Spring til indhold

konsekvenser

Forandringsfaser

    dreamstimemedium_22964900 

    Er forandring noget, man skal tilstræbe eller begrænse?

    I denne artikel får du et overblik over forandringens faser.
    Hvis du synes, at noget bliver for ubehageligt, eller der er noget andet, der er mere tiltrækkende, så ønsker du forandring. For nogle skal der meget til, før behovet opstår, og for andre skal der ikke så meget til, men hvis en adfærd er blevet en indgroet vane, kan den være svær at ændre.

    Enhver forandring går (langsomt eller hurtigt) gennem fem faser:

    1. Ubevidst aktiv. Fx vrisser du af din partner eller andre uden selv at være klar over det
    2. Bevidst aktiv. I denne fase er du blevet gjort opmærksom på og klar over, at du vrisser, men du kan ikke stoppe det. Det kører med dig
    3. Bevidst inaktiv. Du kan i en samtale pludselig høre dig selv vrisse, og du stopper det med det samme og ændrer adfærd
    4. Bevidst ubevidst inaktiv. Det sker ikke mere. Du oplever situationer, hvor du tidligere ville have vrisset, og du tænker: ”Her ville jeg før have vrisset”, men du gør det ikke mere
    5. Ubevidst inaktiv. Du er totalt ubevidst om, at der kunne være vrissen og irritationer. Du tænker ikke over det mere, og det er ikke-eksisterende, både for dig selv og for andre

    Læs mere »Forandringsfaser

    Statisk og dynamisk ansvar

      Ansvar er ikke bare ansvar

       Se www.parforhold-parterapi.dk/selvansvarlighed

      Statisk og dynamisk ansvarVi skal passe på ikke at blande begreberne sammen.

      Når man ser statisk på de uheldiges situation, fx de fattige, er det naturligvis synd for dem, at de ikke har råd til alt det, de har brug for og gerne vil have. De har et helt legitimt her-og-nu-behov for mad, bolig, tøj o.s.v.

      En mere langsigtet anskuelse af problematikken er, at det er deres (dynamiske) vaner og valg, som har ledt de fattige og ”uheldige” frem til deres nuværende (statiske) situation.

      Et kortsigtet behov er fx et barn, der vil have en is, hvilket ikke er unaturligt for et barn. Men den ansvarlige forældre vil sige, at der kun er et kvarter til aftensmad, og at barnet derfor ikke får is. Forældre har et opdrageransvar. De bør have et overblik og kunne se, hvad der er bedst for barnet – selvfølgelig afbalanceret både på den korte og lange bane.

      Lederansvar er at kunne se længere end medarbejderne, og have et ansvarligt overblik for helheden.

      Parforholdsansvar er at sætte fælles langsigtede værdier højere, end frustrerede følelser og kortsigtet behovsdækkelse.

       
      Klik her for at se flere anmeldelser

      Læs mere »Statisk og dynamisk ansvar