Er det nødvendigt?
Hvorfor skulle man egentlig gå i terapi eller til parcoaching, eller i det hele taget at udvikle sig selv?
Er det overhovedet nødvendigt, eller er det bare spild af tid og penge?
Affære
En nyhedsdirektøren måtte fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning på grund af en affære.
Lad os et øjeblik forestille os, at ham og hans kone et års tid forinden var begyndt at gå i parterapi.
At de havde genfundet kommunikationen, respekten for hinanden, tilliden, trygheden og det fælles værdisæt.
Hvordan mon møde møde med den ukendte kvinde så havde udviklet sig?
Måske ikke til den affære, han tilsyneladende blev fristet til, og som helt sikkert har kostet ham en kolossalt masse, både økonomisk, statusmæssigt, og nok også parforholdsmæssigt….
Sagsanlæg
Også på andre områder i livet kan man selv vælge mellem krig eller fred.
En kendt erhvervskvinde gik til domstolene, fordi hun følte, at hendes egen datter snød hende i en handel.
Tænk hvis hun i stedet var gået i psykoterapi med sin vrede og frustration, i stedet for at anlægge sag?
Hvad mon det havde betydet for hende, både økonomisk og i forholdet til sin egen datter?
Tilgivelse, accept, respekt og kærlighed er faktisk valg, man kan træffe – hvis man får opløst sine blokeringer og erhvervet sig nogle andre holdninger.
Måske var udfaldet blevet et andet for hende?
Klik her for at se flere anmeldelser
Advokater
I en region i Danmark i 2015 var forholdet mellem sundhedsdirektøren og regionsdirektøren så betændt, at den politiske ledelse besluttede at få en advokat til at forlige parterne.
Det kostede Regionen 827.000 kroner i advokatbistand at få løst striden mellem direktørerne.
Allerforrest på min hjemmeside www.parforhold-parterapi.dk skriver jeg, at hvis man vil have RET, fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, så skal man henvende sig til en advokat.
Hvis man derimod føler dig uretfærdigt behandlet og vil have samarbejde, et godt arbejdsmiljø, tillid, tryghed og respekt for hinanden, bør man henvende sig til en coach eller terapeut.
Desværre er det såre menneskeligt at blive ved med at gøre det, man hele tiden har gjort.
Det er blevet sagt, at hvis man bruger de samme værktøjer til at løse et problem, som i sin tid skabte det, er man direkte dum.
Ofte koster det også mange penge.
RET
Striden mellem de to direktører kunne måske være løst med mediation, terapi og coaching for mindre end en tiendedel af, hvad det kostede i advokathonorarer.
Og arbejdsklimaet ville måske også udvikle sig bedre, når man føler sig set, hørt og forstået, end hvis man føler, at det er den anden, der har fået RET.
Så der kan muligvis være mange penge at spare på at bruge terapeuter – end på at lade være.
Blot skal man være opmærksom på at følgende tre ting alle skal opfyldes:
- Man skal være tilstrækkeligt motiveret til at ville forandringen
- Blokeringer og traumer skal opløses
- Adfærdsmodificering skal give nye holdninger og vaner