fbq('track', 'ViewContent');

sundhed

Den første jul sammen!

Hvordan sikrer man sig, at den første jul sammen med sit livs lys ikke bliver en rigtig dårlig og frustrerende oplevelse – eller måske den sidste?

Hvis dette er jeres første jul som par, så stort til lykke! Den første jul sammen kan være meget speciel, og I kan gøre jeres til, at det bliver en mindeværdig oplevelse. Mange lægger store følelser i højtider og traditioner. Nogle mere end andre, så hvis forventningerne er for forskellige, og de ikke bliver italesat inden det går løs, kan de give nogle ubehagelige knaster i parforholdet fremover.

Ofte følger der i et nyt parforhold to familier med, der begge gerne vil gøre deres bedste for det nye par, men hvor ønskerne kan gå i hver sin retning.

Udfordringerne er mange. Der er både julefrokoster, julearrangementer, udsmykning, gaver, og selvfølgelig selve jule- og nytårsaften. Hvor skal man være? Hvem skal deltage? Hvilke traditioner skal man holde fast i, hvilke skal man gå på kompromis med, og hvilke skal man helt skippe?

Her er nogle tips, der kan være med til at gøre jeres første fælles juleferie til en god oplevelse:

Læs mere...

Kvinde kend din krop

kvinde-kend-din-kropBogen ”Kvinde kend din krop” har i næsten 40 år været en eftertragtet og populær bog blandt kvinder. Femte udgave er udkommet. Bogen er skrevet af kvinder for kvinder og kan bruges som opslagsbog. Bogen har dog i takt med kvinders udvikling og frigørelse gennem tiden kommet frem til et meget direkte, ærligt, udvidet og realistisk syn på kvinden og kvinders kropsbevidsthed i dag.

Første bog fra 1975 handlede meget om feminisme, kvinders liv, kvindesygdomme og sundhed. Derudover gik indholdet på den seksuelle frigørelse og opbrud af normer i familien og mellem mænd og kvinder.
Hvor bogen fra 2001 viste tegninger af kvinders køn og underliv gennem tegninger, er der i nyeste udgave close up fotos i farver af kvinders bryster, former og underliv, samt billeder af brugte tamponer og kvinder der tisser. Ordvalget i bogen er heller ikke for sarte sjæle, med overskrifter som ”Den gravide kusse” og ”Smæk og røvsex”.

Læs om hvordan du bliver en tiltrækkende kvinde på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/en-tiltraekkende-sexet-kvinde

Til trods for disse voldsomme billeder og stærke overskrifter sætter bogen normalitetsbegrebet til debat, når blufærdigheden har lagt sig. Normalitet i forhold til kvindekroppen, seksualitet og parforholdet og dets rollefordeling. Derudover sætter bogen også fokus på fordommene og udvider forestillingerne omkring den perfekte kvindekrop.

For nogle kvinder kan bogen fra 2013 virke provokerende, da både billeder og ordvalget i den nye version er stærke og måske ikke appellerer lige meget til alle kvinder.
Dog er der mange måder at være kvinde på, både når det gælder partnerskab, seksualitet, idealkrop og arbejdsliv, hvilket bogen i høj grad illustrerer. Den enkelte kvinde må tage stilling til og ansvar for hendes kvindelighed, hendes grænser og liv.

Taknemmelighed i parforholdet

De to ord: “Tak, skat!” kan redde ægteskabet.

En del forskning tyder på, at taknemmelighed er vigtigt for vores fysiske og psykiske velvære. Taknemmelighed hjælper os fx med at skabe og holde på vores nære relationer.

dreamstimesmall_33463138Taknemmelighedens sindstilstand kan anvendes ved såvel materielle som immaterielle ting: Et hjem, et job, en ny bil, et godt parforhold, fysiske sundhed og endda lykke. Mennesker, der har et højt niveau af taknemmelighed, og praktiserer taknemmelighed i deres liv, har en tendens til at have mere fredelige og harmoniske relationer, end dem der ikke har og gør.

Undersøgelser viser, at taknemmelige par er mere tilfredse i deres relationer og føler sig tættere på hinanden, end de par, som ikke er taknemmelige.
Definitionen på taknemmelighed omfatter ikke bare at værdsætte, hvad din partner gør, men også værdsættelse af hvem partneren er som person. Du er ikke bare taknemmelig for, at din partner bærer skraldespanden ud. Du er taknemmelig over, at du har en partner, der er eftertænksom nok til at vide, at du hader at bære skraldespanden ud og derfor gør det for dig. Taknemmelighed i parforholdet er at tænke på alle din partners bedste træk, og huske hvorfor du indgik et forhold med personen i første omgang.

Derudover har undersøgelser fra Institut for Psykologi på ”University of California” vist, at det at have en holdning af taknemmelighed og påskønnelse i høj grad kan påvirke og forbedre et parforhold med tilfredshed og stabilitet. Undersøgelsens anerkendende deltagere var mere engagerede over for deres partnere, end dem der var mindre villige til at demonstrere taknemmelighed, men de førstnævnte fik også mere påskønnelse.
De deltagere, der følte sig mest værdsat, var mere tilbøjelige til at kommunikere deres påskønnelse til deres partnere, end dem som følte sig mindre værdsat.

Da kommunikation og engagement er to vigtige faktorer i et vellykket parforhold og ægteskab, er det derfor yderst vigtigt at få kommunikeret forventninger til hinanden, og kvittere med taknemmelighed når forventningerne bliver mødt, og huske at påskønne partneren for det.

.

Se også:

Taknemmelighed i dagligdagen

Vandring med taknemmelighed

Taknemmelighed i parforholdet

Taknemmelighed lige NU

Taknemmelighed

Vil du være lykkelig?

 
.

Det er godt for hjertet at dele seng

dreamstimelarge_30149006Når vi sover i samme seng som vores partner, har det nogle sundhedsmæssige fordele

Op mod en fjerdedel af danske par sover i hvert sit soveværelse og en del sover i adskilte senge. Årsagerne kan være snorken, sved og dynetyveri.

Men der kan være god grund til at acceptere sin partners dårlige vaner. Der kan være sundhedsmæssige fordele ved at sove i samme seng.

www.dailymail.co.uk/health/article-2157837/Why-sharing-bed-good-heart-half-snores.html kan du læse, at forskere fra Pittsburgh Universitet i USA mener, at det sænker stresshormonet kortisol, hvis man sover sammen med en partner. Det skyldes, at det er forbundet med en høj grad af tryghed at have en fortrolig ved sin side.

Vigtigt med søvn
“Vi ved, at søvn er en vigtig faktor for et sundt liv. Den er forbundet med hjertesygdomme og psykiatrisk trivsel,” siger ledende forsker Wendy Troxel, assisterende professor i psykiatri og psykologi på universitetet til. Hun henviser til, at der er stor erfaring på området, som i mange år har konkluderet, at gode forhold påvirker vores generelle sundhedstilstand.

Længerevarende perioder med at for højt kortisol-niveau kan medvirke til at give hjerteproblemer og udløse depressioner. Der er omfattende undersøgelser, der viser, at gifte folk – lykkeligt gifte mennesker i særdeleshed – lever længere, er gladere og har et sundere liv end deres ugifte eller ulykkeligt gifte kollegaer.

En god nats søvn har stor betydning for sundhed og trivsel.

Læs mere...

Humor og latter i parforholdet

Latter er en vidunderlig gave.
Den giver sundhed, lethed og lykke.
Humor er at forstørre ting, så de bliver komiske.

Men der er både fordele og ulemper ved latter og humor, hvilket jeg vil beskrive i det følgende.

Fordele ved humor i dit parforhold

dreamstimelarge_19899266Udover at frigive endorfiner i hjernen, der er energigivende og lykke-skabende, har latter andre fordele i dit parforhold:

  • Reducerer stress og spændinger
  • Stimulerer immunsystemet
  • Forøger naturlige smertestillende stoffer i blodet
  • Reducerer forhøjet blodtryk
  • Løfter humøret
  • Er smitsomt
  • Kan hjælpe dig til at blive mere produktiv
  • Bringer dig tættere til din partner
  • Kan hjælpe med at holde parforholdet friskt

Læs mere...

Skænderi

Er et skænderi godt eller skidt, når det opstår i ens parforhold? Helt ufarligt vil nogle sikkert sige. Andre føler det grænseoverskridende. Måske afhænger stemningen omkring et skænderi af tonen i parforholdet?

Vi har vel alle befundet os i et skænderi, niveauet over diskussion, dialog, konversation – kommunikationen har mange facetter. Det nogle karakteriserer som skænderi, er for andre bare en dialog i en hård tone. Fælles for dialogen – uanset hvilket ord vi bruger – så er der er ikke noget unormalt eller usundt i at have skænderier i et parforhold.

Her er fem årsager til at ægtefolk/par skændes:
– Sex
– Penge
– Arbejde
– Børn
– Husarbejde

Imidlertid er de ovennævnte fem punkter oftest kun symptomer på noget andet, der er i ubalance. Noget grundlæggende i parforholdet. Og det kan være svært at gennemskue om det var hønen eller ægget, der kom først.

Skænderier er designet til at få renset luften. Sunde afbalancerede mennesker har en mental og følelsesmæssig buffer i form af, at vi finder os i noget, inden vi når en bestemt grænse og reagerer på det, der ”fylder” uhensigtsmæssigt. Vi siger fra. Kun neurotiske mennesker har ikke denne buffer og reagerer lynhurtigt på selv den mindste ubalance.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic