Der er stor forskel på kvinder og mænd. MEGET stor forskel.
Ofte får vi problemer i parforholdet, fordi vi TROR, at vi er mere ens, end vi reelt er. I forelskelsesfasen indledningsvis føler vi os meget ens, men når endorfinerne ikke ruller mere, vil misforståelserne opstå, hvis vi bliver ved med at tro, at vi har de samme opfattelser og holdninger.
Skuespillere
Et billedligt eksempel på forskellen mellem kvinder og mænd er skuespillere. Da jeg første gang skulle bruge nogle folk til mine instruktionsvideoer om parforhold, gik det op for mig, at det ikke skulle være skuespillere fra et teater. På scenen skal man bruge store armbevægelser og kraftig mimik – og tale højt – for at blive hørt og forstået selv på bageste række. For filmskuespillere er det helt anderledes. Med et kamera helt oppe i ansigtet, er det de bittesmå forandringer i ansigtstrækkene og den lave stemme, der gør hele forskellen. Sådan noget skal man bare vide. Ellers går det galt.
På samme måde kan jeg heller ikke skrive direkte af fra min video om denne artikel, for hvis jeg gjorde, ville det virke rodet, usammenhængende og uprofessionelt.
Hvis jeg på den anden side læste dette manuskript op foran kameraet, ville det virke kunstigt – og uprofessionelt.
Når man i et parforhold vil det bedste for hinanden og sig selv – og forsøger at lave partneren om, skaber det frustrationer og vrede. Ingen bryder sig om mod sin vilje at blive lavet om.
Det værste
Noget af det værste, man kan sige til sin partner, er:
Knap er den sidste nytårsraket skudt af, før hverdagen igen melder sig. For nogle par betyder det desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. I januar oplever skilsmisseadvokaterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet. Landets advokatkontorer oplever i denne tid flere skilsmissebegæringer, og juletiden kan meget vel være den direkte årsag til dette.
Efter ferieperioder er der traditionelt flere skænderier og diskussioner blandt kæreste- og ægtefolk, fordi der har været meget fokus på familien. Mange har skruet forventningerne om julehygge op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke får den jul, man havde drømt om, flyder bægeret over.
Julen kan være en meget stressende tid. Det er en tid, hvor der kan være stor forskel mellem, hvad vi ønsker (vores fantasi) og virkeligheden. At ”tapetsere” oven på revner i parforholdet eller på følelsesmæssige sår kan virke som den eneste måde at komme igennem juletiden på, selv om der inderst inde er følelser af ensomhed, sorg eller vrede.
Forventninger til julen og nytåret er store og har eksisteret i måneder, både på TV, i butikkerne, på Facebook og kan næsten mærkes i luften. Det er svært at undgå.
Ofte bliver realiteterne de modsatte af, hvad vi håber juletiden vil være, nemlig en tid med glæde, kærlighed og fest. I stedet oplever vi en stor byrde som går ud på at opfylde andres forventninger og håndtere skuffelser.
Presset om at være i godt julehumør kan til tider sætte spørgsmålstegn ved den glæde, der mangler i ens liv, som kan være meget smertefuldt. For at undgå denne smerte, bliver der måske drukket meget til julefrokoster og påtagne smil får jer til at overleve juleperioden.
Derudover kan det også være stressende at tænke på julemad og vin, samt de dyre gaver som er forventet, hvilket kan føre til diskussioner og sårede følelser.
Alt for mange mennesker får betydeligt mere travlt op til jul, end de har i de øvrige måneder af året.
Indkøbslisterne er lange og mange. Der skal gøres rent, bages, laves mad, og juletræet skal pyntes. Alles forventninger skal helst indfries. Måske skal der også løbes hurtigere på arbejdet inden juleferien. Regnskabsåret skal afsluttes og budgetter lægges. Med julefridagene er der relativt få arbejdsdage i december.
Det kan være ret så overvældende. Der er lagt op til en solid omgang stress – men den dårlige stress kan undgås!
I december måned er det som om at mange ting klumper sig sammen. Børnene vil både kælke, lave juledekorationer, julemarkeder skal besøges, og der skal bages kager. Samtidig er der ekstra pres på jobbet, fordi året skal afsluttes og mange virksomheder har højsæson i julemåneden. Endvidere er der julefrokoster, arrangementer, familiebesøg, indkøb og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem ægtefælle, børn, familie, venner og arbejdsplads.
Julemåneden kan godt lægge et særdeles stort pres på parforholdet. Især hvis du ikke allerede omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med plads til det hele uden at det bliver for meget. Hvis forholdet i forvejen ikke kører alt for godt, kan en fortravlet jul med skuffede forventninger måske være gnisten, der får det hele til at eksplodere. Rent statistisk er der flest skilsmisser lige efter jul – og efter sommerferien.
Uanset om ferien har været god eller dårlig? Hvordan kommer man godt tilbage på sporet igen? Hvilken indflydelse kan hverdagen have på parforholdet, når der ikke er ferie længere?
I ferien er du og din ægtefælle/partner måske kommet så tæt på hinanden, at det kan have skabt en alvorlig stressfaktor for parforholdet. Pladsen på hotelværelset eller i sommerhuset er mindre end i dagligdagen, og man er sammen i længere tid ad gangen. I hverdagen finder man ofte en måde at være sammen på, hvor der er en klar rollefordeling og komfortabel plads til den enkelte. Men på en familieferie ændres rammerne, og der kan komme nogle følelsesmæssige og praktiske ting ind over, som kan gøre det svært at opretholde en facade. Du kan føle dine grænser invaderet af din partner og dine børn, hvilket kan skabe frustration og ubehagsfølelse. Det er ret normalt, at antallet af skilsmisser øges efter en ferieperiode. Det er en helt naturlig konsekvens af den måde, mange har valgt at leve på. Imidlertid er efter-ferie-tiden et godt tidspunkt at søge hjælp, hvis udfordringerne bliver for store.
Der er ikke noget skidt, uden at det er godt for noget. Skænderier, kampe og oplevelsen af håbløshed kan motivere til at kigge alvorligt på sin situation og sit liv. Det kan måske betyde vendepunktet og en ny begyndelse for det eksisterende parforhold. Det allerbedste vil være, hvis man tager udfordringerne op i fællesskab. Hvis man er klar over, at der ikke er noget galt med nogen af parterne, men at der måske er nogle forventninger, der trænger til at blive afstemt. Ofte er det dårlig eller manglende kommunikation, der udløser problemerne. Det kan heldigvis afhjælpes – hvis det bliver grebet rigtigt an. Continue reading
Ideen med at holde ferie og rejse sammen som familie er at slappe af, koble fra og komme væk fra hverdagens travlhed og stress. Det bør at være en tid, hvor du og din partner kan genoplive og nære flammen mellem jer.
Dog ender det nogle gange med det modsatte, når man pludselig skal tilbringe meget tid tæt sammen. Da I jo er mere intensivt sammen, kan gnidningerne øges, og i værste fald kan jeres ferie blive ødelagt – og måske endda ende med skilsmisse.
Her er tre tips til, hvordan I bedst kommer igennem ferien som familie og par:
Ofte misforstår vi hinanden i parforholdet. Vi giver partneren det, som vi tror partneren gerne vil have, eller det, vi selv gerne vil have.
Eksempelvis siger manden: ”Hvad vil du gerne have?” Enten falder kvinden i fælden, eller også er hun slet ikke klar over, hvad hun vil have, så hun siger: ”Jeg vil gerne have, at den skal være rund eller firkantet. Eller den skal være blå eller gul”. Manden tror fejlagtigt, at det er det, hun gerne vil have, og giver hende nøjagtig dette. Derefter viser det sig, at det slet ikke godt nok. Det var ikke det, hun ville have. Hun er utilfreds, og han er frustreret. Hvad hun egentlig gerne vil have, er hans begær, hans nærvær, og at han lægger arbejde og energi i det, han giver hende. At han giver hende opmærksomhed, i stedet for bare at gøre noget lynhurtigt. Men når hun ikke siger det tydeligt, og han ikke er klar over det, så har vi problemerne. Ofte er det misforståelser og dårlig kommunikation, der skaber de store udfordringer.
Man kan på en måde sammenligne parforholdet med en bygning bestående af en fundamentet og to søjler, der holder taget oppe.
Taget på huset ligger øverst og beskytter mod vind og vejr. I overført betydning er taget det værdisæt, parterne har aftalt, der beskytter mod de uundgåelige problemer, fortrædeligheder, ubehagelige følelser og smertefuld modgang, der automatisk dukker op i hverdagen. Værdisættet står over alt muligt andet, også følelserne. Værdisættet er blandt andet forventningsafstemning med hinanden som beskrevet på www.parforhold-parterapi.dk/forventningsafstemning. Når I er enige om, hvad der er vigtigst for jer, er I i stand til at stå imod mange genvordigheder i livet og familien.
Bygningens to søjler skal holde taget oppe. Rent symbolsk er det jeres følelser. Søjlerne er som hver sin kærligheds-beholder, der begge skal fyldes op af både dig selv og af din partner. Se Brønden og elastikken www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/bronden-og-elastikken, samt De fem kærlighedssprog www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog. Hvis søjlerne ikke er solide og i balance, og hvis beholderne ikke begge er fyldt rimeligt op, vil ”taget” på et tidspunkt brase sammen. Et andet billede på søjlerne er en følelsesmæssig bankkonto. Hvis der er rigeligt med penge på kontoen, gør det ikke noget, at man trækker et større beløb ud, men hvis der kun står lidt på kontoen, og du forsøger at hæve bare et mindre beløb, kan det være at de ringer fra banken. Se www.parforhold-parterapi.dk/konto.
Fundamentet, grundmuren, eller basis for at kunne holde søjlerne/beholderne oppe i parforholdet, er tillid, tryghed og respekt for hinanden. For at kunne opnå og mærke disse tre vigtige egenskaber fra sin partner, er det nødvendigt først at gøre noget ved sin egen selv-tillid, selv-omsorg og selv-respekt, samt endvidere selv-ansvarlighed. Dette er beskrevet på www.parforhold-parterapi.dk/tillid-tryghed-respekt, samt i bogen ”Partner for livet”s første tredjedel om Dig Selv www.parforhold-parterapi.dk/partner-for-livet. Fokuser på det, som virker, og giv hinanden anerkendelse for alt det gode, I gør for hinanden. Vær også omhyggelig med, hvordan du prioriterer din tid og dit fokus www.parforhold-parterapi.dk/prioritering.
Dette er de tre elementer i parforholdshuset. Alle tre ting er lige vigtige, hvis I vil have et godt og lykkeligt parforhold.
Hvad er sundt og normalt – og hvad er skadeligt i parforholdet? Kan man overhovedet tale om normalitet?
I vores kultur er en række vaner (der oprindeligt blev anset for at være dårlige vaner) blevet indgroede og anses efterhånden for at være mere eller mindre normale – og er blevet en naturlig livsstil.
Endvidere er der i samfundet en tendens til, at vi i højere grad drives af lyst end af pligt.
Vi tror på den romantiske kærlighed, men denne holdning og adfærd er imidlertid kun et par hundrede år gammel. Tidligere var et parforhold mere en praktisk foranstaltning og overlevelsesstrategi med helt faste regler og rutiner.
Det skal lige siges, at der er fordele og ulemper ved begge holdninger til parforholdet.
Der er ikke noget, der hverken er rigtigt eller forkert. Dels er der en grund til alting, og dels kommer det an på tidshorisonten. Det bedste, vi kan gøre, er at være bevidste om vores valg, så vi dermed også selv vælger de konsekvenser, valgene har. Hvis jeg kommer kørende i min bil med 80 km/timen, og vejen pludselig drejer, uden at jeg var opmærksom på det, kan konsekvensen være, at jeg havner i grøften. Hvis jeg derimod i forvejen forbereder mig grundigt på køreturen, og undervejs holder øje med GPS’en, vejskiltene og vejen, kan jeg i god tid sætte farten ned og holde mig sikkert og trygt på vejen.
En anden ting er også, at alle de udfordringer, vi har, kan vi vælge at lære af. På den måde møder vi ikke altid de samme problemer i forskellige forklædninger. En af mine klienter fortalte mig, at hun i sine foregående parforhold var blevet råbt ad, stalket, snydt økonomisk og slået af fire forskellige mænd i hendes liv. Jeg spurgte hende, hvor længe hun havde tænkt sig at blive ved med at tiltrække sig mænd, der begik overgreb på hende. Først derefter blev hun opmærksom på, at der var et mønster i alle de forhold, hun havde haft, og efter at have arbejdet med sine egne holdninger og overbevisninger, blev hun i stand til at skabe sig et godt parforhold med den mand, hun var sammen med. De gjorde det i fællesskab, fordi han bestemt ikke var interesseret i at slå hende. Han elskede hende, og de gik i parterapi for at redde parforholdet. Se mere om holdningsændring på www.parforhold-parterapi.dk/toget
Ofte er vi ubevidste om de ting, der på sigt viser sig at være ødelæggende for et godt parforhold – fordi det føles helt normalt og naturligt. Hvis tilliden, trygheden og respekten for hinanden er forsvundet, bliver det “op ad bakke”. Hvis vi bruger parforholdet som en skraldespand, rodekasse eller et pulterkammer – i stedet for en tryg base og havn, hvorfra vores liv udfolder sig – er det ikke sjovt længere.
Mange ting i samfundet tager vi for givet. Her er tre eksempler på dette, som ikke har noget med parforhold at gøre:
1) Lektier for elever i grundskolen! Det viser sig, at hjemmearbejde ikke har nogen som helst målbar effekt på børnenes indlæring, men kan til gengæld være til meget frustration om aftenen i familien. Lektier bliver mange steder opfattet som normalt og kører automatisk, selv om det kan være ødelæggende for et barns opvækst. Lektier efter skoletiden i børneskolen er et levn fra svundne tider med terperi, straf og hårdt arbejde. Lektier bliver formentlig afskaffet, ligesom spanskrøret blev det for 50 år siden. Imidlertid mente mange dengang, at man ikke ville kunne holde disciplin i klassen uden brug af fysisk vold og afstraffelse af børnene….
