og kan komme frem på mange forskellige måder, men det kræver konstant opmærksomhed, både i trafikken, på skiltningen, og man bruger rat, pedaler og gearstang på den mest hensigtsmæssige måde.

Parforhold – job

Det kan godt virke lidt hjerteløst at sammenligne parforholdet med noget så profant som salgsteknikker, men billedet er meget illustrativt. Ved ethvert salg, eller for den sags skyld ethvert job, skal der ske en værdiforøgelse, for at kunden ønsker at købe, eller chefen forlænger ansættelsesforholdet. Især en selvstændig erhvervsdrivende ved, at det handler mindre om salg, og mere om at lytte og spørge, for at kunne gøre en positiv forskel for kunden.

En selvstændig er ”til eksamen” hver eneste dag. Hvis kunderne er utilfredse med produktet eller serviceydelsen, går de et andet sted hen, og indtægtsgrundlaget forsvinder.

På samme måde er det med parforholdet

Grunden til, at så mange føler, at parforholdet er besværligt, er fordi de ikke har lært parforholdets salgsteknikker og færdselsregler at kende, og ikke overholder de grundlæggende regler. De tror, at det er tilstrækkelig, at de i begyndelsen af forholdet var meget forelskede. Stor fejltagelse.

Forestil dig, at du aldrig har taget kørekort, men blot kører som du føler det bedst. Du insisterer på at køre i venstre side af vejen, og du holder så meget af den røde farve, at du kun kører over krydset for rødt. Det vil helt sikkert give dig nogle problemer i trafikken.


Min egen personlige erfaring med trafikkens færdselsregler er følgende: Da jeg som 18-årig var i New Zealand, tog jeg mit kørekort der, fordi det var let og billigt. Jeg fik 1½ times køreundervisning, inden jeg gik op til køreprøven – og bestod den. Kortet kostede mig kun cirka 135 kroner, hvilket var inklusivt et internationalt til en værdi af omkring 5 kroner. Da jeg kom hjem til Danmark, fik jeg uden problemer byttet kørekortet om til et dansk.

Men jeg opdagede, at der manglede noget i min viden, da jeg en dag kørte med min søster som passager. En bil holdt parkeret i min side, og der kom en modkørende. Jeg nåede lige at smutte uden om den parkerede, men min søster skreg op og sagde, at jeg skulle have holdt tilbage. “Hvorfor det?” svarede jeg. “Jeg kom jo først!” Den bemærkning vakte ikke ligefrem jubel.

Mange af færdselsskiltene kendte jeg heller ikke betydningen af. Så derfor valgte jeg at tage dansk motorcykel¬kørekort, udelukkende som incitament for at lære de danske færdselsregler at kende.

5:13 minutter


Links til fire andre områder inden for parforhold:

Kommunikation i parforholdet

Krise i parforholdet

Misforståelser i parforholdet

Et godt parforhold


Links til andre artikler om et godt parforhold:

Husk at date
Kæresteweekend
Taknemmelighed
Tillid, tryghed og respekt
Tre gode vaner
Værdi i forholdet

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen


Parforholdets færdselsregler – hvorfor parterapi?

Livet går hurtigere og hurtigere. Måske er der slet ikke tid til at få sat sig ordentligt ind i parforholdets færdselsregler? Noget er galt, og det vidner en skilsmisseprocent på omkring 40 om, samt de mange mennesker, der opsøger min parterapi-praksis. Parforholdets færdselsregler er imidlertid endnu mere komplicerede end at tage kørekort. Man siger, at for at blive rigtig god til en bestemt disciplin, skal man øve sig i 10.000 timer. Det gælder både inden for sport, kultur, job – og parforhold.
Hvad er et ritualDa jeg første gang gik Caminoen i Spanien (500 km på tre uger), så jeg de første mange timer ikke en eneste af de gule pile, der markerer ruten. Men efter en uge så jeg pilene hele tiden, også ud ad øjenkrogen. Jeg havde øvet mig, og vænnet min underbevidsthed til at få øje på dem.

Forelskelsen kommer (og går) let. Kærligheden og samlivet skal der arbejdes på. En vigtig ingrediens er at få etableret nogle sunde og hensigtsmæssige vaner og ritualer – både til festlige lejligheder og i dagligdagen. Hvilke ritualer I vælger som jeres, må I selv finde ud af…

Det handler om at forventningsstemme hinandens længsler og ønsker, og blive enige om, hvilke daglige ritualer, der erfaringsmæssigt virker bedst, for at I kan få et godt parforhold.


Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:

Mikael Hoffmann

Mikael HoffmannHvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

TelefonnummerEller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.

(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)