Spring til indhold

Hvad er relationel kommunikation?

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad betyder relationel kommunikation – og hvorfor misforstår mænd den så ofte?

Relationsorienteret kommunikation (tidligere har jeg kaldt det feminin kommunikation) handler om at skabe kontakt, tryghed og følelsesmæssig klarhed.
Det er en måde at tale på, hvor formålet ikke er at finde en hurtig løsning, men at regulere nervesystemet gennem dialog, nærvær og forståelse.
Det står i kontrast til den handlingsorienterede strategi (tidligere maskulin strategi), hvor man søger ro gennem stilhed, overblik og problemløsning. Læs mere om Handlingsorienteret kommunikation her.

Når par forstår forskellen mellem at lytte og at løse, bliver det langt lettere at skabe tillid, respekt og et stærkere parforhold.

Forskellen står også beskrevet i Hoffmann Modellen med Handling og Relation.


Overblik

  • Relationel kommunikation adskiller sig fra handlingsorienteret kommunikation og handler om at tænke højt og søge forbindelse, ikke nødvendigvis at finde løsninger.
  • Mænd og kvinder kommunikerer forskelligt; mænd vil ofte ‘fixe’, mens kvinder søger forståelse og empati.
  • For kvinder er ord redskaber til at navigere i deres følelser, og deres kommunikation fungerer som en pumpe eller ventil for hjertet.
  • Når mænd lytter uden at forsøge at reparere (“fixe”), skaber det intimitet og genopretter forbindelse.
  • Ved at forstå relationel kommunikation kan par styrke deres forhold og undgå misforståelser.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side


Vejen til dybere forståelse

feminin kommunikation

I min praksis som parcoach og parterapeut ser jeg dagligt, hvordan mænd og kvinder taler to vidt forskellige emotionelle sprog.
For den relationelle del af os alle sammen indebærer kommunikation ofte at tænke højt og bruge samtalen som en ventil eller pumpe til at bearbejde de flygtige følelser (til forskel fra den handlingsorienterede måde, der vil finde løsninger og “fixe”).
Formålet for kvinden er ikke nødvendigvis at finde logiske løsninger her og nu, men snarere at føle sig set, hørt og forstået, samt opleve lindring og blive mødt med ægte empati og forståelse.
Når manden bliver bevidst om dette, kan han lytte opmærksomt uden at føle sig ansvarlig for at “fixe” alt (selv om det er hans måde at vise sin kærlighed på).

Forståelsen af det emotionelle rum

For mange kvinder er ord ikke blot bærere af information, men redskaber til at navigere i et indre turbulent landskab.
Når en kvinde deler sine bekymringer, udforsker hun ofte sine tanker og følelser, mens hun taler.
Det er en proces, hvor hun “smager” på oplevelserne for at kunne lægge dem på plads.
Det er en fundamental del af det relationelle væsen at søge forbindelse frem for handling og resultater.

Samtalen som en ventil for hjertet

Når presset fra hverdagen eller en svær oplevelse fylder for meget, fungerer det verbale udtryk som en nødvendig ventil eller pumpe. Her er målet ikke at nå frem til punkt 1, 2 og 3 på en handlingsplan.
Tværtimod handler det om at føle sig mindre alene med den tunge følelse.
At blive “følt med” (empati) skaber en mærkbar lindring, der ofte er nok til, at følelsen transformeres og opløses – helt af sig selv.

Hvorfor manden ikke skal være en reparatør

En af de største fælder i parforholdet er den handlingsorienterede instinktive trang til at løse problemer og afværge trusler.
For en mand er det at elske lig med at beskytte, og når han ser sin partner lide, føler han det i sin egen krop.
Hans naturlige respons er derfor at handle og præsentere en løsning for at fjerne smerten.
Men her opstår misforståelsen, fordi mænd og kvinder (eller rettere det handlingsorienterede og det relationsorienterede i os alle sammen) har to forskellige strategier ved udfordringer:

  • De fleste mænd regulerer stress ved at løse problemet og fjerne truslen.
  • De fleste kvinder regulerer stress ved at udtrykke følelsen og skabe forbindelse.
  • Logiske løsninger føles ofte for kvinden som en afvisning af hendes følelsesmæssige virkelighed.

Når manden forsøger at “fixe” situationen med logik, risikerer han at lukke ned for det rum, som kvinden har brug for at opholde sig i.
Det er her, han skal lære at træde et skridt tilbage og blot være til stede.
Det føles helt unaturligt for ham, men sådan er det altså bare.
Og det skal læres – ligesom man også i sin tid lærte at køre bil. Det var ikke intuitivt, men en række færdigheder, der skulle indøves igen og igen for at blive til naturlige vaner.

Følelser som flygtige udtryk – ikke fakta

Det er vigtigt at forstå, at relationsorienteret kommunikation ofte udtrykker følelser, der ikke nødvendigvis er faktuelle.
Følelser er flygtige. De skifter fra dag til dag og fra situation til situation – og nogle gange fra sekund til sekund.

Hvis den handlingsorienterede partner forsøger at forstå følelser som fakta, opstår der misforståelser.
Det svarer til at forsøge at måle radiobølger med en liter‑mål.
Følelser er ikke logiske eller rationelle.
De er poetiske udtryk for en midlertidig tilstand.

Hvorfor handlingsorienterede partnere ofte føler sig kritiseret

Når relationen taler for at regulere sig, kan det lyde som kritik for handlingen. Ikke fordi der er kritik, men fordi tonen, intensiteten eller følelsesudtrykket bliver tolket som bebrejdelse.

Derfor er det afgørende, at relationen lærer at bruge selvansvarligsprog:

  • Jeg føler mig…”
  • “Jeg oplever…”
  • “Jeg har brug for…”

UDEN at bruge ordet DU eller dets afledninger!
Og selvfølgelig at den handlingsorienterede lærer at lytte uden at fixe.

Skabelsen af emotionel sikkerhed og polaritet

For at forstå, hvad relationel kommunikation er, må man også forstå betydningen af polaritet.
Tiltrækning og lyst trives i spændingsfeltet mellem det handlingsorienterede og det relationsorienterede.
Når manden påtager sig rollen som den stabile klippe i kvindens følelsesmæssige stormvejr, skaber han den nødvendige tryghed og sikkerhed for ægte intimitet.
Hans evne til at rumme hendes følelser uden at gå i forsvar eller til modangreb eller være ligeglad, er et tegn på et modent og stærkt lederskab.

Lederskab gennem tilstedeværelse

At føre an i et parforhold handler ikke om magt eller kontrol, men om at holde rammen.
Ved at give hende sin udelte opmærksomhed – uden fx at kigge på telefonen eller lede efter hurtige svar – viser han hende, at hendes verden er vigtig.
Denne form for beskyttelse af hendes følelsesmæssige rum gør, at hun kan hvile i sin relationelle blødhed og genfinde roen og balancen.

Fra misforståelse til mærkbar lindring

Når begge parter anerkender disse forskelle, holder samtalen op med at være en kamp om at få ret.
En kvinde, der føler sig hørt, set for forstået, bliver naturligt mere nærende og kærlig.
Det er en vind-vind-situation, hvor manden får den anerkendelse og respekt, han har enormt meget brug for, alene fordi han har haft modet og styrken til blot at lytte empatisk uden at kommentere.

Det kræver øvelse at ændre de gamle mønstre, hvor manden let kunne føle sig som en fiasko, hvis han ikke kunne fjerne problemet, – men belønningen for begge er et forhold med dyb, gensidig respekt og kærlighed.

Husk, at følelser er poetiske og flygtige udtryk for en øjeblikstilstand.
Både de “gode” og de “dårlige” følelser. (Faktisk finders der ikke gode eller dårlige følelser. De er blot informationer)
Følelserne er ikke nødvendigvis objektive sandheder, der skal debatteres.

Ved at mestre forståelsen af, hvad relationel kommunikation er, sikrer I, at jeres parforhold forbliver en tryg havn frem for en slagmark af misforståelser.


Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor misforstår vi nogen gange hinanden i kommunikationen?

Handlingsorienteret energi regulerer gennem stilhed, overblik og problemløsning, mens relationel energi regulerer gennem kontakt, følelser og samtale. Når disse to strategier mødes uden forståelse, opstår misforståelser – ikke fordi intentionerne er dårlige, men fordi sproget og behovene er forskellige.

Er relationel kommunikation det samme som at være følelsesstyret?

Nej. Relationel kommunikation – eller relationsorienteret kommunikation – handler om at skabe tryghed, klarhed og kontakt gennem dialog. Det er en reguleringsstrategi, ikke en impulsiv følelsesreaktion.
Følelserne bruges som information, ikke som styring.

Hvordan kan man som partner støtte relationel kommunikation uden at føle sig kritiseret?

Det vigtigste er at lytte uden at gå i forsvar og uden at forsøge at fixe. Brug små bekræftende lyde, stil nysgerrige spørgsmål og skab et trygt rum, hvor følelser må være flygtige. Værktøjer som Brønden, Dialogen og Tre‑trins‑raketten gør processen langt lettere.


Føler I, at I taler forbi hinanden, og at gnisten er ved at forsvinde i evige diskussioner om “hvem der har RET”?

Det kræver nye kommunikationsværktøjer og andre vaner at bryde de uhensigtsmæssige mønstre og genfinde den dybe forbindelse.
Jeg tilbyder en gratis 45-minutters afklarende samtale over telefonen, hvor vi kan se på jeres udfordringer og finde vejen tilbage til respekten og passionen.

Ring til mig i dag. Lad os sammen skabe fundamentet for et parforhold, hvor I begge føler jer hørt, set, forstået og anerkendt.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)

1:35 minutter

 

Klik her for at se flere anmeldelser

Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/parforhold/handling-og-relation