Spring til indhold

Ting, mennesker og følelser

Langdistancevandring Ting kan gøre os glade, og ting kan gøre os kede af det. Mennesker kan gøre os rasende, og mennesker kan gøre os lykkelige.

Hvis jeg eksempelvis kommer kørende i min bil, og der ligger et træ på tværs af vejen, er det rigtigt træls, hvis det på grund af stormen er faldet. Imidlertid er der ikke noget at gøre ved det, og jeg affinder mig formentlig med situationen. Men hvis det derimod er blevet fældet af nogen, specielt for at genere mig, så bliver jeg formentlig rasende.

Hvis stormen har væltet et træ i min have, som jeg i øvrigt gerne ville have fældet, bliver jeg glad. Men hvis min partner fælder træet for mig, for at gøre mig en tjeneste, bliver jeg lykkelig. Det betyder noget for mig, at min partner har lyst til at gøre noget for mig.

Så når mennesker er involveret, batter det meget mere. Det er vigtigt at være bevidst om det, for det kan bruges både den ene og den anden vej. Vi er nemlig i stand til virkelig at kunne gøre skade, eller virkelig at kunne gøre noget godt. Sådan er vi følelses-mennesker indrettet.

Derfor kan vi i parforholdet også både elske hinanden højt – og komme til at såre hinanden rigtig meget. Ofte starter en udfordring eller misforståelse uden at man er klar over det, og derfra eskalerer det.

Så vi må lære at være tydelige i kommunikationen, så både vi og vores partner kan få det, vi hver især ønsker os.


Klik her for at se flere anmeldelser

3:03 minutter

.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.

Tanker på vandring! Kærlighedens veje og vildveje.
Langdistancevandring – med refleksioner uden filter.
Flere videoer på www.parforhold-parterapi.dk/tanker-paa-vandring

.