Har vi gjort mænd usikre på deres rolle i parforholdet?
Mange mænd føler, at de aldrig gør det godt nok
Han skal være stærk.
Han skal tage initiativ.
Han skal tjene penge.
Han skal være nærværende.
Han skal kunne tale om følelser.
Han skal være romantisk.
Han skal være en god far.
Han skal tage sin del af husarbejdet.
Han skal være seksuelt initiativrig – men ikke påtrængende.
Han skal være maskulin – men ikke dominerende.
Det er ikke mærkeligt, at mange mænd føler sig trætte og stressede.
Ikke fordi de ikke vil deres partner.
Men fordi de oplever, at uanset hvad de gør, er det ikke nok eller godt nok.
Mange kvinder længes efter en stærk mand – men gør det svært for ham at være det
Jeg møder mange kvinder, som siger:
“Jeg vil bare gerne have en mand, der er stærk og initiativrig og tager lederskab.”
Det er en smuk længsel.
Problemet opstår, når manden forsøger.
For hvis han tager en beslutning, bliver den måske kritiseret.
Hvis han siger fra, bliver han kaldt kontrollerende.
Hvis han holder fast i sin mening, bliver han beskyldt for ikke at lytte.
Hvis han trækker sig, bliver han beskyldt for at være passiv.
Efter nogle år holder mange mænd ganske enkelt op med at tage initiativ.
Ikke fordi de er dovne.
Men fordi enhver beslutning risikerer at blive mødt med kritik og bebrejdelser og lignende.
Lederskab handler ikke om magt
Når jeg taler om maskulint lederskab, tænker mange straks på dominans.
Det er en misforståelse. En kæmpestor misforståelse.
Et godt lederskab handler ikke om at bestemme.
Det handler om at skabe tryghed.
At kunne bevare roen, når følelserne bliver store.
At kunne tage ansvar. Ikke mindst ansvar for trivslen i parforholdet.
At kunne sige:
“Det her finder vi en løsning på.”
En mand med lederskab behøver ikke hæve stemmen.
Han behøver heller ikke få ret.
Han skaber retning.
Det er noget helt andet.
Feminisme har gjort meget godt – men også skabt nye dilemmaer
Der er ingen tvivl om, at ligestilling har givet kvinder muligheder, som tidligere generationer kun kunne drømme om.
Det er en stor gevinst.
Men nogle steder er ønsket om ligestilling blevet forvekslet med, at kønnene skal være ens og kunne det samme og gøre det samme.
Sådan er det ikke.
Men mænd og kvinder er lige meget værd.
Og det betyder ikke nødvendigvis, at de bidrager med det samme.
Der er masser af mande-jobs, som de fleste kvinder hverken kan eller vil have noget med at gøre.
Mange kvinder ønsker stadig en mand, der kan tage ansvar og skabe retning.
Samtidig ønsker nogle, at den ene (gæt hvem) skal have mere indflydelse end den anden.
Det skaber et paradoks.
For hvis ingen må lede, hvem tager så ansvaret, når livet bliver svært og gør ondt?
Et godt parforhold kræver ansvar fra begge
Nogle mænd gemmer sig.
Nogle kvinder kontrollerer.
Begge dele skaber afstand.
Jeg ser ofte følgende mønster:
Jo mere kvinden forsøger at styre forholdet, desto mere trækker manden sig.
Jo mere manden trækker sig, desto mere forsøger kvinden at kontrollere.
Til sidst føler begge sig alene.
Ingen af dem ønskede det.
De kom bare til at danse den samme smertefulde og destruktive dans.
Lederskab kræver noget af begge
Hvis en mand ønsker respekt, må han være værd at respektere.
Han må være ærlig.
Ansvarlig.
Handlekraftig.
Initiativrig.
Rolig under pres.
Og have overblik.
Men hvis en kvinde ønsker, at manden tager lederskab, må hun også give plads til, at han kan gøre det.
Ikke ved at gøre sig mindre. Og slet ikke ved at gøre ham mindre.
Hun skal helt holde op med at korrigere, kontrollere og kritisere. Altså: Totalt slut! Aldrig mere!
Hvis hun er utilfreds med noget, må hun gå i “Brønden” med det, og på den måde tale om det på en selvansvarlig måde. Samtidig får hun også den respons fra sin partner, som hun har brug for. Og det er også hans største motivator til at ændre noget uhensigtsmæssigt.
Lederskab vokser ikke i et klima af kritik.
Det vokser i et klima af anerkendelse, tillid, tryghed og respekt.
Det handler ikke om at vinde
Det største problem i mange parforhold er ikke manglende kærlighed.
Det er derimod magtkampe.
Hvem bestemmer?
Hvem har ret?
Hvem skal ændre sig?
Disse spørgsmål fører sjældent noget godt med sig.
Et langt bedre spørgsmål er:
“Hvordan kan vi sammen blive et stærkere team?”
Når begge holder op med at konkurrere om magten, opstår der plads til samarbejde.
Og det er her, både maskulin handlekraft og feminin omsorg kan få lov til at blomstre.
Et stærkt parforhold bygger på gensidighed
Et godt parforhold handler ikke om, at manden skal bære hele ansvaret.
Det handler heller ikke om, at kvinden skal tilpasse sig.
Det handler om, at begge tager ansvar for dét, de bringer ind i relationen.
Manden kan skabe retning.
Kvinden kan skabe nærhed.
Manden kan skabe struktur.
Kvinden kan skabe forbindelse.
Og omvendt.
Det afgørende er ikke, hvem der gør hvad.
Det afgørende er, at begge bidrager med deres styrker, respekterer hinandens forskelligheder og ønsker at gøre den anden bedre – ikke mindre.
Når det sker, bliver parforholdet ikke en kamp om magt.
Det bliver et samarbejde.
Er jeres forhold blevet en kamp i stedet for et samarbejde?
Hvis I oplever, at kritik, forsvar og magtkampe fylder mere end nærhed og respekt, kan det være et tegn på, at I har brug for nye redskaber og bedre vaner i dagligdagen.
Som parcoach hjælper jeg par med at bryde de mønstre, der får mænd til at trække sig, og kvinder til at føle sig alene.
Når begge lærer at tage ansvar for deres egen del af relationen, bliver det muligt at skabe et parforhold, hvor både forståelse, tillid, tryghed, respekt og kærlighed kan vokse igen.
Maskulint lederskab, mænd i parforhold, forventninger, respekt, selvansvarlighed, kommunikation
Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/feminin-og-maskulin