Spring til indhold

John Gray

Arkitekten bag forståelsen af Mars og Venus

John GrayJohn Gray revolutionerede moderne parterapi med sin banebrydende tese om, at mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus.
Denne metafor illustrerer, at de to køn mentalt og følelsesmæssigt ofte taler helt forskellige sprog, hvilket er kilden til de fleste misforståelser i hjemmet.

Som parcoach trækker jeg i høj grad på Grays filosofi om, at vi ikke skal forsøge at lave vores partner om til en kopi af os selv, men i stedet lære at oversætte de psykologiske signaler, som det maskuline og feminine sender.
Det handler om at gå fra frustration til en anerkendelse af, at vi er designede til at supplere hinanden med forskellige styrker.

Når elastikken spændes og brønden fordybes

Et af de mest centrale begreber hos John Gray er dynamikken mellem ”elastikken” og ”brønden”.
Manden (dermed menes det maskuline) fungerer ofte som en elastik; han har brug for periodisk at trække sig væk til sin ”hule” for at genvinde balancen og løse problemer i tavshed.
Hvis kvinden forfølger ham ind i hulen, mister elastikken sin spænding, og han trækker sig blot længere væk.
Modsat bevæger kvinden (altså det feminine) sig lodret ned i følelsernes ”brønd”, hvor hun har brug for at udtrykke sig ucensureret for at finde ro. Her begår manden ofte den fejl at forsøge at ”fixe” hendes problemer med rationelle løsninger, når hun i virkeligheden blot har brug for hans udelte, lyttende opmærksomhed.

Pointsystemet der skaber ubalance i regnskabet

En anden genial indsigt fra John Gray er kønnenes vidt forskellige pointsystemer.
Manden har en tendens til at tro, at store bidrag – som at tjene mange penge eller købe en dyr ferie – udløser enorme mængder point på den følelsesmæssige bankkonto.
Kvinden derimod tæller hver enkelt kærlig handling som ét point, uanset størrelsen. For hende giver en lille blomst eller en hjælpende hånd med opvasken nøjagtigt det samme point som en luksusrejse.

Som parcoach lærer jeg mænd at gøre mange små ting ofte, da det er den sikreste vej til en lykkelig partner, mens kvinden lærer at påskønne mandens store anstrengelser, så han føler sig som en succes i hendes øjne.

Fra ”Mandsk” til ”Kvindsk” gennem struktureret dialog

For at brobygge mellem de to planeter benytter jeg systematiske værktøjer som fx ”Ønskebrønden” og ”Anerkendende Selvansvarlig Dialog”.
Ved at starte en svær samtale med de magiske ord: ”Det er ikke din skyld”, afvæbner kvinden mandens instinktive forsvarsposition. Det giver ham rum til at være den ”klippe”, hun har brug for, uden at han føler sig angrebet på sin kompetence.
Gray påpeger, at mandens vej til kærlighed ofte går gennem sex, mens kvindens vej til sex går gennem følelsesmæssig intimitet.
Når begge parter forstår disse biologiske og psykologiske færdselsregler, transformeres parforholdet fra en kampplads til en tryg havn præget af gensidig respekt.
Par-coach Mikael Hoffmann
Mikael Hoffmann

Herunder ser du 10 artikler om John Gray, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

Om at se sig selv

  • Anslået læsetid: 4 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

“Ingen er i stand til at se sig selv”

Dette postulat vil blive underbygget med nogle eksempler.

For mange år siden blev jeg introduceret til en illustration på selverkendelse, som tog mig rigtigt mange år at forstå. Det billedlige eksempel beskriver, at du sidder bagbundet i indgangen til en hule med ansigtet vendt indad og ryggen udad. Bag dig brænder der et bål, men du kan kun se din egen skygge fra bålet på hulens bagvæg. Skyggen (projektionen) er det eneste, du kan se af dig selv.

Man kan faktisk godt være en dygtig coach og terapeut for andre, selv om ens eget liv kunne trænge til nogle kraftige justeringer. John Gray, der har skrevet ”Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus” fortæller i en af sine bøger, at samtidig med at han afholdt parforholdskurser, havde han konflikter i sit daværende parforhold, der endte med skilsmisse. Man siger jo også, at det er betydeligt lettere at opdrage naboens børn, end ens egne.Read More »Om at se sig selv

Hvad tænder kvinder på?

  • Anslået læsetid: 10 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad tænder kvinder på – og hvorfor er det sjældent dét, mænd tror?

Kvinder tænder først og fremmest på følelsen af tryghed, kontakt og tydelig maskulin tilstedeværelse.
Det handler mindre om udseende og mere om, hvordan manden får hende til at føle sig: Set, forstået, prioriteret og rummet.
Når en mand står stabilt i sig selv, lytter uden at forsvare sig og viser retning uden at dominere, aktiveres kvindens feminine energi – og tiltrækningen opstår helt af sig selv.

Read More »Hvad tænder kvinder på?

Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus

  • Anslået læsetid: 21 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Lynhurtigt overblik over bogen af John Gray

Redigeret af Mikael Hoffmann

Mænd er fra Mars og kvinder er fra VenusMænd og kvinder kommer fra hver sin “planet”.
Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus.
Det er det billede, den amerikanske psykolog John Gray bruger som udgangspunkt for at fortælle om de væsentligste forskelle mellem de to køn.Read More »Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus