For nogle par betyder “hverdagen” desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. Hvert eneste år i januar oplever skilsmisseadvokaterne og parterapeuterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet.
I (jule)-ferien er der normalt meget fokus på familien. Hvis parforholdet ikke er vel-funderet med forståelse, tillid, tryghed, respekt for hinanden – og tilgivelse, vil der efter enhver ferieperiode erfaringsmæssigt være flere skænderier og diskussioner end de andre af årets måneder.
Mange har skruet forventningerne om julehygge og familietid op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke har fået den jul, man havde drømt om, kan bægeret flyde over. Frustrationerne får frit løb på en uhensigtsmæssig måde.
I ferien viser realiteterne i parforholdet sig. Måske er der slet ikke den samhørighedsfølelse, som man føler, at der burde være, eller som man ønsker sig. Til hverdag kan man leve med dette, men ved højtider og ferier bliver alting meget tydeligere.
Oversigt: I denne artikel vil jeg give en forklaring på, hvorfor din partner er så negativ – eller meget positiv – og hvad du kan gøre ved det, hvis det er et problem!
Det handler meget om, hvad der motiverer os hver især, mænd såvel som kvinder.
Jeg vil beskrive, hvordan du kan skabe balance mellem det følelsesmæssige og det tankemæssige, så livet og relationerne bliver lettere.
Jeg kommer også ind på, hvad surhed og negativitet gør ved børn efter skilsmisse.
Midt i artiklen har jeg anvist nogle helt konkrete løsningsforslag, hvis din partner er meget vred eller rasende.
Jeg beskriver også, hvad der kan gøres, og hvad man absolut ikke må gøre, hvis man lever sammen med en meget vrangvillig og negativ person.
Naturligt og nødvendigt
Negativiteten er lige så naturlig og nødvendig som positiviteten. De to skal helst afbalancere hinanden. Hver ting til sin tid. Begge dele har en funktion, men “for meget og for lidt fordærver alting”.
Du skal tage ansvar for dig selv, og finde ud af, hvad det var, der i første omgang skabte den situation, du sidder i lige nu. Hvorfor tiltrak du dig negativiteten, og hvordan kan du afbalancere den?
Først en kort, konkret løsningsmodel som en appetitvækker til resten af artiklen: Et menneske (mand eller kvinde), der er i sine følelsers vold (og er meget negativ), er lige som et lille barn, og skal behandles derefter.
Lad være med at ignorere eller straffe
Sæt ord på og gør tingene tydelige. Det vil sige, at du tydeligt skal vise, at du lytter (og måske forstår)
Kommuniker dine grænser (klogt, høfligt, diplomatisk og hensigtsmæssigt)
…og find derefter ud af, hvad der skabte negativiteten. Typisk er det et tegn på utryghed. Hvad har du gjort, som har skabt en følelse af tryghed for din partner? Continue reading
Hvad skal der til, for at skabe et lykkeligt parforhold for begge parter?
Her kommer nogle gode råd til MANDEN, der er frustreret i sit parforhold.
Vi bliver mere og mere bevidste om, at vi ikke vil have det dårligt.
Heldigvis lever mange mennesker et lykkeligt liv, men der er stadig omkring 40%, der har det så elendigt i deres parforhold, at de bliver skilt.
Andre finder sig i det mest horrible – måske fordi alternativerne synes for skræmmende.
I omkring 50 år har det været moderne med den bløde mand. Egentlig var det oprindeligt en modreaktion mod den tidligere patriarkalske faderskikkelse, der bestemte alting på en egenrådig og tromlende måde.
Men i dag er mange mænd og kvinder ikke tilfredse med de roller, der er skabt, og resultatet er vanskelige familierelationer eller skilsmisser.
Hvad er det, der gør, at nogen mænd er tøffelhelte, mens konen er tyran?
Ligesom i trafikken gælder der også i parforholdet forskellige grundlæggende regler, som det er en god ide at kende og overholde.
Her i landet er vi eksempelvis enige om:
at stoppe for rødt og køre for grønt
at man højst må køre 130 km/timen på motorvejene
at vi kører i højre side af vejen
I andre lande kører de i venstre side, fordi det er rigtigt dér.
Hvis man ikke kender og overholder færdselsreglerne, kan det gå galt.
Jeg kom forbi et lyskryds, hvor der lige havde været et trafikuheld. Trafiklysene virkede ikke og var slukkede. Hvad gør man så? Altså, hvis man ikke er klar over, at i sådan en situation er der højrevigepligt, kan det gå rivende galt. En personbil var kørt frem uden at kigge sig til højre, og var derfor kørt direkte ind i siden på en bus. Resultatet ses herunder.
Chaufføren i personbilen havde formentlig bare kørt, som han plejede. Eller også var han uopmærksom et øjeblik. Et temmelig vigtigt øjeblik. I hvert fald var det en enkelt detalje, han havde overset, nemlig noget, der fyldte mindre end 1% af hans synsfelt. I øvrigt er det heller ikke tilstrækkeligt kun at holde øje med lyssignalerne rødt, gult og grønt. Man skal også vide, hvad man skal gøre, hvis der ikke er lys, nemlig omhyggeligt at kigge sig til højre.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt udelukkende at kunne køre sikkert i “normale” situationer. Man skal også have øvet sig i de situationer, der er anderledes og vanskelige. Der er nogle grundlæggende færdselsregler, der skal kunnes og overholdes. Også dem, der sjældent er brug for. Hvis man ikke er opmærksom, når der er brug for opmærksomhed, kan det forvolde en masse smerte og ødelæggelse. Også hvis man mangler viden og færdigheder, kan konsekvenserne lige pludselig ramme hårdt.
Der er selvfølgelig forskel på trafik og parforhold. Men der er også mange lighedspunkter.
Man kan være enig eller uenig i dette, men sådan er det bare!
Hvorfor har vi regler i trafikken?
Jeg er jo, foruden at være psykoterapeut, også uddannet ingeniør, så jeg ser meget praktisk på det psykologiske og følelsesmæssige. Dette er nok grunden til, at det falder mig så let at lave disse billedlige sammenligninger:
Der er færdselsregler i trafikken, for at vi ikke skal komme til skade. For omkring 150 år siden var der ikke mange regler, fordi der ingen farlige køretøjer var. Der er jo heller ingen færdselsregler for fodgængerne på gågaden i dag. Men så kom bilerne, og billedet ændrede sig dramatisk. En af de første regler var, at der skulle gå en mand foran automobilen, svingende med et rødt flag. Dette er dog blevet ændret og tilpasset en hel del gange siden…
Hvis der ingen regler var i trafikken, og vi udelukkende kørte efter følelserne og hvad vi selv syntes, kunne vi risikere at fx mange kørte over for rødt, fordi de bedst kunne lide den røde farve. Eller nogle ville insistere på at køre i venstre side, fordi de var venstrehåndede eller havde haft gode ferieoplevelser i England. Det kan gå galt på mange måder, mange gange. Continue reading
Jeg har lige været til familie-sammenkomst med omkring 100 familie-medlemmer. De fleste var voksne, men der var også små og store børn med.
Efter at vi havde spist frokost, var der en, der holdt tale for forsamlingen. Det var et enormt spændende emne, og talen varede omkring et kvarter.
Imidlertid var der et lille barn, der blev ved med at græde højt bagest i lokalet. Fra start til slut. De fleste var irriterede over barnets gråd, både fordi det var frustrerende at høre på, men også fordi det gjorde det svært at høre, hvad taleren sagde. Han talte ikke særligt højt, og han brugte ikke mikrofon/højttaler. Ingen sagde noget til forældrene, hverken højt eller lavmælt, måske af høflighed.
Bagefter fik jeg lejlighed til at tale med barnets forældre om oplevelsen. Jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor en af dem ikke havde taget det grædende barn med udenfor. I mine øjne ville det havde været respektfuldt både over for taleren og for de tilstedeværende 100 mennesker.
Stor var min overraskelse, da de sagde, at de syntes, at de viste taleren respekt ved at blive der, for at høre ham. Talen var så spændende, at de mente, at det var af mindre betydning, at barnet blev ved med at græde højt.
Så begrebet Respekt kan opfattes på rigtigt mange forskellige måder.
Er du kvinde, og er du interesseret i at få mere kærlighed i dit parforhold?
Svaret på det spørgsmål vil måske overraske dig – og måske ikke.
Hvordan kan du få din mand til at blive en rigtigt stor stærk mand, som vil gå i døden for dig, forgude dig, og give dig al den kærlighed, du måtte ønske dig?
En af måderne er at sige JA i stedet for NEJ.
At slippe kontrollen, og at satse mere på at få kærlighed end RET.
Her er 13 eksempler på, hvad du kan gøre:
1. Sig ja til din mand – hver gang han får lyst til dig. Også selv om du ikke lige har lyst – den kommer jo…….
Din mand elsker, når du er glad og legesyg.
2.
Sig ja til din mand – når han køber en ny ting til boligen. Også selv om du ikke kan lide den – han kan jo lide den…….
Din mand elsker, når du er glad og positiv over for hans ideer.
3.
Sig ja til din mand – når han forkæler dig. Også selv om han forkæler dig med det, han selv har lyst til fx en biograftur til en drengerøvsfilm.
Hvorfor bliver partneren utilfreds, sur og helt umulig, når vi har kendt ham eller hende et stykke tid?
Egentlig vil vi gerne give vores partner alt det bedste (især når vi er forelskede).
Men desværre kommer vi efterhånden til at slække på anstrengelserne. Det sker for begge parter.
Livet og parforholdet er som en rulletrappe, der bevæger sig nedad – og man vil gerne op på næste etage. Hvis man står stille på trinnene, bevæger man sig i realiteten baglæns nedad. Hvis man går i et almindeligt gå-tempo, står man stille i forhold til etagerne.
Det er kun hvis man går med et målrettet og energisk tempo, at man kommer op på næste (og øverste) etage. Hvad jeg mener med dette er, at der skal lægges ressourcer i form af tid og kræfter i parforholdet. I skal begge udvikle jer, for ikke at gå i stå.
Mænd og kvinder ønsker sig sjældent det samme i parforholdet.
Det svarer til, at hvis du vil have en is fra en iskiosk, kommer du heller ikke med en is. Du betaler med sedler og mønter og går derfra med isen. Ismanden er glad, for han får udsolgt og har penge i kassen ved dagens slutning. Du er glad, for du har fået en dejlig is på en varm sommerdag.
Jeg vil her forsøge at illustrere, hvori forskellen mellem mandens og kvindens indsats kunne ligge:
Kvindens ønsker
Kvinder er i ”flow” hele tiden, og deres følelser betyder meget for dem. Men følelser er en flygtig størrelse, og det forvirrer mænd.
Hvordan kan manden gøre sin kvinde lykkelig?
Først og fremmest ved opmærksomhed. Se hende som hun er og har det LIGE NU.
Hvis hun er træt og stresset, skal han være omsorgsfuld, sætte sig ind i hendes følelser og hvordan hun har det – eller i det mindste gøre et helhjertet forsøg
Mandens ”job” skal faktisk være som ansat på et luksus-hotel.
Kopier spørgsmålene til jeres parforhold herunder i to eksemplarer, og svar hver især på dem. Sammenlign derefter jeres svar med hinanden, og tal sammen om, hvordan I kan komme tættere på jeres fælles mål, og hvad der skal til for at overkomme udfordringerne.
Hvilke sider af din partner kan du godt lide?
Hvordan oplevede du din partner i begyndelsen?
Hvordan oplever du din partner i dag?
Hvilke ord/følelser synes du bedst beskriver jeres parforhold?
Hvordan oplever du jeres intime/seksuelle forhold?
Hvilke ønsker har du til dit parforhold?
Hvilke sider af din partner bryder du dig ikke så meget om?
Hvilke situationer oplever du som de mest udfordrende i jeres parforhold?
Hvad lægger du i ordene “respekt for hinanden“? Hvad gør du selv for at respektere din partner?
Hvilke ressourcer har I, som par betragtet, i fællesskab?
Tanker På Vandring! Kærlighedens veje og vildveje.
Langdistancevandring – med refleksioner uden filter.
Alle mennesker, både mænd og kvinder, har noget maskulint og feminint i sig. De fleste mænd har mest af det maskulin, og de fleste kvinder mest feminin energi i sig. Lidt firkantet sat op er fordelingen tre til en i de fleste mennesker. Så når vi taler om kønsroller og stereotyper, handler det ikke primært om mænd og kvinder, men mere om maskulin og feminin energi.
Mange af vores problemer udspringer af, at vi tror, at partneren i parforholdet er ligesom os selv, men i virkeligheden er vi meget forskellige. Vi bliver vildledt af, at vi i forelskelsesfasen følte os enormt ens.
Det maskuline har lederskabet, fx ved at tage initiativ. Det feminine har moderskabet med det omsorgsfulde. De fleste kvinder kan godt lide, at manden tager initiativ, fx til at tage på tur, løse problemer, tage initiativ til sex osv – efter at han har lyttet til hende. Det handler nemlig ikke om, at manden skal dominere sin kvinde.
Tilsvarende ligger det til det feminine at give manden et medspil og modspil. De fleste mænd kan godt lide at deres kvinde er aktivt responderende, og at hun påskønner hans indsats, samtidig med, at hun ser igennem fingre med det, der i hendes øjne ikke er så godt. Det handler jo heller ikke her om, at kvinden skal dominere sin mand.
Der er intet i vejen for, at kvinden en gang imellem fx tager initiativ med lederskab og manden responderer. Blot skal der være tillid, tryghed og respekt mellem dem, for at det kan lykkes, og at de oplever, at de i parforholdet er i øjenhøjde med hinanden og der er respekt og omsorg. Der er en helt naturlig forskel mellem parterne i et parforhold, også mellem par af samme køn, og hvis man kan acceptere og anerkende disse forskelle, går parforholdet bedst.
På min vej på Hærvejen i år mødte jeg en lærer, der havde hadet sin egen skoletid. Han ville gerne ændre på historien og gøre det bedre for andre.
Han havde i sin tid haft en lærer, der stolt fortalte, at han så sig selv som meget retfærdig, fordi han gav samtlige drenge en lussing, selv om kun en af dem havde gjort sig uheldigt bemærket. Han gjorde ikke forskel, så derfor anså han sig selv for retfærdig.
I dag ville de fleste mennesker nok ikke betegne det som retfærdighed, og ryster op hovedet af det. Men det får mig til at tænke på, at man om 50 år måske tænker noget andet om det, vi tager for givet og anser for helt normalt i dag. Lige nu føles noget måske retfærdigt og godt, men det kan ændre sig over tid. Vi så det med fx slaveri for ikke mange år siden.
Hvad der kunne ændre sig, ville måske være begrebet lektier og hjemmearbejde i skolen. Eller at børnene får skolemælk. Eller at ”Kæresteri og Parforhold” slet ikke findes på skoleskemaet. Eller at ingen egentlig aner hvad ”Selvansvarlighed” betyder og indebærer. Eller noget helt syvende….
