Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Hvorfor reagerer vi nogle gange på måder, der skader vores parforhold, selvom vi ønsker det modsatte?
De fleste mennesker bruger psykologiske forsvarsmekanismer uden at vide det.
Når vi føler os truede, sårede, afviste eller usikre, forsøger hjernen automatisk at beskytte os mod ubehagelige følelser.
Det er ikke fordi forsvarsmekanismer er forkerte, men de kan ofte får os til at handle på måder, der skaber afstand i relationen.
Når vi føler os sårede, truede eller usikre, forsøger vi automatisk at beskytte os selv.
Det kan vise sig som kritik, benægtelse, tilbagetrækning, vrede eller negativitet.
Problemet er, at det forsvar, som skal beskytte os mod smerte, ofte kommer til at skade den relation, vi egentlig ønsker at bevare.
Ved at forstå forsvarsmekanismerne bliver det lettere at bryde uhensigtsmæssige mønstre og skabe et sundere parforhold.
Oversigt over psykologiske forsvarsmekanismer
På denne side kan du læse om en række almindelige psykologiske forsvarsmekanismer og forstå, hvordan de påvirker både relationen mellem mennesker og de handlinger, der følger af deres følelser og tanker.
Du kan blandt andet læse om fortrængning, projektion, devaluering, aggression, rationalisering, splitting, idealisering, pleaser-adfærd og fantaseren.
Psykologiske forsvarsmekanismer er mentale strategier, som beskytter vores selvbillede og hjælper os med at håndtere følelsesmæssigt ubehag.
Nogle forsvarsmekanismer er relativt harmløse og kan være nyttige i kortere perioder, mens andre kan skabe afstand, konflikter og misforståelser, hvis de anvendes for ofte.
Hvorfor bruger vi forsvarsmekanismer?
Ingen mennesker går gennem livet uden at opleve smerte, usikkerhed eller frygt. Når virkeligheden føles truende eller svær at acceptere, vil hjernen ofte forsøge at beskytte os ved at ændre måden, vi oplever eller fortolker situationen på.
Det kan eksempelvis ske ved, at vi ubevidst skyder skylden på andre, bortforklarer vores adfærd, undertrykker smertefulde minder eller fokuserer på andres fejl frem for vores egne.
Problemet opstår, når forsvarsmekanismerne bliver så automatiske, at de forhindrer os i at se os selv, vores relationer og vores situation klart.
I parforhold er forsvarsmekanismer ofte en skjult årsag til konflikter.
Mange skænderier handler nemlig ikke om det konkrete emne, men om de følelser og forsvarsmønstre, som aktiveres under konflikten.
Psykologiske forsvarsmekanismer set gennem Hoffmann Modellen
I Hoffmann Modellen er Relation og Handling to grundlæggende elementer i ethvert parforhold.
Den relation, vi oplever til vores partner, påvirker vores handlinger, og vores handlinger påvirker samtidigt relationen.
Når vi føler os trygge, værdsatte og forståede, bliver det ofte lettere at handle kærligt, respektfuldt og konstruktivt.
Når vi derimod føler os afviste, kritiserede eller usikre, aktiveres vores forsvarsmekanismer ofte automatisk.
Vi forsøger at beskytte os selv mod smerte, men kommer samtidig til at skabe handlinger, som kan skade relationen.
En person, der føler sig utilstrækkelig, kan begynde at devaluere sin partner.
En person, der frygter afvisning, kan afvise først.
En person, der har svært ved at mærke egne følelser, kan projicere dem over på den anden.
Forsvarsmekanismen opleves måske som en løsning her og nu, men handlingen skaber ofte endnu større afstand i relationen.
Derfor handler udvikling ikke kun om at ændre adfærd.
Det handler også om at forstå de følelser, behov og forsvar, der ligger bag handlingerne.
Når vi bliver bevidste om vores egne forsvarsmekanismer, får vi mulighed for at vælge nye handlinger, som styrker relationen frem for at belaste den.
Psykologiske forsvarsmekanismer og deres betydning
Forsvarsmekanismer findes i mange forskellige former.
Nogle handler om at undgå smerte, andre om at beskytte selvværdet, og andre igen om at flytte ubehagelige følelser over på andre mennesker.
De følgende forsvarsmekanismer viser forskellige måder, mennesker beskytter sig selv på, men også hvordan disse strategier kan påvirke kærlighed, tillid, tryghed og nærhed i et parforhold.
Fortrængning
Fortrængning er den mest almindelige forsvarsmekanisme. Her flyttes ubehagelige oplevelser, tanker eller følelser væk fra bevidstheden og ned i det ubevidste. På den måde forsøger psyken at beskytte personen mod følelsesmæssig smerte.
Benægtelse
Ved benægtelse nægter personen at acceptere en smertefuld virkelighed. Benægtelse kan eksempelvis ses ved alvorlig sygdom, fyring eller dødsfald. Bagatellisering og romantisering hører ofte under denne forsvarsmekanisme.
Projektion
Projektion opstår, når vi tillægger andre de tanker, følelser eller motiver, som vi selv bærer på. Det klassiske udtryk “tyv tror hver mand stjæler” illustrerer mekanismen godt.
Devaluering
Devaluering indebærer, at man tillægger sig selv eller andre negative egenskaber. Formålet kan være at mindske følelsesmæssig sårbarhed eller beskytte sig mod skuffelse. Negativitet er en særlig form for devaluering.
Aggression
Aggression anvendes som forsvar, når personen forsøger at kontrollere omgivelserne gennem trusler, vrede eller dominerende adfærd.
Mobning
Mobning kan opstå, når egne frustrationer, smerter eller følelser af utilstrækkelighed flyttes over på en person, der opleves som svagere eller mindre truende.
Afvisning
Ved afvisning skubber man andre væk for at beskytte sig selv mod risikoen for at blive såret eller svigtet.
Generalisering
Generalisering sker, når enkelte oplevelser overføres til alle mennesker eller situationer. For eksempel: “Mænd er sådan” eller “Ingen kan stole på nogen længere.”
Rationalisering
Rationalisering handler om at skabe troværdige forklaringer på handlinger eller beslutninger, uden at de egentlige følelsesmæssige årsager bliver erkendt.
Intellektualisering
Intellektualisering er en mere avanceret form for rationalisering, hvor følelser erstattes af analyser, teorier og logiske forklaringer.
Reaktionsdannelse
Ved reaktionsdannelse viser man det modsatte af det, man faktisk føler. Eksempelvis kan vrede skjule savn eller kærlighed.
Identifikation
Her styrker personen sit selvværd gennem tilknytning til bestemte grupper, personer eller fællesskaber.
Projektiv identifikation
Projektiv identifikation handler om at få andre mennesker til at bære eller håndtere de følelser og problemer, man selv har svært ved at rumme.
Splitting
Splitting betyder, at mennesker eller situationer opleves som enten helt gode eller helt dårlige, uden plads til nuancer.
Regression
Regression er en tilbagevenden til mere umodne reaktionsmønstre, især i pressede eller følelsesmæssigt belastende situationer.
Idealisering
Idealisering er det modsatte af devaluering. Her tillægges mennesker eller situationer overdrevne positive egenskaber.
Pleaser
Pleaser-adfærd opstår, når personen tilsidesætter egne behov for at opnå accept, undgå konflikter eller forhindre afvisning.
Fantaseren
Fantasi kan være sund og kreativ, men kan også fungere som et forsvar mod virkeligheden, hvis den erstatter handling, ansvar eller personlig udvikling.
Afsluttende refleksion
Psykologiske forsvarsmekanismer er en naturlig del af det at være menneske.
De hjælper os med at håndtere følelsesmæssige udfordringer, når livet gør ondt.
Problemet er ikke, at vi har forsvarsmekanismer.
Problemet opstår først, når de styrer vores relationer, konflikter og beslutninger uden vores bevidsthed.
De fleste konflikter i parforhold handler ikke kun om opvasken, økonomien, sexlivet eller børnene.
Under overfladen findes ofte følelser af frygt, usikkerhed, skuffelse, utilstrækkelighed eller længsel efter nærhed.
Det er netop her, forsvarsmekanismerne opstår.
I Hoffmann Modellen ser vi på sammenhængen mellem Relation og Handling.
Når relationen opleves truet, ændrer vores handlinger sig.
Og når vores handlinger bliver præget af forsvar frem for åbenhed, påvirkes relationen yderligere.
Dermed kan der opstå en negativ spiral, hvor begge parter føler sig mere og mere alene.
Heldigvis kan den samme mekanisme arbejde i den modsatte retning.
Når vi bliver bevidste om vores forsvarsmønstre og tager ansvar for vores handlinger, kan relationen gradvist blive mere tryg.
Og når relationen bliver mere tryg, bliver det lettere at vælge handlinger, der skaber nærhed, respekt og forståelse.
At forstå psykologiske forsvarsmekanismer handler derfor ikke blot om psykologi.
Det handler om at forstå de usynlige kræfter, som påvirker jeres relation hver eneste dag.
Hyppigt stillede spørgsmål
Forsvarsmekanismer beskytter os mod følelsesmæssig smerte, usikkerhed og indre konflikter.
De hjælper os med at håndtere svære situationer, men kan blive problematiske, hvis de bruges for ofte.
Ja. Alle mennesker benytter forsvarsmekanismer i større eller mindre grad.
De bliver først et problem, når de forhindrer os i at se virkeligheden klart eller skaber konflikter i vores relationer.
Forsvarsmekanismer påvirker både relationen og handlingerne mellem to mennesker.
De kan skabe afstand, misforståelser og konflikter, hvis de får lov til at styre kommunikationen og samspillet i forholdet.
Ja. Øget selvindsigt, refleksion og bevidst arbejde med egne mønstre kan gøre det lettere at opdage og ændre uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer over tid.
Er du nysgerrig på dine egne mønstre?
Genkender du nogle af disse forsvarsmekanismer hos dig selv eller din partner?
Det vigtigste er ikke at finde fejl, men at skabe forståelse.
Når I lærer at se sammenhængen mellem jeres relation og jeres handlinger, bliver det lettere at bryde fastlåste mønstre og skabe den tryghed, nærhed og respekt, som et godt parforhold bygger på.
Lær hvordan I opdager op håndterer de enkelte forsvarsmekanismer og få inspiration til at forstå både jer selv og hinanden bedre.
Og læs mere om forsvarsmekanismerne på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi
Hvis I er interesserede i at få løst problemerne, så ring til mig for at aftale et tidspunkt til en gratis afklarende samtale over telefonen.
Dér kan vi finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)