Spring til indhold

Har du sovet i ske med din ægtefælle i nat?

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Ligge i ske

Der er ikke noget så vidunderligt som at ligge tæt sammen med sin elskede.
Men hvis man insisterer på at sove ”i ske” sammen, kan det betyde, at begge parter sover dårligt.
Samtidig er der risiko for sundhedsproblemer.

Den tætte og romantiske måde at sove sammen på, er typisk for den første del af parforholdet.
Når vi er forelskede, har vi et stort behov for at være tæt sammen.
Senere ligger man i andre stillinger og ofte med ryggen mod hinanden.

sove i ske

Det korte og det lange er, at det faktisk er bedst for helbredet at ligge i ske og i det hele taget at være tæt på sin partner, fordi det giver den bedste og dybeste søvn – når man har det godt sammen.


Overblik

  • At ligge i ske kan være dejligt, men det kan også føre til dårlig søvn og sundhedsproblemer.
  • Det er vigtigt at finde en balance mellem nærhed og plads, hvor begge parter kan sove godt.
  • Dyb søvn er vigtigt for helbredet, ligesom fysisk nærhed kan styrke parforholdet.
  • Kommunikation er afgørende for at tackle søvnproblemer og behov for nærhed i parforholdet.
  • Intimitet kan opretholdes gennem små tegn på kærlighed, selv når man ikke sover tæt hele natten.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen for denne side


Dyb søvn

De seneste 25 års søvnforskning viser, at mellem 10 og 20 procent af befolkningen lider af forskellige typer søvnproblemer. Det kan være

  • søvnapnø
  • snorken
  • urolige ben

Folk med søvnproblemer fungerer dårligt socialt, fordi de generelt kan være trætte, ukoncentrerede og vrisne.
De er farlige i trafikken, og så har de en øget risiko for forskellige helbredsmæssige udfordringer, fx med hjerte og blodkar.

God dyb søvn er lige så vigtig for helbredet som motion og sund mad.
Hvis du har problemer med at sove, og din partner ligger uroligt, må I tage en snak om, hvordan I ligger, når I sover.
På den måde bliver det intime forhold ikke ødelagt, fordi der er en praktisk grund til ændringen.

kommunikation i parforhold

Man kan let være romantisk på mange andre måder end at sove i ske sammen.
Det er dejligt at slumre ind under dobbeltdynen, helt tæt på sin elskede, men lige inden I falder helt i søvn, bør I slippe hinanden.
På den måde får begge parter den bedste søvn.

Hvis det er svært at tale om dette og andre sårbare emner i parforholdet, vil det måske være en god ide at få en professionel tredjepart til at hjælpe jer med at få etableret nogle aftalte, faste, trygge rammer for jeres kommunikation, så det bliver lettere for jer at forstå hinanden.
På den måde vil i, også fremover, selv være i stand til at få løst jeres problemer i hverdagen.

Hvordan kommer sexlivet tilbage

Sexlivet kommer sjældent tilbage, fordi man beslutter, at man skal have mere sex.
Ofte begynder det med, at I genfinder den tryghed, nærhed og lyst til hinanden, som måske er blevet væk i hverdagens rutiner eller konflikter.
Start med små tegn på kærlighed: Et kys, en berøring, et kram eller tid sammen uden forventning om, at det skal føre til sex.
Når begge føler sig mødt og respekteret, kan lysten få bedre betingelser.
Tal åbent om, hvad I savner, og hvad der føles rart for jer hver især.
Målet er ikke at presse sexlivet i gang, men at skabe plads til, at lysten kan vokse frem igen.

2:29 minutter

Konklusion: Har I sovet i ske i nat?

Nærhed handler om mere end at ligge tæt

At ligge i ske kan være en dejlig måde at mærke kærligheden på.
Men et godt parforhold handler ikke om, at I skal gøre alting på samme måde eller have præcis de samme behov.
Den ene af jer kan have brug for fysisk nærhed for at føle sig elsket, mens den anden har brug for plads for at kunne slappe af og sove godt.
Ingen af delene behøver at være rigtige eller forkerte.

Udfordringen opstår, hvis den ene oplever afstand som afvisning, mens den anden oplever ønsket om nærhed som et krav.
Så handler det ikke længere kun om sovestillingen, men også om, hvordan I forstår og reagerer på hinandens behov.

Det vigtigste er ikke, om I sover i ske hele natten, men om I kan finde en måde at være tætte på, hvor der både er plads til nærhed, forskellighed og god søvn.

Hyppigt stillede spørgsmål

Er det godt for parforholdet at sove i ske?

Ja, for mange par kan det at ligge tæt give en følelse af tryghed, nærhed og samhørighed.
Den fysiske kontakt kan være en måde at vise kærlighed på, også uden ord.
Men det vigtigste er ikke, om I sover i ske hele natten.
Det er derimod, om I begge føler jer godt tilpas, får den søvn, I har brug for, og bevarer nærheden i hverdagen.

Er det et dårligt tegn, hvis min partner ikke vil sove tæt?

Nej, ikke nødvendigvis. Nogle mennesker sover bedst med god plads, og varme, snorken eller urolige bevægelser kan gøre det svært at ligge tæt hele natten.
Det behøver ikke betyde, at kærligheden eller tiltrækningen er væk.
Hvis du savner den fysiske nærhed, er det vigtigt at fortælle din partner det uden at gøre behovet for plads til et tegn på manglende kærlighed.

Hvordan bevarer vi intimiteten, hvis vi sover bedst hver for sig?

I kan sagtens bevare intimiteten, selv om I ikke ligger tæt hele natten.
Prøv eksempelvis at ligge tæt, inden I falder i søvn, holde om hinanden om morgenen eller skabe små ritualer med kys, berøring og nærvær i løbet af dagen.
Det afgørende er, at I taler åbent om jeres behov og finder en løsning, hvor ingen føler sig afvist, og begge får mulighed for at sove godt.

 


Har I svært ved at finde balancen mellem nærhed og afstand?

Måske handler jeres uenigheder ikke kun om, hvordan I sover, men også om forskellige behov for nærhed, tryghed og plads.

Hvis I ofte misforstår hinanden eller har svært ved at tale om det, der er vigtigt, kan det være en hjælp at få øje på de mønstre, der opstår mellem jer.

Ring til mig for at aftale et tidspunkt til en gratis, afklarende samtale over telefonen.
Så kan vi tale om jeres situation og undersøge, om min parcoaching kan være relevant for jer.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)

Sove i ske