fbq('track', 'ViewContent');

angst

Stress

dreamstimesmall_1317149Stress er en belastningstilstand, som afhænger af belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller fra dig selv), varigheden og af din individuelle følsomhed.

Stress kan være kortvarig, for eksempel eksamensnervøsitet med øget kamp­hormon (noradrenalin) i organismen, eller den kan være langvarig og blive kronisk med øget stresshormon (kortisol) i kroppen. Det er især den sidstnævnte, der har konsekvenser for helbredet.

Symptomerne på stress kan være psykiske (træthed, angst, svigtende koncentration, ubeslutsomhed) eller fysiske (hovedpine, indre uro, rysten og andre helbredsmæssige udfordringer, eller med adfærdsændringer som søvnløshed, misbrugsproblematikker og sidespring).

Stress afhænger på den ene side af belastningen (styrke og længde), og på den anden side af den enkeltes evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse belastninger.

Vi lever i en tid med fart på. Vi skal nå mere og mere på kortere og kortere tid. Vi er blevet fantastisk effektive. Fart og effektivitet påvirker vores indre ur og vores tilpasningsevne. Der er sjældent tid til at reflektere og tage den med ro. Tid er blevet en vigtig og kostbar ressource – men vedvarende stress slider os op.

For meget og for lidt…

Stress i små mængder er sundt. Stress i store mængder er skadeligt. Og ingen stress overhovedet kan få livet til at gå helt i stå med meningsløshed til følge.
Læs mere...

Umulige børn

Hvorfor er nogle børn komplet umulige hjemme, hvorimod de, når de er i byen eller hos fremmede, opfører sig eksemplarisk?

Jeg mener, at der kan være to grunde til dette:

– For det første er børnene et spejlbillede af deres forældre. De spejler både direkte, og de spejler forældrenes ubevidste og skjulte. For børnene er en af de vigtigste måder at lære på at kopiere de voksne. Så hvis du vil vide noget om dig selv, så kig på dit barn.

– Nummer to grund er, at børnene øver sig og træner i et trygt og beskyttet miljø. Jo tryggere hjemmet er, jo mere kan de udfolde sig uden angst og frygt. De har endvidere brug for en mur at spille deres bold op ad, hvilket handler om opdragelse.

Læs mere...

Bekymringer og stress

Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder reagerer på bekymringer og krav fra partneren, børnene og vennerne.

Tænk lige over, hvad de følgende udsagn gør ved dig:

  • Garageporten er i stykker og har været det længe
  • Børnene bliver hentet i sidste øjeblik hver dag
  • Du kommer tit op at skændes med din partner om rengøring og tøjvask
  • Nogen gange har bilen svært ved at starte
  • Du har ikke fået lønforhøjelse i rigtigt lang tid

Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder tackler ovenstående udfordringer. Kvinder har en speciel evne til at kunne rumme at have mange bolde i luften på en gang, hvorimod det for mange mænd kan være særdeles stressende at skulle tage stilling til en overvældende mængde problemer på samme tid. Et illustrativt eksempel fra computerverdenen er, at mænd tænker lineært, mens kvinder tænker parallelt.

Mænd, som er udsat for store krav og bekymringer fra deres partner, børn og venner, risikerer at udvikle stressrelaterede helbredsmæssige udfordringer. De er mere sårbare over for psykiske stressfaktorer, end man umiddelbart skulle tro. Mænd er vældig gode til at fokusere på et lille antal problemer, og få dem løst, men hvis der er alt for mange ting at skulle tage stilling til, især af følelsesmæssig karakter, kan det let blive for meget.

Det er godt for både manden, familien og samfundet, at manden efterhånden er rykket tættere på familien, men det kan tage lang tid at vænne sig til denne omvæltning. Rollen for manden er lige så ny og revolutionerende, som den var for kvinden for nogle årtier siden, da hun kom ud på arbejdsmarkedet.

En af konsekvenserne er, at mange mænd nu har de samme problemer, som kvinderne havde, da de i sin tid blev udearbejdende. Syv procent af alle mænd, der får børn, udvikler i dag fødselsdepressioner i forbindelse med faderskabet. Dette er ikke så langt fra niveauet for kvinder, som er på omkring ti procent. Enten bliver mændene depressive, eller også føler de sig så pressede, at de vil væk fra det hele.

Mange mænd har svært ved at få arbejdsliv og børneliv til at gå op i en højere enhed. Måske er dette en af grundene til, at de får stress, depressioner og angst.

Mændenes erobring af faderskab og familieliv er nok den største samfundsrevolution i vores generation. Det vil formentlig tage et stykke tid, før både mænd og kvinder har vænnet sig helt til den nye situation. Men det skal nok komme.


Se også artiklen i Lokalavisen på http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1020/#p=13

Lokalavisen 13-05 bekymringer

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic