Spring til indhold

Forstå forskellen på mænds og kvinders forelskelse

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Nutid i forhold til fremtid

At navigere i parforholdets tidlige faser kan føles som at lære et helt nyt sprog.
Mange misforståelser opstår allerede her, fordi vi ubevidst antager, at vores partner oplever tiltrækning på præcis samme måde som os selv.

Men når vi dykker ned i psykologien bag mænds og kvinders forelskelse, toner et fascinerende mønster frem.
Mens forelskelse for begge køn er en kemisk proces styret af endorfiner, er selve objektet for deres begejstring ofte forskelligt placeret på tidslinjen.
Manden drages af det, han ser i nuet, mens kvinden ofte forelsker sig i den vision, hun ser for fremtiden.


Overblik over artiklen

  • At navigere i parforholdets tidlige faser kan skabe misforståelser, da mange mænd og kvinder oplever forelskelse forskelligt.
  • Den ene af jer fokuserer ofte på nuet, mens anden måske ser fremad mod det potentiale, partneren har.
  • Forelskelse er en kemisk reaktion, men ægte kærlighed kræver bevidste handlinger og vilje.
  • For at skabe et varigt forhold skal parret kommunikere åbent og forstå hinandens behov.
  • Forskelligheder kan blive en styrke, hvis man møder hinanden med respekt og nysgerrighed.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen for denne side


Begreberne

Jeg bruger primært begreberne Handlingsorienteret og Relationsorienteret i stedet for ordene mand/maskulin og kvinde/feminin, fordi de pågældende kommunikations-former og strategier findes hos både mænd og kvinder.
Fokus flyttes dermed fra køn og politisk korrekthed over til dagligdags adfærd, behov og måder at kommunikere og løse problemer på.
Det skaber en mere nutidig, nuanceret og inkluderende forståelse af relationer, adfærd og samspil mellem mennesker.

Læs mere om Handling & Relation på Hoffmann Modellen.


♂ Handlingens fokus: Forelskelsen i din nutid

Forelskelse

Når han bliver ramt af Amors pil, er det typisk en reaktion på det Relationsorienteredes nuværende væsen og fremtoning.
Han falder for hendes charme, hendes energi og den måde, hun får ham til at føle sig lige nu.
Forelskelsen er som en fejring af “som du er lige nu” – altså den nutidige profil.

Den umiddelbare tiltrækning

Den Handlingsorienterede (i os alle sammen) er ofte som solen. Den varmer i det øjeblik, skyen er væk.
Hans forelskelse er drevet af det visuelle og det sanselige møde her og nu.
Han har ikke nødvendigvis brug for at analysere, hvem hun er om ti år, for at mærke den magnetiske kraft, der trækker ham mod hende.

Anerkendelsens betydning

I denne fase er han ekstremt følsom over for hendes respons.
Hvis han mærker hendes beundring og et varmt blik, vokser hans selvtillid og lyst til at beskytte.
Det er her, fundamentet for forelskelsen støbes. Han vil føle sig som en succes i hendes øjne i dag, ikke blot som et potentiale for i morgen.

♀ Relationens vision: Forelskelsen i din fremtid

For det Relationsorienterede aspekt ser regnestykket ofte helt anderledes ud.
Hun falder sjældent udelukkende for hans aktuelle status eller udseende.
Hun falder for hans retning.
Hun forelsker sig i “din fremtid” – altså den person, han er på vej til at blive, og det liv, I kan opbygge sammen.

  • Potentiale og tryghed: Det Relationsorienterede (i os alle sammen) søger instinktivt efter tegn på pålidelighed og lederskab.
  • Fælles mål: Hun vurderer ubevidst, om han har en vision, der matcher hendes egne værdier og ønsker for fremtiden.
  • Sikkerhed: Hendes forelskelse blomstrer, når hun kan se en stabil “klippe“, hun kan være tryg i og læne sig op ad på den lange bane.

“Don’t try to change a man”

Her er en humoristisk vinkel på det:

10:12 minutter

Man siger også at han håber, at hans partner aldrig forandrer sig. Men det gør hun!
Og hun håber, at hendes partner vil forbedre sig. Men det gør han ikke!


Tidsperspektivet

Den ovennævnte forskel i tidsperspektivet er en central del af dynamikken i forskellen i vores forelskelse.
Hvor han nyder rejsen her og nu, er hun ofte i gang med at vurdere, om skibet overhovedet sejler i den rigtige retning og mod den rigtige havn.
Det stammer helt tilbage fra ur-tiden, hvor kvinder jo var gravide og sårbare i lang tid, og hvor mænd skulle sprede deres sæd så meget som muligt, for artens overlevelse.

Så det optimale ville egentlig være, hvis det Handlingsorienterede (i os alle sammen) også tænker lidt langsigtet, og vurderer hvad partneren vil bringe af værdi ind i hans liv.
Og at det Relationsorienterede også kigger på partneren i nu’et, og vurderer om det er noget, hun vil indlade sig på – for det er, hvad hun får.

Så både nu’et og fremtiden er naturligvis vigtige.

Fra den flygtige rus til det bevidste valg

Det er vigtigt at huske, at forelskelsen kun er en midlertidig tilstand, der typisk varer fra nogle få måneder op til et par år.
Naturen har fra tidernes morgen designet denne fase til at bringe os sammen, så der kan komme et afkom ud af det og arten kan overleve.
Men for at parforholdet skal overleve hverdagens realiteter, må rusen erstattes af kærlighed. Ægte kærlighed.

Kærlighed som en viljeshandling

Mens forelskelse er noget, der “sker” for os, er ægte kærlighed et bevidst valg, der består af 80 % vilje (og resten er følelser).
Ægte kærlighed har intet med “lyst til” at gøre. Det er derimod en række konkrete handlinger. Altså dét, du gør.

Når de første lyserøde tåger letter, opdager man ofte, at partneren er meget forskellig fra en selv.
Her kræves det, at man tager 100 % selvansvar for sin egen lykke og beslutter sig for at ville relationen – også når det føles op ad bakke og hårdt. Også når man er skuffet og sur.

Forventningsafstemningens kraft

For at bygge bro mellem fokus på nutiden og fokus på fremtiden, må man lære at tale sammen.
At kommunikere for at forstå, – inden man kan forvente selv at blive forstået.
Ved at bruge værktøjer som fx den Brønden eller Anerkendende Selvansvarlig Dialog kan parret få klarhed over hinandens længsler.
Læs om flere kommunikationsværktøjer på www.parforhold-parterapi.dk/vaerktoejer.

Det handler ikke om at få ret, men om at forstå partnerens indre verden.

Skab et fundament der holder hele livet

Forståelsen af forskellen i forelskelserne er kun det første skridt.
Et holdbart parforhold bygges på forståelse, tillid, tryghed og respekt.
Det kræver daglig vedligeholdelse, præcis som et krævende job eller en lang uddannelse.
Man kan ikke bare hvile på laurbærrene fra forelskelsesfasen.
Man skal løbende foretage “indbetalinger” på den følelsesmæssige “bankkonto” gennem opmærksomhed og nærvær.
Se Hoffmann Strategien med ansvarlighed.

Når den Handlingsorienterede bliver ved med at begære og forstå sin partner, og når den Relationsorienterede bliver ved med at beundre og anerkende sin partner, opretholdes den sunde polaritet.
Ved at forstå og acceptere, at I ser på tid og fremtid forskelligt, kan I holde op med at bekæmpe hinanden og i stedet for begynde at støtte hinanden.


Konklusion: Forskellen på mænds og kvinders forelskelse

⚤ Fra forelskelse til en kærlighed, der holder

Forelskelse kan bringe to mennesker sammen, men den kan ikke alene sikre et godt parforhold på lang sigt.
Med tiden bliver det vigtigt at forstå hinandens forskelligheder, tale åbent om forventninger og vise gennem handlinger, at man stadig vælger hinanden.

I behøver ikke opleve kærlighed på præcis samme måde.
I behøver heller ikke være enige om alting.
Det afgørende er, om I er villige til at forstå hinandens perspektiver og finde løsninger, der fungerer for jer begge.

Forskelligheder behøver ikke skabe afstand.
De kan blive en styrke, når I møder hinanden med nysgerrighed, respekt og vilje til at samarbejde.
På den måde kan den første forelskelse udvikle sig til en mere moden og holdbar kærlighed.

Hyppigt stillede spørgsmål

1. Hvad er forskellen på mænds og kvinders forelskelse?

En måde at forstå forskellen på er, at han ofte lægger vægt på den umiddelbare tiltrækning og glæden ved partneren, som hun er her og nu, mens hun ofte også vurderer partnerens potentiale og mulighederne for en fælles fremtid.
Det er dog generelle tendenser i artiklens model – ikke faste regler.
Mennesker er forskellige, og både personlighed, erfaringer og livssituation spiller ind.
Det vigtigste er at blive nysgerrig på, hvad netop din partner forelsker sig i og har brug for i forholdet.

2. Hvorfor ændrer forelskelsen sig med tiden?

Forelskelse er en blanding af følelser og bio-kemi. Den kan føles intens og næsten ubesværet i begyndelsen.
Efterhånden som hverdagen melder sig, aftager bio-kemikaliernes virkning, og man opdager også hinandens forskelle, vaner og mindre charmerende sider.
Det betyder ikke, at kærligheden er væk. Tværtimod skal kærlighed bygges op efter forelskelsen.
Det er vigtigt at være opmærksom på overgangen fra den første forelskelsesrus til en mere bevidst kærlighed, hvor tillid, respekt, kommunikation og handlinger får større betydning.
Et stærkt parforhold kræver, at begge fortsat viser interesse for hinanden og aktivt bidrager til nærhed og trivsel.

3. Hvordan bevarer vi kærligheden, når vi er forskellige?

Begynd med at undersøge, hvordan I hver især oplever kærlighed, nærhed og tryghed.
Måske viser den ene kærlighed gennem praktiske handlinger, mens den anden har større behov for samtaler, anerkendelse eller fysisk nærhed.
I stedet for at antage, at partneren tænker som dig selv, kan du spørge ind og lytte uden straks at forsvare dig.
Tal også om jeres forventninger til fremtiden.
Når I lærer at forstå hinandens behov og omsætter forståelsen til konkrete handlinger, får kærligheden bedre betingelser for at holde.

 

Forskel på mænds og kvinders forelskelse
Parcoach Mikael Hoffmann

Er I klar til at transformere jeres forelskelse til en varig og dyb kærlighed?

Det kan være udfordrende at finde melodien alene, når hverdagen melder sig.
Jeg tilbyder en 45-minutters afklarende samtale over telefonen uden udgift for jer, hvor vi sammen kan kaste lys over jeres situation og finde de værktøjer, der passer præcis til jer.

Ring til mig i dag – og lad os finde et godt tidspunkt til en telefonsamtale, hvor vi undersøger, om jeg er den rette til at hjælpe jer på jeres fælles rejse, så den bliver både tryg og passioneret.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)

Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/parforhold/handling-og-relation

manglende anerkendelse i parforholdet