Spring til indhold

Romantisk storbyferie

 Når vi tænker på en romantisk ferie, så falder de flestes tanker på storbyer, som London, Rom eller Barcelona, viser en undersøgelse lavet for Spies.

dreamstimesmall_22159721Hverdagens rutine, travlhed og træthed kan sætte en dæmper på de romantiske følelser i et hvert parforhold. Og hvis du spørger danskerne, så foretrækker 47% af os at vække de følelser igen med en storbyferie. Strandferie kommer ind på en andenplads med 37%, når vi skal forny de romantiske følelser.

Faktisk viser en undersøgelse blandt eks-kærester, at man kan finde på at rejse sammen, i håb om at finde sammen igen. Det sker i 13% af tilfældene, selvom forholdet var slut før de tog afsted.

Netop et afbræk fra de daglige rutiner og gøremål kan være det friske pust mange har brug for, for at få gang i de romantiske følelser igen. Undersøgelsen viser også, at vi har 46% mere sex på storbyferier, end vi har derhjemme.


Klik her for at se flere anmeldelser

Storbyferie inviterer til forkælelse af hinanden, for der er ikke andet at lave end at nyde livet og få nye oplevelser. Det eneste vi skal tænke på i forhold til maden er, hvilken restaurant vi vil spise på. Rengøring og oprydning bliver gjort for en på hotellet. Så det eneste vi skal tænke på er, hvilke gode oplevelser vi vil have den dag.

På storbyferier planlægger vi også mere romantik, end vi gør i hverdagen. Det er derfor Paris er den by i Europa, hvor der bliver friet flest gange.

Hvad er en romantisk ferie?

Det spørgsmål har nok lige så mange svar, som der er par. Derfor er det vigtigt, at sætte sig ind i, hvad din partner opfatter som en romantisk ferie, før i bestiller den. En undersøgelse lavet af et amerikansk magasin for kvinder viste, at der var meget stor forskel på, hvordan kvinder foretrækker deres romantiske ferie. Det var alt fra bare nogle timer, hvor de var alene uden børn og mobiltelefoner, til en hel uge med romantiske middage, vandreture i ukendte gade og nye oplevelser.

Det er vigtigt når man planlægger en romantisk rejse, at der er plads til noget for begge parter. Hvad den ene opfatter som en speciel oplevelse, hvor man virkelig kommer tæt på hinanden, kan opfattes som en okay dag for den anden. Så når målet for en ferie er romantik, så er det vigtigt I har en forståelse af, hvad den anden har lyst til. Og det er vigtigt at I kommer ud af huset/sommerhuset og væk fra de daglige rammer.

Hold fast i romantikken

dreamstimemedium_31582597De fleste vil jo gerne holde fast i følelserne af romantik og samhørighed når de kommer hjem. Men efter et stykke tid, så falder vi tilbage i vores rutiner, hvor romantikken drukner i arbejde, vasketøj og e-mails.

Man kan selvfølgelig genopfriske følelserne med en forlænget weekend i en af Europas storbyer, som ligger forholdsvis tæt på Danmark. Men i stedet for at ferien bliver en genoptræning i romantik og weekendture bliver genopfriskningsøvelser, så kan man holde fast i følelserne ved nye simple rutiner. En god ide til at finde de rigtige måder, at holde fast i jeres romantiske følelser er, at bruge 3 – 4 timer om året hos en parterapeut – som en slags sundhedstjek for jeres romantiske helbred. På den måde kan hver rejse blive en forøgelse af romantikken frem for en genoptankning.

Skrevet af Jesper Hugh Kofod

.