Spring til indhold

Hvilke syv vaner ødelægger parforhold

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er den største fejl, de fleste par begår?

Den største fejl er at reagere hurtigt i stedet for at forstå dybt.
Tempo er fjenden i konflikter.
Nysgerrighed er medicinen.


Der er syv vaner, der kan ødelægge et godt parforhold.
Disse vaner er ikke nødvendigvis åbenlyse eller tydelige, men de kan over tid underminere selv det stærkeste forhold, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem.

Så hvad skal der til for at undgå konflikter?

Hvilke syv vaner ødelægger parforhold

Her er de syv dårlige vaner:

  1. Uindfriede forventninger: Manglende afstemning af forventninger er en af de mest almindelige årsager til problemer i parforhold.
    Når par ikke taler åbent om deres ønsker og behov, opstår der skuffelser og frustrationer.

    Det er vigtigt at forberede sig og vedligeholde parforholdet ved løbende at afstemme forventninger og værdier.

    Man skal huske, at formålet med et parforhold ikke er at få præcis, hvad man ønsker sig. Derimod får man automatisk, hvad man har behov for.

    Husk også, at den absolut ENESTE grundlæggende forventning du kan have til din partner, er, at vedkommende er ÆRLIG.
    Alle andre forventninger kan føre til ballade.
    Og altså ærlig på en selvansvarlig måde, fx med Brønden.
    Som eksempel kan jeg spørge dig, hvad du som kvinde ville føle, hvis din mand forventede at du fik opereret bryster. Eller at du som mand havde en kvinde, der forventede at du fik lavet en penis-forlængelse.
    Nej, vel? INGEN bryder sig om at blive lavet om på.
  2. At tro, at man skal udfylde hinandens følelsesmæssige behov og mangler: En almindelig misforståelse er, at partnere skal dække hinandens behov fuldstændigt, ligesom beskrevet i punkt 1.

    En sådan overbevisning kan føre til afhængighedsforhold og ikke et sundt kærlighedsliv.
    I stedet for skal et parforhold være et fællesskab, hvor begge parter bidrager og har plads til individualitet og forskelligheder.
  3. Manglende prioritering af parforholdet: Hvis parforholdet og partneren ikke prioriteres, vil det lide under det. Det er vigtigt at prioritere sig selv og parforholdet før børn, job og alle mulige andre mennesker og ting.

    Parforholdet skal være limen som holder familien sammen. Når parforholdet er i centrum, skaber det ro og harmoni.
  4. Dårlig kommunikation: Mange mennesker har svært ved at udtrykke deres følelser på en hensigtsmæssig måde, eller lader følelserne styre dem, hvilket kan være skadeligt for parforholdet.
    Ærlighed er vigtig, men det er også vigtigt at overholde visse principper for kommunikationen.
    Det er vigtigt at tale ud fra sig selv (undgå at sige DU), lytte aktivt (også med kroppen), og stille opklarende og empatiske spørgsmål. Dette gøres bedst med Brønden.
    Derudover, kan man forbedre kommunikationen med sin partner ved at tale om hensigter frem for resultater. Timing for hvornår man taler med sin partner er også vigtigt.
  5. At give efter for negative mønstre: Hvis man bliver ved med at manipulere, kritisere, obstruere eller vise foragt – eller accepterer den ødelæggende adfærd – skaber det en ond cirkel, der er svær at bryde.
    Det er vigtigt at være opmærksom på disse mønstre og aktivt arbejde på at ændre dem.
    Negative kommunikationsmønstre fører til at man bekræfter hinanden i de negative følelser og handlemønstre.
  6. Manglende evne til at give partneren det, vedkommende ønsker sig: Partnere har ofte forskellige måder at udtrykke og modtage kærlighed på.
    Det er derfor vigtigt at kunne vælge at give sin partner dét, han/hun har brug for, også selvom det ikke giver mening for en selv.
    Derudover, skal man huske at fejre de gode ting og ikke kun fokusere på det negative.
  7. Ikke at tage ansvar for egen udvikling: Et godt parforhold kræver, at begge parter arbejder med sig selv.
    Hvis man ikke er villig til at ændre sine egne dårlige vaner og holdninger, vil man gentage de samme fejl igen og igen.
    Par må arbejde med deres personlige udvikling for at forbedre deres forhold.
    Man skal være bevidst om sine egne holdninger, personlighed og tilknytningsstil.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/handling-og-relation/14-fejl-der-langsomt-kan-oedelaegge-kaerligheden-syv-fra-ham-og-syv-fra-hende

2:41 minutter

Det kærlige parforhold

Ved at være opmærksom på disse syv vaner og aktivt arbejde på at ændre dem, kan man forbedre sit parforhold og skabe en stærkere og mere kærlig forbindelse.
Det kræver imidlertid en indsats fra begge parter og eventuelt professionel hjælp for at skabe varig forandring.
Det handler om at ændre nogle indgroede vaner, og det kan godt være lidt svært, specielt hvis man har brugt de dårlige vaner i mange år.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor ødelægger små vaner et ellers godt parforhold?

— Fordi vaner skaber dynamik. Når negative mønstre gentages, påvirker de reguleringen mellem handling og relation.
Det er sjældent den enkelte episode, men den samlede effekt over tid, der skaber afstand, irritation og misforståelser.

Hvordan opdager jeg, om jeg selv har en af de syv destruktive vaner?

— Du kan mærke det på kontakten: Bliver din partner mere stille, mere defensiv eller mere irritabel?
Så er der et mønster i spil.
Når du undersøger din egen regulering og taler i selvansvarligsprog, bliver vanerne tydelige – og dermed mulige at ændre.

Hvordan ændrer vi vaner, der har ødelagt kontakten mellem os?

— Ved at skabe ro, tydelighed og nye strategier.
Brug Brønden til at få kontakt og Dialogen til at udtrykke behov uden pres.
Når begge parter regulerer sig selv, kan selv gamle vaner erstattes af nye, trygge mønstre.


Konklusion: 7 vaner som ødelægger parforhold

Hvis du kan genkende nogle af de vaner, der skaber afstand mellem jer, er det et tegn på, at noget vigtigt kalder på opmærksomhed.
I behøver ikke løse det alene.
Sammen kan vi skabe ro, klarhed og nye mønstre, der giver jer kontakt i stedet for konflikt.

Ring til mig for at aftale et tidspunkt til en uforpligtende gratis samtale over telefonen, hvis I ønsker støtte til at finde tilbage til et parforhold, der føles trygt, levende og bæredygtigt.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)