Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Hvordan udspiller forskellen sig i et parforhold?
Hoffmann Modellen fortæller om måden, hvorpå jeg opfatter nogle af de grundlæggende forskelle mellem mennesker.
Jeg arbejder med elementerne Handling (maskulin energi) og Relation (feminin energi), hvor jeg forsøger at formidle forskellene mellem mennesker som relationelle værktøjer, og ikke som kønsdomme (kønsfordomme).
Jeg oversætter klassiske kønsforskelle til nutidig parforholdspsykologi.
Handling skaber retning, grænser og forandring.
Relation skaber kontakt, forståelse og bæredygtighed.
Modellen bygger på, at ingen af delene er tilstrækkelige alene.
Begge dele er nødvendige for alle mennesker, og de er kontekstuelle.
Handling og Relation beskriver to forskellige måder at tænke, kommunikere og skabe tryghed på.
Når begge energier forstås og respekteres, styrkes både kærligheden, kommunikationen og tiltrækningen.
Hoffmann Modellen er en del af Hoffmann Systemet.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Indholdsfortegnelse
Skab balance i parforholdet gennem forståelse for de to forskellige energier
Mange par oplever, at de trods de bedste hensigter lander i opslidende magtkampe eller følelsesmæssig afstand.
For at transformere jeres relation fra en kampzone til et vitalt team er det afgørende at forstå, at der i par coaching arbejdes med Handling og Relation.
Ved at anerkende disse indre drivkræfter kan I holde op med at bekrige jeres forskelligheder og i stedet udnytte dem som en komplementær styrke.
Mere end blot mænd og kvinder
Det er en udbredt misforståelse, at mænd kun rummer maskulinitet og kvinder kun femininitet.
Dog viser det sig, at de fleste mænd har mest af det Handlingsorienterede, og de fleste kvinder oftest har mest af det Relationsorienterede, men alle mennesker indeholder begge dele, og balancen kan skifte lynhurtigt afhængigt af situationen.
Den indre dynamik
Den Handlingsorienterede energi er rationel, målorienteret og finder tryghed i at nå et mål i tavshed.
Den Relationsorienterede energi er derimod følelsesmæssig og søger lindring og forbindelse gennem samtale og det at føle sig hørt og forstået.
Når vi forstår disse grundlæggende forskelle i vores forskellige strategier, bliver det tydeligt, hvorfor vi ofte taler forbi hinanden i hverdagens stressede øjeblikke.
Den klassiske misforståelse ved køkkenbordet
Konflikter opstår ofte, når vi giver partneren den form for støtte, vi selv længes efter, fremfor at anerkende den andens specifikke energi.
Dette skaber en ubalance, hvor begge parter føler sig oversete, kritiserede eller forkertgjorte.
Her er de typiske mønstre, der skaber gnidninger:
- Den Handlingsorienterede forsøger at “fixe” partnerens problemer med rationelle løsninger, selv om hun blot har brug for empati og lytning.
- Den Relationsorienterede forfølger partneren med spørgsmål om følelser, når han har brug for at trække sig tilbage til sin “hule” for at bearbejde stress i fred og ro.
- Vi antager fejlagtigt, at partneren har de samme behov som os selv og reagerer med frustration, når vores indsats ikke bliver værdsat.
- I realiteten har den Handlingsorienterede blot udtrykt sin største kærlighed at at forsøge at løse sin partners problemer, og den Relationsorienterede har udtrykt sin største kærlighed ved at være nærværende og spørge ind til følelerne.
Fra konflikt til komplementær styrke

For at genfinde gnisten skal I lære at navigere efter parforholdets “færdselsregler”, som blandt andet tager højde for disse psykiske og følelsesmæssige forskelle.
Det handler om at tage 100 % selvansvar for den energi, man bringer ind i forholdet, i stedet for at give partneren skylden for den dårlige stemning.
At lytte med det rette øre
Når de to energier bringes i balance, fungerer forholdet som en velsmurt maskine.
Men det kræver, at den Handlingsorienterede lærer at lytte uden at korrigere, og at den Relationsorienterede lærer at udtrykke ønsker uden at kritisere.
Ved at bruge værktøjer som fx “Ønskebrønden” eller “Anerkendende Selvansvarlig Dialog” skabes en tryg atmosfære, hvor begge energier kan udfolde sig sundt.
Se Hoffmann Systemet.
En bevidst investering i fremtiden
Ægte kærlighed er et valg, der består af cirka 80 % vilje og 20 % følelser.
Ved at forstå dynamikken i jeres Handlingsorienterede og Relationsorienterede energier kan I bevæge jer væk fra et parallelliv og ind i et dybt, meningsfuldt parforhold.
Det kræver øvelse og gentagelse at ændre de uhensigtsmæssige mønstre, men belønningen er et parforhold baseret på autentisk tillid og gensidig respekt.
Konklusion: Maskulin og Feminin energi i praksis
Ofte stillede spørgsmål
Handling handler om at gøre noget ved situationen: Finde løsninger, skabe struktur, tage initiativ og få ting til at fungere.
Relation handler om kontakt, nærvær, forståelse og følelsen af at være forbundet med hinanden.
Begge dele er nødvendige i et parforhold.
Udfordringen opstår, når den ene har brug for Relation, men den anden straks går i Handling.
Hvorfor bliver min partner frustreret, når jeg prøver at løse problemet?
Det kan være, fordi din partner ikke først og fremmest beder om en løsning.
Måske har han eller hun brug for at blive hørt, forstået og mødt.
Når du går direkte i Handling, kan det opleves som om, du springer over det følelsesmæssige behov.
Prøv derfor at spørge: “Har du brug for, at jeg lytter, eller vil du gerne have hjælp til at finde en løsning?”
Det kan ændre hele samtalen.
Det kan skyldes, at I har forskellige behov for Handling og Relation.
Når du taler om følelser, søger du måske først og fremmest kontakt, forståelse og nærvær – altså Relation.
Din partner kan derimod opleve samtalen som et problem, der skal løses, og derfor gå direkte i Handling.
Det kan også være, at din partner føler sig kritiseret, utilstrækkelig eller presset til at finde den rigtige løsning.
Jo mere du forsøger at få kontakt, jo mere forsøger partneren måske at løse eller afslutte samtalen. Og så kan I ende i en negativ spiral.
Prøv i stedet at gøre behovet tydeligt: “Jeg har ikke brug for en løsning lige nu. Jeg har brug for, at du lytter og prøver at forstå mig.”
Når begge forstår forskellen mellem Handling og Relation, bliver det lettere at møde hinanden på den måde, der faktisk er brug for.
Start med at finde ud af, hvad der er brug for i situationen.
Nogle gange skal I først skabe Relation – altså lytte, forstå og være sammen om det, der er svært.
Derefter kan I gå til Handling og finde en løsning.
Andre gange er det Handling, der skal komme først.
Det afgørende er, at I ikke gør den ene måde forkert.
Relation uden Handling kan blive fastlåst, og Handling uden Relation kan føles koldt eller afvisende.
Er I klar til at transformere jeres relation og forstå hinanden på et dybere plan?
Hvis I ofte oplever, at I taler forbi hinanden, selvom I egentlig begge prøver at gøre det rigtige, kan det være værd at se nærmere på jeres forskellige måder at skabe tryghed på.
Måske er forskellen mellem jer ikke problemet.
Måske har I bare endnu ikke lært at bruge den som en styrke.
Hvis du er nysgerrig på, hvad der sker mellem jer, er du velkommen til at tage en uforpligtende samtale med mig.
Nogle gange kan det være en stor hjælp at få øje på det mønster, man sidder fast i – og se en ny vej frem.
Det kræver selvfølgelig et stort mod at se på egne mønstre, men I behøver ikke at gøre det alene.
Jeg tilbyder en gratis 45-minutters afklarende samtale over telefonen, hvor vi sammen kan kigge på jeres situation og finde den rette vej frem for netop jeres partnerskab.
Ring til mig – og lad os finde et tidspunkt at tale sammen på, så vi kan finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/parforhold/handling-og-relation