Eksempel på dårlig kommunikation i parforholdet
I denne artikel beskriver jeg et anonymiseret par, der havde forskellige udfordringer i deres parforhold og familie, hvilket førte dem til valget om at gøre noget aktivt og konkret ved deres problemer.
Endvidere har de her fået kønsneutrale navne.
Alex & Björk havde kendt hinanden i næsten 20 år og været gift i 16 år. De havde to børn på henholdsvis 10 og 15 år.
De boede i en villa i et forstadskvarter og havde begge fast job.
Økonomien var over middel.
Deres problem var, at de næsten kun snakkede om praktiske ting i hverdagen, men sjældent talte dybere sammen.
Når de gjorde, endte det alt for ofte i skænderier med misforståelser, misfortolkninger, korte lunter og de helt store følelser.
Der var også ting, de ikke var i stand til at tale om, tabuer, som tidligere havde ført stor følelsesmæssig smerte med sig, og dermed forblev usagt.
Alex følte, at Björk ikke var god til at overholde aftaler, men ofte glemte noget.
Björk var frustreret over Alex’s negative indstilling med fokus på alt det, der var galt. Alex kunne aldrig gøre noget godt nok.
Deres sexliv var gået helt i stå. De sov i hvert sit rum, fordi Alex snorkede meget højt.
Børnene
Det stod heller ikke godt til med deres børns trivsel og udvikling.
Begge børn havde helbredsmæssige udfordringer.
Den ene havde problemer med mad, og den anden fik medicin for sin uro.
Det gik heller ikke så godt i skolen med deres kammerater og lærere. Det udmøntede sig i både mobning og udskældninger.
Endvidere tissede den yngste en gang imellem i sengen om natten. Det var typisk efter at forældrene havde skændes, selv om de ikke gjorde det foran børnene.
Klik her for at se flere anmeldelser
Både Alex og Björk var overvægtige. Blandt andet spiste og levede de usundt.
De var selv klar over det uhensigtsmæssige i dette, men havde ikke været i stand til at gøre noget effektivt ved det.
De var i tvivl om, hvorvidt par-coaching var løsningen på deres problemer, men tog imod mit tilbud om en gratis afklarende samtale over telefonen.
Jeg kunne, i løbet af den lille time, det tog, vurdere, om jeg ville være i stand til at gøre noget for dem.
Samtidig vurderede de, om jeg var den rette, til at hjælpe dem.
Herefter blev vi enige om den første session.
Den følelsesmæssige kommunikation
Det viste sig hurtigt, at løsningen på deres problemer var at genfinde den følelsesmæssige kommunikation med hinanden. De måtte gen-lære, hvordan man gjorde dette.
Vi startede første par-session med en halv times historik, hvor de svarede på mine konkrete spørgsmål om deres baggrund.
Jeg gjorde dette dels for selv at få et overblik over, hvordan jeg kunne hjælpe dem bedst muligt, men dels også for at de selv blev i stand til at se, om der måske var et mønster eller en rød tråd i deres tidligere oplevelser og erfaringer, som lå til grund for deres nuværende udfordringer med hinanden.
Min grundlæggende strategi i par-coachingen er først og fremmest at bygge et godt, solidt, positivt fundament, inden vi går over til at tale om problemer.
Det kommer bag på mange, at vi til den allerførste session ikke taler særligt meget om deres store konflikter.
Erfaringsmæssigt skal parret først lære nogle kommunikations-værktøjer, inden vi kan begynde at løse nogen som helst problemer.
Derfor arbejdede vi i den første session primært med deres kommunikation og den Anerkendende Selvansvarlige Dialog, ASD.
Et forløb
Alex og Björk besluttede sig efter første session til at vælge et samlet Forløb hos mig på tre måneder.
De var begge to godt klar over, at det ikke var hverken nemt eller hurtigt at lære nogle nye gode vaner, men at det ville kræve en ikke-ubetydelig indsats.
I løbet af Forløbet blev deres kommunikation med hinanden betydeligt mere konstruktiv, tillidsfuld og afdæmpet.
I de følgende sessioner, hvor vi tog de store problemer op, havde de i begyndelsen svært ved at høre, hvad den anden sagde.
Nogle gange blev jeg nødt til at “oversætte” eller at føre en samtale med hver af dem, mens den anden sad lige ved siden af og lyttede uden at sige noget.
Til deres store overraskelse kunne de bedre høre, hvad deres partner sagde, når samtalerne gik gennem mig, fordi ingen af dem dermed følte sig bebrejdet eller angrebet af partneren.
Den, der talte, havde også lettere ved at åbne sig, selv om vedkommende godt vidste, at partneren sad lige ved siden af og lyttede med.
Efter et antal ”fortrolige” samtaler med mig, blev de i stand til at tale sammen ved hjælp af ASD som velkendt og tryg ramme.
De øvede sig også derhjemme mellem par-sessionerne, først med lette emner.
Men til parsessionerne hos mig kunne vi drøfte de mest smertefulde ting, fordi jeg passede på, at ingen af dem følte sig kritiseret eller angrebet.
Via den kontrollerede dialog kunne de høre og forstå hinanden til trods for deres (psykologiske) ”filtre” – og også føle sig hørt og forstået af partneren.
Bid for bid forbedrede de deres kommunikation og begyndte de at få et overblik over den andens gode hensigter og synspunkter.
Konkrete problematikker
Et af de første eksempler, vi brugte i min klinik, var Alex’ frustration over, at Björk en gang imellem ikke skyllede ud i toilettet.
Det viste sig gennem ASD, at Alex følte, det var ulækkert, og han opdagede, at det nok havde rod i nogle oplevelser han havde haft tidligere. Altså at det ikke havde ret meget med Björk at gøre.
Derimod ville Björk gerne spare på ressourcerne, og skyllede ikke ud, hvis det kun var et enkelt stykke papir, der var brugt.
Björk kom fra en fattig barndom uden mange midler, og det var dengang vigtigt at spare hver eneste krone.
De lærte at forstå hinandens grunde, så de lettere kunne bære over med og tilgive hinanden.
Det betød en hel del mere respekt, tillid og tryghed mellem dem.
I begyndelsen af Forløbet øvede de sig i deres hverdag mellem sessionerne på helt neutrale emner, og ventede med de mere smertefulde emner til par-coachingen hos mig, hvor jeg kunne bistå dem og holde positivt fokus, for at ingen af dem kom til skade.
Efterhånden kunne jeg mere og mere træde i baggrunden på sessionerne, og parret blev herved i stand til selv at italesætte og håndtere svære emner, når de var alene.
Stopsignal
De lærte også mange andre færdigheder og kommunikations-værktøjer.
Et af dem var stopsignalet, når situationen en gang imellem begyndte at eskalere.
Den af dem, der havde størst overblik og flest ressourcer, udtalte dét ord, de havde valgt som stopsignal, og efter nogen træning lykkedes det dem at holde aftalen om at stoppe op og trække vejret.
Efter opbremsningen var de efterfølgende i stand til at spørge ind til, hvad der var hensigten med partnerens adfærd, valg eller udtalelse.
Når den ene af dem havde brug for at tale om et problematisk emne i løbet af dagen, for at føle sig mødt, hørt, rørt ved og forstået, lærte jeg dem at skabe en tryg og fast ramme, der gjorde partneren i stand til, uden frygt, at lytte og være medfølende.
Rammen kunne være forskellig fra situation til situation, og det gjaldt både psykisk, følelsesmæssigt og fysisk.
Jo mere ”forarbejde”, man havde gjort i parforholdet, i form af at fylde sin partners kærlighedsbeholder op, jo mindre faste rammer var der senere påkrævet.
Som en tommelfingerregel bør man altid først og fremmest forsikre sin partner om, at det ikke var hans/hendes skyld (selv om det føles sådan). Derefter skal man tale ud fra sig selv, det vil sige uden at bruge ordet ”du”.
Behov
Hvis de havde vidt forskellige behov på det samme tidspunkt, fx at den ene ville have ro, og den anden ville snakke, lærte jeg dem en metode til at kunne udtrykke styrken af behovet, så den af dem, hvis behov var stærkest, først fik det dækket.
Senere var det den andens tur, så begge kunne komme til at føle sig godt tilpas.
I løbet af Forløbet blev de i stand til selv at se deres mønstre, når tingene en gang imellem gik i stå, eller var ved at gå op i en spids.
Efterfølgende formåede de at stoppe en eskalerende konflikt og i stedet få sig en sund diskussion eller ordveksling.
Samtidig var de blevet bedre til at sætte tid af på belejlige tidspunkter til at have en anerkendende selvansvarlig kommunikation, hvor de sværere emner kunne blive drøftet.
I hverdagen blev de i stand til at huske at kommunikere på en måde, hvor de først besvarer den andens spørgsmål, derefter taler ud fra sig selv om hvad der optager en, og efterfølgende slutter af med et spørgsmål.
På den måde har de lært en dialog-form, der er givende og frugtbar for begge parter. Det er en slags nyt sprog, de har lært. Jeg kalder det “selv-ansvarligst“, og det er lige så svært at lære, som et meget svært sprog.
Udbyttet af anstrengelserne
Det viste sig, at også børnene fik fordel af forældrenes forbedrede forhold til hinanden. De blev roligere og havde færre konflikter med deres venner og i skolen.
Endvidere aftog symptomerne på børnenes helbredsmæssige udfordringer, og sengevædningen stoppede.
Familien havde været vant til at trække hinanden ned i en spiral, men forældrene fik viden og redskaber til at vende den spiral.
Alex & Björk blev i hverdagen meget opmærksomme på, hvordan deres indstilling, adfærd og livsstil kunne have konsekvenser
– ikke mindst for deres børn, uanset hvor godt de selv mente, at de skjulte det ubehagelige for dem.
Da de var færdige med Forløbet hos mig, kunne de bruge de nye parforholdsfærdigheder og værktøjer både med hinanden, på deres arbejde og med deres børn.
Kommunikationen forløb i det daglige meget lettere og kærligere.
Endvidere opdagede de, at deres store indsats i arbejdet med både sig selv og parforholdet også medførte færre sygedage, og de tabte sig begge to.
Som yderligere en sidegevinst begyndte de at leve sundere og fik et bedre helbred.
Se flere case-stories på www.parforhold-parterapi.dk/eksempler.