Hvordan får vi gnisten tilbage?
Gnisten tænder sjældent midt i kritik og skænderier.
Den trives i respekt, leg og nærvær.
Den lydløse dræber: Hvordan passivitet kvæler kærligheden
Mange par oplever, at gnisten langsomt forsvinder i parforholdet, og at hverdagen bliver præget af irritation frem for samhørighed.
Ofte er årsagen en snigende passivitet hos manden, som vælger den mindste modstands vej for at undgå konflikter.
Selvom det kan føles som en fredelig strategi alt at sige “ja” og lade partneren tage alle beslutninger, er det i virkeligheden en af de mest effektive måder at ødelægge respekten og tiltrækningen på.
Et parforhold kræver to aktive deltagere, og når den ene trækker sig mentalt, emotionelt og handlingsmæssigt, efterlades den anden i en ensom og overbebyrdet position.
Se videoerne
Instagram: https://www.instagram.com/p/DTmupVRDC3T/
1:57 minutter
Se flere videoer på www.youtube.com/@MikaelHoffmann/shorts
Myten om den pæne mand – og prisen for at give efter
Der findes en udbredt misforståelse om, at en “pæn mand” er en, der altid føjer sin partner for at få fred.
Denne type adfærd bunder ofte i frygt for afvisning eller et ønske om at være populær i hjemmet, men i virkeligheden er det ansvarsforflygtigelse.
Ved altid at give efter mister manden sin personlige autoritet og bliver efterhånden usynlig i sin egen relation, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for blandet andet selvværdet, børneopdragelsen og helbredet.
Når “du får ret” bliver til en farlig vane
Nogle mænd lever efter devisen ”du får ret, og jeg får fred”, men denne fred er kun midlertidig. Når manden bliver passiv og underdanig, sender det et signal til kvinden om, at han ikke er i stand til at tage ansvar eller beskytte familien. Dette skaber en dyb (ubevidst) utryghed, som kvinden ofte reagerer på ved at blive kritisk og kontrollerende.
Når balancen tipper og kvinden overtager styringen
Når manden abdicerer fra sin rolle som maskulin mand, opstår der et tomrum, som kvinden føler sig tvunget til at udfylde. Hun påtager sig ansvaret for alt fra logistik til de store beslutninger, hvilket fører til en ubalance i forholdets polaritet. Hun ophører med at være partner og bliver i stedet en form for projektleder eller “mor” for sin mand.
- Manden trækker sig ind i sin “hule” uden at fortælle, hvornår han kommer ud igen.
- Kvinden føler sig som martyr, fordi hun bærer hele læsset alene.
- Den oprindelige tiltrækning dør, da ingen kvinde har lyst til at være intim med en person, hun føler, hun skal opdrage på.
Tabet af respekt og den seksuelle tiltrækning
Passivitet er ikke en neutral tilstand. Det er en aktiv handling, der dræner forholdet for energi. Kvinder føler sig generelt frastødt af mænd, der ikke kan tage ledelse eller stå fast på deres egne værdier. Når manden mister sin kant, forsvinder den spænding, der holder kærligheden og det seksuelle begær i live.
Fra ligeværdig partner til et ekstra barn
Hvis manden lader sig “tæmme” og opgiver sit eget rum for at gøre sin partner tilfreds, mister han den maskulinitet, som oprindeligt var tiltalende for hende. Han ender som et “skvat”, der blot venter på instrukser, og dette fører til, at kvinden mister respekten for ham. Uden respekt kan kærligheden ikke overleve på den lange bane.
Genfind dit lederskab og red relationen
Forandring er kun mulig gennem en høj grad af selvansvarlighed, selverkendelse, selvdisciplin, selvtillid og selvværd. Manden må indse, at hans passivitet er årsagen til mange af de reaktioner, han får fra sin partner. Det handler ikke om at dominere eller være diktatorisk, men om at påtage sig et modent lederskab, der skaber tryghed gennem handling og konsekvens.
Manden skal lære at være den stabile klippe, som kan rumme kvindens følelsesmæssige storme uden at gå i forsvar eller flygte. Ved at tage initiativ til fælles oplevelser, sætte sunde grænser og udtrykke sine egne behov klart, kan han genopbygge den tillid, der er nødvendig for et velfungerende parforhold.
Det kræver et stort mod at træde ud af passiviteten, men det er den eneste vej mod et forhold præget af ægte respekt og gensidig glæde og kærlighed.
Føler du, at passiviteten er ved at tage livet af jeres gnist?
Det kræver indsigt og styrke at kunne se mønstrene i øjnene, men du behøver ikke gøre det alene.
Jeg vil gerne hjælpe dig med at genfinde din handlekraft og dit lederskab, så I kan få det parforhold, I begge drømmer om og har fortjent.
Jeg tilbyder en 45-minutters afklarende samtale over telefonen uden udgift for jer, hvor vi sammen ser på, hvordan du kan tage de første skridt væk fra passiviteten og tilbage til et levende samliv.
Lederskab, passivitet, polaritet, selvansvarlighed, parforhold, respekt
Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/feminin-og-maskulin