Spring til indhold

Misforståelser i parforhold

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Når I taler forbi hinanden

Har du nogensinde oplevet, at du siger noget i den bedste mening, men at din partner opfatter det helt anderledes?
Eller at en tilsyneladende lille bemærkning pludselig udvikler sig til en stor diskussion?

Misforståelser opstår ofte, fordi vi ikke kun hører ordene, vores partner siger.
Vi fortolker også ordene ud fra vores egne erfaringer, følelser, forventninger og tidligere oplevelser.
Derfor kan to mennesker høre den samme sætning og forstå den på vidt forskellige måder.

Når I gentagne gange føler jer misforstået, kan det føre til irritation, forsvar og afstand.
I kan ende med at diskutere, hvem der har ret, i stedet for at undersøge, hvad den anden egentlig mener.

Heldigvis kan I lære at kommunikere på en måde, der skaber større forståelse og tryghed.
Det begynder med at lytte for at forstå – ikke blot for at kunne svare igen.


Klik her for at se indholdsfortegnelsen for denne side


“Min kone forstår mig ikke….”

Denne bemærkning er en gammel vittighed fra værtshusene, hvor den frustrerede mand hælder vand ud af ørerne til de andre mænd, som giver ham ret….

Her er nogle misforståelser i den “morsomme” ende:

“Hvis jeg giver dig ret, er vi to, der tager fejl!”

“Da vi blev gift, fortalte jeg dig, at jeg elskede dig.
Hvis der er nogen som helst forandring i dét, skal jeg nok lade dig det vide…..”

Den første bemærkning handler om at ville have RET.
Den anden er typisk passivitet. Ikke rokke båden og bare holde mund.


Misforståelserne

misforståelser i parforholdet

Der er mange misforståelser i parforholdet, men den manglende forståelse gælder begge veje.
Problemerne opstår ofte, når man tror, at man kender partneren godt – fordi man har kendt hinanden i mange år.

Kommunikation er en vigtig og sund del af et parforhold, men det kan godt være meget kompliceret.
Kommunikation er noget, vi alle kan forbedre, især i vanskelige situationer.
Misforståelser i parforholdet kan føre til forvirring, smerte og vrede.

Når du kommunikerer med nogen, skal du sørge for at være klar over, hvad du vil kommunikere.
Det er vigtigt, at personen forstår, hvad du siger og mener.
Læs mere om De 5 Niveauer af kommunikation (tavshed, høflighed, information, tanker og følelser).

God kommunikation er ikke, hvad man tror, man siger.
Det er derimod, hvordan dét, man siger, bliver opfattet.
Forstå, før du kan forvente selv at blive forstået.

Du!

Ordet DU er verdens farligste ord.
Bortset fra helt klare positive situationer, såsom “Jeg elsker dig” eller “Hvor er du dejlig”, skal man helst helt lade være med at sige du, dig, din, dit og lignende.
Hvis situationen er neutral, eller den er negativ, skal man bestemt ikke bruge ordet DU.
Især cocktailen du, altid og aldrig er særdeles sprængfarlig.

Tal primært ud fra dig selv (med sætninger som “Jeg føler mig…”, “Jeg opfatter….”, “Jeg mener…..” eller “Jeg tænker…”) fordi det er der ingen, der kan anfægte.
Hvis du siger: “Jeg fryser”, kan ingen komme og sige: “Nej, det gør du ikke. Du har det alt for varmt! Det kan jeg se på dig…..”

Når hensigten er positivt ment, er der også en anden ting at være opmærksom på.
Lad være med at sige: ”Det ved jeg godt”. for det kan virke bedrevidende og nedladende.
I stedet for kan du med fordel sige: ”Du har ret.”

5:18 minutter


hensigtsmæssig ændring

Her er nogle eksempler på en hensigtsmæssig ændring af den måde, vi siger tingene på:

I stedet for at sige: “Du råber altid ad mig, når jeg er forsinket”
kan du sige: “Jeg føler mig såret, når jeg opfatter, at jeg bliver kritiserer for at være forsinket.”

I stedet for at sige: ”Hvorfor besvarede du ikke min SMS?”
kan du sige: ”Jeg blev bekymret, da jeg ikke fik svar på min SMS. Jeg var ude af mig selv, og blev også vred. Jeg føler mig ignoreret.”

I stedet for at sige: “Du hjælper mig aldrig”
kan du sige: ”Jeg er ked af, at jeg ikke føler, at jeg får nogen hjælp med opgaverne. Min opfattelse er, at jeg laver det meste.”

Forklaringer

Du behøver ikke at forklare dig selv over for andre.

De mennesker, der elsker dig, har ikke brug for det.
Og de mennesker, som ikke kan lide dig, tror alligevel ikke på dig.

Så drop forklaringerne, og lyt og spørg i stedet, for at finde ud af, hvor misforståelsen kan være opstået.

Forklaringer

Undskyld eller tak

Hold også op med at undskylde. Sig hellere tak og vær taknemmelig.

I stedet for at sige “Undskyld at jeg er forsinket“, så sig hellere “Tak fordi du ventede på mig“

I stedet for at sige “Undskyld at jeg taler så meget“, så sig hellere “Tak fordi du lytter“

I stedet for at sige “Undskyld at du måtte vente oppe så længe“, så sig hellere “Tak fordi du har så stor en omsorg og velvilje“

I stedet for at sige “Undskyld at du skulle forsvare mig“, så sig hellere “Tak for din loyalitet“

De positive ord og sætninger, som styrker dig, vil også styrke andre.


Forelskelse og ægte kærlighed

misforståelser i parforholdet

Mennesker i parforhold har alle dage haft svært ved at forstå hinanden.
Dette opdager de dog normalt først, efter at have kendt hinanden et stykke tid.
I begyndelsen, mens man er forelsket, føler man ofte stor forståelse – begge veje.

Forelskelsen skaber nogle følelsesmæssige blokeringer i hjernen i form af neurokemikalier, samt den følelsesmæssige psykologi.
Naturen har udviklet forelskelsen for at to individer kan mødes og producere afkom, så arten kan bestå.

Når forelskelsen er ophørt efter et stykke tid (her taler vi måneder), er de psykologiske blokeringen forsvundet, og vi ser hinanden uden filter.

Men det er faktisk her, at parforholdet virkelig begynder.
Ægte kærlighed er nemlig et VALG, og ikke bare en følelse.
Ægte kærlighed er at vælge at give sin partner dét, som partneren ønsker sig, og når begge gør dette, oplever begge kærligheden.
Jo større indsats og jo større anstrengelse – jo større er kærligheden.

Så hvis du føler, at din partner ikke forstår dig, så lad være med at beklage dig.
Sørg i stedet for først og fremmest at gøre en indsats for at forstå din partner.
Det er sjældent for sent.
Dog kan det kræve overordentligt store ressourcer, hvis man venter for længe.
Dels skal man være top-motiveret til at få løst sit problem, og dels kræver det viden om, HVAD der skal gøres.

Lad være med at tro, at din partner er ligesom dig, eller tænker som dig, eller føler som dig.
Accepter og respekter, at I er forskellige fra hinanden.

6:52 minutter


4 tips til at fjerne misforståelser i parforholdet

I ethvert parforhold vil der være forskelligheder og misforståelser.
Det er vigtigt at tage de nødvendige skridt til at få ryddet op og komme videre til bedre situationer.
Når alvorlige misforståelser bliver fejet ind under gulvtæppet, kan de efter et stykke tid forstørres, og har tendens til at komme krybende ind i højlydte diskussioner og skænderier.
De kan også afstedkomme alvorlig stress eller traumer.


Løs konflikterne i forholdet

4 konkrete forslag

1. Tjek dine antagelser

Ofte indeholder de fleste misforståelser nogle formodninger.
Det kan være antagelser fra enten ​​dig selv eller din partner.

Læn dig tilbage, tag en dyb indånding og analyser grundigt situationen.
Hvis du har antaget noget (forkert), så indrøm det.

Tilsvarende, hvis du er foruroliget over noget, andre har antaget, som er usandt, analyserer du det, og i stedet for at blive vred, så tal med din partner om det.
Undskyld, hvis du har begået fejl.

2. Kom tættere på hinanden

Hvis du reelt og ærligt har til hensigt at rydde en misforståelse af vejen, vil der ikke også være plads til at forkæle dit ego.

Stop holdninger som: “Hvorfor skal min partner slippe godt fra det?” eller “Hvorfor skal det altid være mig, der først hejser det hvide flag og siger noget?”

Tanker som disse forsinker kommunikationsprocessen, til skade for alle.

Bagefter må I – i en tryg, sikker og fast ramme – tale om retfærdighed og fordeling af rollerne.

Sørg for i situationen at kommunikere roligt og velovervejet (i stedet for at påføre skyld og ansvar).

Det vil fungere meget bedre.

Brug gerne mine særdeles effektive kommunikations-værktøjer Brønden og Dialogen.

3. Tænk på hans/hendes styrker

Du kender ham/hende godt nok til at vide, hvordan han/hun fungerer, og hvad hans/hendes styrker og svagheder er.

Gennemgå disse styrker en efter en.
Hvis misforståelsen er opstået på grund af en svaghed, skal du arbejde med dette – i stedet for at brokke dig og være negativ.

4. Inddrag ikke andre

Mange mennesker har brug for at blive bekræftet, og det foregår typisk ved at involvere en tredjepart i form af venner eller familiemedlemmer.

Undgå det for enhver pris.

Hvordan skal de andre kunne tage parti?
Og hvad skulle det hjælpe dig, at du eventuelt får ret – hvis du på samme konto mister kærligheden til og fra din partner?

Disse fire punkter kunne skabe større tryghed, og måske rydde nogle misforståelser af vejen og give jer et bedre parforhold.


God kommunikation – for at forbedre forståelsen i parforholdet

4:49 minutter


Hvad der mangler i mange relationer, er:

1) tryghed og tillid til at man bliver lyttet til, uden at føle sig kritiseret, bebrejdet, fordømt eller lignende

2) konkrete kommunikations-værktøjer og –strategier til at kunne udtrykke sig respektfuldt, uden at risikere at komme til at lyde som om man kritiserer, bebrejder, fordømmer eller lignende
Se Værktøjer.

3) viden om forskellene mellem jer, så I bedre forstår partnerens “mærkelige” holdning og opførsel
Se Hoffmann Modellen.

Du har de bedste hensigter – så hvordan føles det at blive misforstået?

5:43 minutter


Konklusion: Misforståelser i parforhold

Fra misforståelser til forståelse

Misforståelser i et parforhold handler sjældent kun om de ord, I bruger.
De handler ofte om, hvordan I fortolker hinandens ord, hvilke følelser der bliver aktiveret, og hvordan I reagerer på det, I tror, den anden mener.

Når I først er havnet i en negativ spiral, kan det føles næsten umuligt at nå hinanden.
Den ene forklarer sig måske mere og mere, mens den anden trækker sig eller går til modangreb.
Begge forsøger at blive forstået, men ingen føler sig rigtig hørt.

Vejen ud begynder med at gøre noget anderledes.
I skal lære at lytte for at forstå, stille undersøgende spørgsmål og udtrykke jer på en måde, der ikke utilsigtet opleves som kritik eller bebrejdelse.

Det betyder ikke, at I aldrig mere vil være uenige.
Det betyder derimod, at I kan blive bedre til at håndtere uenighederne, så de ikke behøver at skabe afstand mellem jer.

I behøver ikke at tænke ens for at forstå hinanden.
Men I skal lære at kommunikere, så jeres forskelligheder ikke hele tiden bliver til konflikter.

Når I får de rette værktøjer og begynder at ændre de vaner, der skaber misforståelser, kan I opbygge et parforhold med mere tillid, tryghed, respekt og gensidig forståelse.

Hyppigt stillede spørgsmål

1. Hvorfor opstår der så mange misforståelser i et parforhold?

Misforståelser opstår ofte, fordi vi fortolker det, vores partner siger, ud fra vores egne tanker, følelser og forventninger.
Det, der måske var ment som et godt råd, kan eksempelvis blive opfattet som kritik.
Og et ønske om nærhed kan blive forstået som et krav.
Når begge føler sig misforstået, kan samtalen hurtigt udvikle sig til forsvar og bebrejdelser.
Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad partneren faktisk mener, frem for automatisk at reagere på sin egen fortolkning.

2. Hvordan undgår vi at misforstå hinanden og ende i skænderier?

I kan mindske misforståelser ved at sænke tempoet i samtalen og sikre jer, at I har forstået hinanden korrekt.
Lyt færdig, før du svarer, og spørg ind til det, du er usikker på.
Prøv eksempelvis at sige: “Jeg vil gerne være sikker på, at jeg forstår dig rigtigt. Mener du, at …?”
Tal også ud fra din egen oplevelse og dine behov frem for at kritisere din partners personlighed eller hensigter.
Det kræver øvelse, men konkrete kommunikationsværktøjer kan hjælpe jer med at bryde de mønstre, der ellers gentager sig.

3. Kan parcoaching hjælpe, hvis vi bliver ved med at misforstå hinanden?

Ja, parcoaching kan hjælpe jer med at opdage, hvorfor I ofte taler forbi hinanden, og hvad I hver især gør, når kommunikationen går galt.
I kan lære at udtrykke jer tydeligere, lytte med større forståelse og håndtere uenigheder uden at ende i de samme fastlåste konflikter.
Målet er ikke, at I altid skal være enige, men at I bliver bedre til at forstå og respektere hinandens perspektiver.
Med nye kommunikationsværktøjer og bedre vaner kan I skabe mere tryghed, tillid, respekt og nærhed i hverdagen.

Trives du ♥ – eller gør det ondt i parforholdet?

  • Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
  • Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
  • Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”.
    På en måde drejer det sig om både teori, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen.
    Alt sammen skal læres grundigt, inden man finder sin egen kørestil – også i parforholdet!

27:23 minutter

 


Det er et faktum, at hvis man vil have noget andet, end dét, man har haft indtil nu (misforståelser i parforholdet), bliver man nok nødt til at gøre noget andet, end dét, man han gjort hidtil.
Og dette andet er af gode grunde enten ukendt, eller besværligt, eller kunstigt eller noget helt andet ubehageligt.
For hvis det havde været kendt, let og nemt, havde man jo nok gjort det for længst.

Mon ikke det største kommunikations-problem er, at der ikke bliver lyttet for at forstå, men derimod kun lyttet for at kunne give et svar tilbage?

Er I trætte af at misforstå hinanden?

Føler du, at du gør dig umage for at forklare dig, men at din partner alligevel opfatter dine ord forkert?
Eller ender jeres samtaler ofte i diskussioner, hvor I begge føler jer oversete og misforståede?

Det behøver ikke at fortsætte sådan.

Som parcoach hjælper jeg jer med at forstå, hvad der sker i jeres kommunikation, og med at lære konkrete værktøjer til at lytte, udtrykke jer tydeligt og håndtere uenigheder på en mere konstruktiv måde.

Jeg har mere end 30 års praktisk erfaring med at hjælpe mennesker med at skabe bedre parforhold.
Min tilgang er struktureret og resultatorienteret med fokus på forståelse, kommunikation og nye vaner i hverdagen.

Ring til mig, så vi kan aftale et godt tidspunkt for en gratis, afklarende samtale over telefonen.
Vi taler om jeres situation og undersøger, om min måde at arbejde med parcoaching på kan hjælpe jer videre.
Det første skridt mod at forstå hinanden bedre kan begynde med en samtale.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)

.