Når noget eller nogen generer os, reagerer vi. Vi kan reagere bevidst eller ubevidst. Vi kan vælge at reagere konstruktivt eller destruktivt. Det er helt naturlige forsvarsreaktioner, hvis vi føler, at vore liv, legeme, ego eller følelser bliver truet, og det gælder i alle relationer – også i parforholdet.
Hvert år går jeg langdistancevandring, og i går gik jeg rigtig langt. Det regnede, så jeg var træt, da jeg nåede frem til herberget. Jeg var til køjs allerede klokken 21. Imidlertid sad der andre vandrere i samme rum og talte højlydt sammen og drak vin. Jeg sagde ikke noget til dem, selv om det generede mig, for klokken var endnu ikke 22. Dog faldt jeg hurtigt i søvn, fordi jeg var træt.
Om morgenen stod jeg tidligt op, mens de andre stadig sov. Og her kom valget. Jeg var jo om aftenen generet af de andre, og derfor kunne jeg have valgt at larme rundt for at demonstrere over for dem, hvor træls jeg syntes det var, at nogen larmede, og man gerne vil sove. Jeg kunne også have valgt at vække dem og fortælle dem, hvor generende det havde været. Men jeg valgte at være stille, fordi jeg jo ved, hvor irriterende det er, når nogen larmer. Hvorfor skulle jeg udsætte andre for noget, der er ubehageligt. I øvrigt ville det være langt mere hensigtsmæssigt at forklare andre, hvad jeg føler mig generet af, i stedet for at gøre det samme ved dem, og så håbe på, at de forstår, at de selv har gjort det mod mig, og at det var generende. Det er en barnlig adfærd, som mange bruger – også langt ind i voksenlivet…..
Klik her for at se flere anmeldelser
Hvordan reagerer du over for din partner, når din partner irriterer dig? Gør du gengæld? Skælder du ud? Bliver du mut og sur? Eller viser ved dit eget eksempel, hvordan du gerne vil behandles? Får du talt om det på en ordentlig måde med din partner? Hvilken reaktion er mon den mest modne, velovervejede og effektive?
2:17 minutter
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Tanker på vandring! Kærlighedens veje og vildveje.
Langdistancevandring – med refleksioner uden filter.
Flere videoer på www.parforhold-parterapi.dk/tanker-paa-vandring
.
.