Skænderier i parforhold
Er et skænderi godt eller skidt, når det opstår i ens parforhold? Helt ufarligt vil nogle sikkert sige. Andre føler det grænseoverskridende. Måske afhænger stemningen omkring et skænderi af tonen i parforholdet?
Vi har vel alle befundet os i et skænderi, niveauet over diskussion, dialog, konversation – kommunikationen har mange facetter. Dét, nogle karakteriserer som skænderi, er for andre bare en dialog i en hård tone. Fælles for dialogen – uanset hvilket ord vi bruger – så er der er ikke noget unormalt eller usundt i at have skænderier i et parforhold.
Der er primært fem årsager til at ægtefolk/par skændes:
- Sex
- Penge
- Arbejde
- Børn
- Husarbejde
Imidlertid er de ovennævnte fem punkter oftest kun symptomer på noget andet, der er i ubalance. Noget grundlæggende i parforholdet. Og det kan være svært at gennemskue om det var hønen eller ægget, der kom først.
Klik her for at se flere anmeldelser
Skænderier er designet til at få renset luften. Sunde afbalancerede mennesker har en mental og følelsesmæssig buffer i form af, at vi finder os i noget, inden vi når en bestemt grænse og reagerer på det, der ”fylder” uhensigtsmæssigt. Vi siger fra. Kun neurotiske mennesker har ikke denne buffer og reagerer lynhurtigt på selv den mindste ubalance.
Sex
Sex kan være den vidunderlige cement i parforholdet – eller det kan være en kilde til store frustrationer. Sex er som regel det første sted man opdager, at der ikke helt er balance i parforholdet. Oftest bunder problemerne i manglende kommunikation og viden om hinanden. Efter nogle år sammen kommer risikoen for fx rutine og kedsomhed.
Penge
Omkring tre fjerdedele af alle par taler om økonomi mindst én gang om ugen. Penge er symbol på følelser. Er der flow eller er der blokering? Er der tilstrækkeligt – eller er der mangel? Og hvordan skal vi prioritere den mængde der er til rådighed. Dyr flyverdragt til ungerne, eller en mindre dyr.
Alle par har deres måder at håndtere deres økonomi på. Omkring to tredjedele har fællesøkonomi, og dette er måske ikke altid hensigtsmæssigt.
Arbejde
Oftest er det manden, der i et forhold prioriterer sin karriere og jobbet højere end partneren. Det ligger dybt i den maskuline urkraft: Han føler, at han skal beskytte og forsørge sin familie. For manden, eller rettere den mest maskuline energi i parforholdet, er der meget prestige forbundet med den status det giver at have et vellønnet job og dermed have gjort karriere, at have hus, bil, etc..
Børn
Oftest er det kvinden, der bruger mest tid sammen med børnene og håndterer langt de fleste opgaver i hjemmet. Det ligger dybt i den feminine urkraft, at hun er omsorgsgiveren. For kvinden, eller rettere den mest feminine energi i parforholdet, er der meget prestige forbundet med hvordan børnene udvikler sig og har det.
Husarbejde
Arbejdet med rengøring, madlavning, vedligeholdelse og så videre er en væsentlig kilde til konflikter mellem par. Ikke så meget på grund af de aktuelle opgaver, men mere deres underliggende betydning. Ofte handler det om respekt for hinanden og den indsats man hver især gør for den fælles opgave.
Skænderier kan betragtes som følelsesmæssig hovedrengøring. Men ligesom med rengøring i huset er der stor forskel på om man gør stuen ren med en støvsuger eller en spuleslange.
Mange oplever, at der er forskellige opfattelser af hvad ”ren” og ”opryddet” er. Hvis den ene part er meget pertentlig og den anden part er mere tilbagelænet, kan dette afstedkomme problemer og skænderier.
Skænderier foran børnene
Der er ikke noget i vejen for at være uenige, diskutere højlydt eller direkte at skændes foran børnene. Blot må det aldrig gå over i fysisk vold. Det skal være afgrænset i tid, og det skal handle om den aktuelle spørgsmål, det vil sige ikke blive personligt. På den måde lærer børnene, at man kan skændes på en hensigtsmæssig måde, altså uden at det nødvendigvis fører til vold eller brud.
Hvis I vælger at inddrage børnene i diskussionen, så lad være med at gøre dem til gidsler for enten den ene eller den anden part. Ingen børn ønsker at være part eller fremstå illoyal over for en af forældrene.
Jeres børn tager ikke skade af at høre at deres forældre kan være højlydt uenige om noget. Det vil modne dem – ikke mindst at se hvordan man bagefter kan blive venner igen.
Så er skænderier godt eller skidt? Skal skænderier undgås?
Skænderier kan være gode
Et godt skænderi giver jer mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Nogle mennesker siger ikke så meget til daglig, men i løbet af et skænderi kommer tungen på gled. De daglige småirritationer, der normalt ligger under bagatelgrænsen, kommer i en højlydt meningsudveksling også op til overfladen. Derfor er det vigtigt at lytte efter hvad partneren siger i ophidset tilstand, og så få det uddybet når der er faldet ro over situationen. Et skænderi kan være en god måde at få at vide, hvad han / hun tænker.
Skænderier får os til at indse, hvis der er et eller andet galt i forholdet, og det er vigtigt at få problematikken ”op til overfladen”, så der kan findes en løsning inden det bliver til store problemer det er svært eller umuligt at rette op på. Nogle gange lærer vi at værdsætte vores partner endnu højere efter et skænderi.
I enhver livssituation, hvor der er mennesker involveret, risikerer vi efter et stykke tid at falde i fælden, at vi tager hinanden for givet. Dette er en rigtig demotivator for forholdet. Der skal lægges et stykke arbejde i parforholdet for at få det til at blive ved med at fungere ordentligt for begge parter.
Skænderier kan også være dårlige
Hvis skænderierne er hyppige og/eller destruktive, kan de føre til invaliderende stress. For meget stress kan resultere i depression og andre helbredsmæssige udfordringer. I sidste ende kan det også resultere i skilsmisse. Ingen kan tåle hyppige skænderier og ulykkelighed i et parforhold. Hjemmet skal være stedet, hvor der primært er tryghed og varme. Selv om du ikke er årsag til skænderiet, kan du altid give efter for din partner for at forhindre eller forkorte et skænderi.
Nedkølingsperioden
Når en person er meget vred, vil han / hun være tilbøjelig til at sige mange forfærdeligt og ydmygende ting, der kan såre dig. Lær ikke at lade dig ramme af det. Giv i stedet din partner tid til at køle ned først, inden I sætter jer ned sammen for at snakke tingene igennem.
Redskaber
Det er også vigtigt, at I har aftalt nogle faste, trygge og sikre rammer, I kan kommunikere i, for at I kan forstå hinanden. Det er ikke nok bare at tale sammen. God kommunikation kræver gennemprøvede og effektive værktøjer og redskaber, så ingen “kommer til skade”.
2:01 minutter (undskyld lyden, men det er en gammel video)
Det viser sig at de parforhold, hvor der er konflikter, er mere tilfredse med deres forhold, end de par, der gør alt, hvad de kan, for at undgå konflikter.
Så højlydte meningsudvekslinger er nødvendige i et sundt parforhold.
Links til fire andre områder inden for parforhold:
– Kommunikation i parforholdet
– Misforståelser i parforholdet
Links til andre artikler om kriser i parforhold (de seks af dem ses herunder):
Keywords: | Description: |
Afhængighed | |
Anerkendelse | |
Ansvarsfordeling | |
At slå | |
Bekymringer | |
Jaloux | |
Jalousi | |
Det værste | |
Tro | |
Bank | |
Konflikt | |
Vrede | |
Skænderi | |
Undgå skænderier | |
Udfordringer |
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler.
.