Jeg er en såkaldt ”samle-terapeut”, og vil gerne her forklare, hvad det går ud på. For en del år siden lavede jeg parterapi med en anden terapeut, en kvinde, og jeg opdagede ret hurtigt, at hun primært fokuserede på de ting, der kunne overbevise klienterne om fordelen ved at blive skilt. Jeg forsøgte derimod at finde argumenterne for at de skulle forblive sammen og få parforholdet til at fungere. Jeg undrede mig dengang noget forskellen mellem os. Senere gik det op for mig, at min grundlæggende strategi er først og fremmest at få mennesker til at kunne finde ud af det sammen i parforholdet – når de nu i første omgang har valgt at være par, og der måske oven i købet også er børn involveret. Jeg mener, at det gælder om at få det bedste ud af det sammen, hvorimod andre terapeuter måske har en anden indfaldsvinkel, nemlig at man skal se at komme ud af et parforhold, der tilsyneladende ikke fungerer.

Jeg har oplevet klienter, som kom til mig, fordi vi var fortvivlede over erfaringer hos en anden parterapeut. De havde et nyfødt barn sammen, og terapeuten havde ret hurtigt rådet kvinden til at forlade manden. Da det ikke lige var det resultat, de havde håbet på med hjælpen, kom de til mig, for at få hjælp til at forsøge at reparere parforholdet.

Når jeg ser tilbage på mere end 10 års arbejde som parterapeut, og på de par, som jeg efter terapien stadig har kontakt til, så er omkring 80 % stadig sammen efter terapiforløbet hos mig, og har fået det til at lykkes. Det er en ret høj succesrate. Det kan skyldes min meget strukturerede og organiserede måde at arbejde på. Jeg bringer orden i kaos, og lærer folk nogle helt konkrete værktøjer, de efterfølgende kan bruge i hverdagen. Jeg hjælper dem med at få etableret nye vaner til erstatning for de gamle uhensigtsmæssige. De får skabt tryghed, tillid og respekt i deres parforhold.

Jeg bruger relativt enkle arbejdsmetoder, der virker, hvilket folk godt kan lide. Det er let at gå til. Det handler om at få parforholdet til at fungere, og at få nogle nye, gode vaner indarbejdet. Når man ser, at det virker, giver det ekstra energi og værdi i parforholdet, – og er det ikke det, vi alle sammen gerne vil have?

02:32 minutter https://youtu.be/6V4Vu4-chhI

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.

.

Intimitet og erotik

Intimitet, erotik og sex er den lim, der binder parforholdet sammen og bærer det igennem de svære tider, der helt sikkert kommer.

Ordet Intim kommer af det latinske intimatio, som betyder ”at gøre kendt”, det vil sige at kende hinanden. Intimitet er en dyb og tæt forbindelse mellem to mennesker. I kan være fysisk intime (du lader din partner kende din krop), følelsesmæssigt intime (du lader din partner kende dine følelser), og mentalt intime (du lader din partner kende dine tanker, værdier, mål, meninger, overbevisninger, ønsker, behov, forventninger og fantasier).

Det er relativt let at tage tøjet af og have sex – at være fysisk nøgen med et andet menneske.
Men at åbne op for den, man holder af, og at lade denne person komme ind i sine dybeste følelser, frygt, håb, drømme og sin sjæl – dét er at løbe en risiko og være rigtigt nøgen.

Uden intimitet, erotik og sex er forholdet mere venskab i et bofælles­skab, hvor to mennesker deler huslejen og børnene, end det er kærlighed, nærhed og samhørighed. God sex kan få parret til at se lysere på tilværelsen og øge rummeligheden. Samtidig er det også godt for helbredet.

Et sprudlende eller et skrantende sexliv kan være et symptom på kærlighedslivet og parforholdet. En slags termometer på, hvordan det går med jer.

I det moderne mediebillede, hvor vi bliver påvirket af film, tv og kulørte blade, skal vi huske på, at hvad vi ser, ikke er det virkelige liv, men noget der er sat op for at ”sælge billetter”. Det skal helst se godt og dramatisk ud. Handlingerne har ikke ret meget med virkeligheden at gøre.

Continue reading

Kender du den følgende situation?

Du oplever, at når din partner/ægtefælle foreslår noget, siger du “ja” og er positiv og imødekommende. Men når du derimod foreslår eller tilbyder noget til din ægtefælle, får du for det meste et “NEJ” eller en kold skulder. Du føler, at du går meget vidt for samhørigheden mellem jer, og for at din ægtefælle skal føle sig godt tilpas, men at det tilsyneladende ikke sker den modsatte vej. Du siger fx: ”Har du lyst til en kop kaffe?” og får et nej – men et øjeblik senere opdager du, at han/hun står og brygger en kop kaffe til sig selv. Det kan også være at din partner vrisser, retter og bebrejder dig – eller helt åbenlyst foragter dig.

Kan du blive frustreret over ovennævnte situationer, og føler, at I ikke har noget ordentligt og nært parforhold?

Kan du mærke, at jeres manglende samhørighed også begynder at gå ud over børnene?

Continue reading

Trivsel og kvalitet i kærlighedslivet

I erhvervslivet taler man om social kapital. Dette begreb kan imidlertid også bruge i kærlighedslivet. Hvis begge parter i et parforhold oplever social retfærdighed i form af samarbejdsvilje, tillid og retfærdighed, er de lettere i stand til at få det godt sammen og få samlivet til at fungere.

Begrebet social kapital består af nøgleordene

• samarbejdsevne
• tillid
• retfærdighed

I et parforhold med høj social kapital er der et godt samarbejde, som er gennemsyret af tillid og retfærdighed.

Continue reading

Hvorfor misforstår vi nogle gange vores partner?

Hvorfor føler vi os (nogle gange) misforståede og afviste?

Definitionen på kærlighed er at VÆLGE at give den anden det, den anden gerne vil have.
Når begge gør dette, mærker de den sande kærlighed.
For at det skal kunne lade sig gøre, må man kunne kommunikere ordentligt med hinanden, for at FORSTÅ hvad partneren gerne vil have.

Der er to begreber, som mange mennesker desværre blander sammen. Det er forelskelse og kærlighed. Hvis man sætter dem lig hinanden, kan det gå grueligt galt. Der er ofte kærlighed i forelskelse, men der behøver bestemt ikke at være forelskelse i kærlighed.

Forelskelse

Naturen har designet forelskelsen til at to individer kan finde sammen i tilstrækkelig lang tid til at der kan komme et afkom ud af det. Forelskelse varer typisk fra mellem et par uger eller måneder til et års tid eller to. Derefter er den slut. Ovre. Forbi. Endorfinerne ruller ikke længere. Følelsen er væk. Men på dette tidspunkt skulle forelskelsen gerne være afløst af kærlighed, som er noget helt andet end forelskelse.

Ægte kærlighed

Kærlighed er nemlig et valg, og dette postulat kommer bag på mange mennesker. Når de ikke mere kan mærke forelskelsen sødme og rus, tror de fejlagtigt, at kærligheden er væk, og så er skilsmisse for alt for mange en udvej ud af smerten.

Jeg har flere gange prøvet at leve i parforhold, hvor vi begge blev mere og mere frustrerede, for til sidst at gå hver til sit. Med en af mine første kærester, jeg boede sammen med, kunne jeg mærke, hvor slemt det var, ikke at føle sig elsket, og jeg opfattede efterhånden mig selv som Danmarksmester i behovsudsættelse. Min kæreste var en meget bestemt kvinde, der ikke lagde skjul på, hvad hun ville have, og jeg hoppede og sprang for at opfylde alle hendes ønsker og krav – men det var bare aldrig godt nok. Når jeg havde gjort et eller andet for hende, havde jeg en forventning om, at NU måtte det være min tur, men mine ønsker blev som regel fejet af bordet med bemærkninger om, at jeg ikke skulle være egoistisk – eller også hverken kunne eller ville hun give mig, hvad jeg gerne ville have. Vi var havnet i fejlfindingsfælden, og ingen af os var klar over, hvad der var galt. Kun at noget var galt.

Hvis jeg dengang havde vidst, hvad jeg ved i dag, havde mange ting helt sikkert udviklet sig anderledes. Men vi talte to forskellige kærlighedssprog, og forstod overhovedet ikke hinanden.

Alle har vi et foretrukket ”kærlighedssprog”, men det er ikke alle, der kender sig selv godt nok til at vide , hvad det er. Og måske kender de endnu mindre deres kærestes/ægtefælles kærlighedssprog.

Vi får ikke et godt eller et skidt parforhold. Vi får et parforhold.
Det er helt op til os selv, om vi efter forelskelsesfasen vil gøre det til et godt eller et skidt parforhold.
Den partner, vi har valgt at leve sammen med, er dén partner, vi har valgt at have vores problemer med.

Continue reading