Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Hvordan tager jeg ansvar i mit parforhold?
Det gør du ved at vælge dine handlinger bevidst og ved at tage ansvar for både dig selv og den påvirkning, du har på andre.
Du behøver ikke være enig med din partner.
Du behøver heller ikke gøre dét, din partner ønsker.
Men du har ansvar for, hvordan du vælger at reagere.
Det er kernen i Hoffmann Strategien.
Det er en enkel måde at stoppe op på, før du siger eller gør noget, du senere kommer til at fortryde.
Hoffmann Strategien består af tre enkle principper:
- Jeg opfører mig ordentligt.
- Jeg tager ansvar for mig selv og mine valg.
- Jeg tager ansvar for, hvordan mine handlinger påvirker mine relationer.
Overblik
Hoffmann Strategien er en enkel beslutningsmodel, der kan bruges både i hverdagen og i tilspidsede situationer i parforholdet.
Strategien handler ikke om at undertrykke vrede eller altid være enig med sin partner.
Den handler derimod om at skabe et lille mellemrum mellem følelse og handling, så du kan vælge, hvordan du vil reagere.
På den måde bliver ansvar ikke skyld, men en mulighed for at skabe bedre relationer.
Hoffmann Strategien er en del af Hoffmann Systemet.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side

Når du står midt i en konflikt
Du kender måske situationen.
- Din partner siger noget, der rammer dig
- Du bliver vred, føler dig uretfærdigt behandlet eller oplever, at den anden ikke lytter
- Måske hæver du stemmen
- Måske trækker du dig
- Måske kommer der en spids bemærkning, en anklage eller en dør, der bliver smækket
Og bagefter tænker du måske:
“Hvorfor gjorde jeg det igen?”
Det interessante er, at konflikten sjældent kun handler om dét, der blev sagt.
Den handler også om det valg, du træffer i det øjeblik, hvor du bliver følelsesmæssigt presset.
Det er netop her, Hoffmann Strategien kan bruges.
Tre beslutninger, der ændrer din måde at være i relationen på
De tre sætninger lyder måske banale.
Men prøv at bruge dem i en situation, hvor du er rigtig vred.
Så bliver de pludselig langt mere krævende.
For når du er frustreret, er det nemt at tænke:
“Det er jo hende, der startede.”
“Han provokerede mig.”
“Hvis bare hun ville lytte, ville jeg ikke blive sådan.”
Her flytter ansvaret sig fra dig over til den anden.
Hoffmann Strategien gør det modsatte.
Den spørger:
Hvad vælger jeg at gøre herfra?
Det afgørende skifte: Fra reaktion til valg
Der er stor forskel på at reagere og at vælge (agere).
Når du reagerer automatisk, bliver dine følelser dem, der styrer.
Du er “ude af dig selv”.
Du bliver vred → du angriber.
Du bliver såret → du lukker ned.
Du føler dig presset → du presser tilbage.
Du føler dig overset → du hæver stemmen.
Men følelser er ikke det samme som handling.
Du må gerne være vred.
Du må gerne være skuffet.
Du må gerne være ked af det.
Du må gerne være frustreret.
Du må gerne være uenig.
Men du har stadig mulighed for at vælge, hvad du gør med det.
Det er et af de vigtigste steder, hvor personlig ansvarlighed begynder.
Og selvfølgelig kan det være svært, hvis man fra barnsben af ikke har lært at regulere sit følelsesliv.
Men heldigvis kan det læres – blot er det sværere, jo ældre man bliver.
“Jeg må godt – men jeg behøver ikke”
Et nyttigt spørgsmål er:
“Hvad har jeg lyst til at gøre lige nu – og hvad vil jeg gerne være kendt for at gøre?”
Du kan godt have lyst til at råbe.
Du kan godt have lyst til at give igen.
Du kan godt have lyst til at trække dig og ignorere din partner.
Men det betyder ikke, at du skal gøre det.
Der er forskel på at have en impuls og at følge den blindt.
Det er netop i det lille mellemrum mellem følelse og handling, at du får mulighed for at vælge.
Der er 5 ting, vi er nødt til:
At trække vejret
At drikke
At spise
At komme af med det igen
Og at sove
RESTEN er valg.
Når “jeg opfører mig ordentligt” bliver svært
At opføre sig ordentligt betyder ikke, at du skal være sød hele tiden.
Det betyder heller ikke, at du skal finde dig i hvad som helst.
- Du må sætte grænser
- Du må sige nej
- Du må sige fra
- Du må være tydelig
- Du må forlade en samtale, hvis den bliver for voldsom
Men måden, du gør det på, er dit ansvar.
Der er forskel på:
“Jeg vil ikke tale med dig, når du opfører dig på den måde.”
og:
“Hold kæft, din idiot. Jeg gider ikke høre mere på dig.”
Begge kan udspringe af frustration.
Men de skaber meget forskellige relationelle konsekvenser.
At opføre sig ordentligt handler derfor ikke om at være konfliktsky.
Det handler om at kunne være tydelig uden at nedgøre, true eller angribe.
Ansvar betyder ikke skyld
Det er vigtigt at skelne mellem ansvar og skyld.
Når du tager ansvar for dine handlinger, siger du ikke:
“Det hele er min skyld.”
Du siger derimod:
“Det her er mit ansvar.”
Din partner har ansvar for sine egne ord og handlinger.
Du har ansvar for dine.
Hvis din partner taler grimt til dig, er det ikke dit ansvar, at partneren gør det.
Men det er dit ansvar, hvad du selv vælger at gøre bagefter.
- Du kan slå tilbage og angribe
- Du kan lukke ned
- Du kan gå væk
- Du kan sige tydeligt fra og sætte grænser
- Du kan bede om en pause
- Du kan vælge at vende tilbage til samtalen senere
Det er alt sammen dine valg.
Det tredje princip: Hvad gør mine handlinger ved os?
Det tredje princip går et skridt videre.
Det handler ikke kun om:
“Hvad har jeg ret til at gøre?”
Men også om:
“Hvad gør dét, jeg vælger, ved vores relation?”
Det betyder ikke, at du skal gøre alt for at undgå, at din partner bliver ked af det eller vred.
Din partner er ansvarlig for sine egne følelser.
Men dine handlinger har konsekvenser.
Hvis du gentagne gange råber, kritiserer eller trækker dig uden at vende tilbage, vil det påvirke trygheden og tilliden mellem jer.
Hvis du derimod lærer at udtrykke dig hensigtsmæssigt, at sige fra uden at angribe, at lytte uden at forsvare dig, at sætte sunde naturlige grænser og at tage ansvar, når du har trådt forkert, kan det skabe en helt anden form for relation.
Du alene kan ikke kontrollere relationen.
Men du kan påvirke den gennem dine egne valg.
Brug strategien som et stopskilt
Hoffmann Strategien kan bruges som en lille mental beslutningsmodel, både i hverdagen og når konflikterne spidser til.
Når du mærker, at du er på vej til at reagere automatisk, så stop op og spørg:
1. Opfører jeg mig ordentligt lige nu?
2. Tager jeg ansvar for mine egne valg?
3. Hvad gør mit valg ved min relation?
Det behøver ikke tage mere end nogle få sekunder.
Hvis svaret på det første spørgsmål er nej, så har du allerede fået vigtig information.
Hvis du opdager, at du er ved at gøre noget, du egentlig ikke ønsker at stå inde for, har du mulighed for at vælge anderledes.
Fire helt konkrete måder at bruge det på
Du behøver ikke som start at ændre hele dit parforhold.
Prøv i stedet disse fire ting:
Stop op.
Når du mærker, at du bliver aktiveret, så lad være med at svare med det samme.
Tal ud fra dig selv.
Fortæl, hvad du føler, tænker eller har brug for, uden at gøre din partner til problemet. Undlad at bruge ordet DU.
Sæt en sund naturlige grænse på en ordentligt måde.
Du må gerne sige fra. Gør det tydeligt og hensigtsmæssigt – uden trusler, ydmygelser eller angreb.
Tag ansvar hurtigt.
Hvis du går over stregen, så erkend det.
Et enkelt “Det var ikke i orden, dét jeg sagde” kan være langt stærkere end en lang forklaring på, hvorfor du gjorde det.
Spar dine forklaringer.
Dine venner behøver dem ikke.
Og dine fjender tror alligevel ikke på dig.
Strategien virker også, når du ikke er vred
Hoffmann Strategien er ikke kun til de store konflikter.
Den kan bruges i de små valg hver eneste dag.
Skal jeg sige det, jeg egentlig mener?
Skal jeg tage ansvar for noget, jeg har lovet?
Skal jeg holde min aftale?
Skal jeg sige undskyld?
Skal jeg lytte, selvom jeg allerede véd, hvad jeg selv mener?
Skal jeg tage initiativ?
Skal jeg sige fra, før irritationen vokser?
Det er i de små valg, at relationen og parforholdet bliver bygget.
En stærk relation kommer sjældent af én stor beslutning.
Den bliver skabt gennem hundredvis af små handlinger.
Når du begår fejl
Hoffmann Strategien handler ikke om at blive fejlfri.
Det kommer ingen af os til.
Du kommer stadigvæk til at blive urimelig.
Du kommer stadig til at sige noget forkert.
Du holder ikke op med at reagere for kraftigt en gang imellem.
Det afgørende er, hvad du gør bagefter.
Kan du opdage det?
Kan du tage ansvar?
Kan du reparere?
Kan du prøve igen?
Det er ofte her, at forskellen ligger mellem et par, der langsomt slider hinanden ned, og et par, der lærer og udvikler sig sammen.
Du kan ikke vælge din partners handlinger
En af de sværeste erkendelser i et parforhold er også en af de mest befriende:
Du kan ikke styre eller kontrollere din partner.
Du kan ikke bestemme, hvordan din partner taler.
Du kan ikke bestemme, hvad din partner føler.
Du kan ikke bestemme, om din partner vil ændre sig.
Men du kan tage ansvar for dig selv.
Du kan vælge dine ord.
Du kan vælge dine handlinger.
Du kan vælge dine grænser.
Du kan vælge dine vaner.
Og du kan vælge, hvilken slags partner du selv vil være.
Det er ikke en lille ting.
Det er faktisk et meget stort sted at begynde.
En enkel strategi med stor betydning
Hoffmann Strategien kan koges ned til tre spørgsmål:
Opfører jeg mig ordentligt?
Tager jeg ansvar for mig selv og mine valg?
Tager jeg ansvar for, hvordan mine handlinger påvirker mine relationer?
Hvis du begynder at stille dig selv de spørgsmål, før du handler, får du mulighed for at bryde nogle af de automatiske mønstre, der ellers kan tage over.
Ikke fordi du aldrig bliver vred.
Ikke fordi du aldrig bliver såret.
Og ikke fordi du altid skal være den forstående.
Men fordi du langsomt bliver bedre til at vælge din næste handling frem for bare at følge din første impuls.
Og det er ofte dér, forandringen begynder.
Konklusion: Hoffmann Strategien
Hyppigt stillede spørgsmål
Hoffmann Strategien handler ikke om, at du skal acceptere alt fra din partner.
Du må gerne sige fra, sætte en grænse eller være uenig.
Spørgsmålet er, hvordan du vælger at reagere.
Du kan ikke tage ansvar for din partners handlinger, men du kan tage ansvar for dine egne ord, handlinger og den måde, du påvirker relationen på.
Det giver dig mulighed for at stå fast uden selv at gøre konflikten større.
Nej. At opføre sig ordentligt betyder ikke, at du altid skal være venlig, enig eller behersket.
Du må godt blive vred, sige fra og være tydelig.
Hoffmann Strategien handler om at skelne mellem dét, du føler, og dét, du vælger at gøre.
Selv når følelserne er stærke, kan du spørge dig selv: Hvad vælger jeg at gøre lige nu, og hvordan vil mine handlinger påvirke min relation?
Brug de tre principper som et mentalt stopskilt.
Spørg dig selv: Opfører jeg mig ordentligt? Tager jeg ansvar for mig selv og mine valg? Tager jeg ansvar for, hvordan mine handlinger påvirker relationen?
Du behøver ikke løse konflikten med det samme.
Nogle gange er det mest ansvarlige at tage en pause, sætte en tydelig grænse og vende tilbage, når du igen kan vælge dine handlinger bevidst og omhyggeligt.
Hvis du kan genkende nogle af de situationer, hvor dine reaktioner løber af med dig, kan det være værd at undersøge, hvad der sker lige dér, hvor du mister muligheden for at vælge.
Du behøver ikke have et “stort problem” for at arbejde med det.
Nogle gange handler det blot om at få øje på et mønster og lære en anden måde at håndtere det på.
Hvis du har lyst, er du velkommen til at tage en uforpligtende snak om, hvordan du kan få mere ansvar, ro og handlefrihed ind i dit parforhold.
Jeg tilbyder altid en gratis afklarende samtale over telefonen, hvor vi kan finde ud af om jeg er den rette til at hjælpe dig og jer.
Ring til mig for at aftale et tidspunkt for sådan en samtale.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
