Spring til indhold

Krise

Tegn på krise i parforhold

Et parforhold kræver lige så stor en indsats som fx et krævende arbejde, en svær karriere og børneopdragelse, men det kræver også en fælles forpligtelse til sammen at møde de små og store problemer i fælleskab.

Om relationen mellem krise og parcoaching

Et parforhold kan ende i krise, når forelskelsen fortager sig, og hverdagen melder sig med dens udfordringer.
Faresignaler kan være sparsom eller negativ kontakt, mangel på daglige kys og kram, faldende sexlyst, en generel følelse af opgivenhed, at trække sig væk fra problemer, samt hyppig fejlfinding og irritation over småting.

Min erfaring viser, at en krise også kan vise sig ved, at børnene får problemer som mistrivsel, angst, skolevægring eller sengevædning, eller at parterne bevidst undgår hinanden gennem overarbejde eller særskilte ferier.

Disse problemer kan skyldes undertrykte konflikter og kan lede til parallelle liv eller en smertefuld skilsmisse.
Især er det slemt, hvis der er børn involveret.
Mange tror fejlagtigt, at et godt parforhold kommer naturligt og af sig selv, men det kræver faktisk vedvarende indsats og specifikke færdigheder.

Parcoachingens relation til krisehåndtering

Parcoaching er en fremadrettet, løsningsorienteret og konstruktiv tilgang, der fokuserer på “Os” som en enhed.
Jeg fungerer som en “ordstyrer”, der sikrer, at begge føler sig hørt og forstået, en slags “kørelærer” for “parforholdets færdselsregler”, eller en “oversætter”, der hjælper jer med at afklare dybere meninger bag ordene.

Parcoaching tilbyder konkrete kommunikationsværktøjer for at håndtere kriser og genopbygge forholdet, eksempelvis:

Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD): En systematisk metode til at opnå forståelse og respekt uden kritik, hvor man taler ud fra sig selv og den anden lytter og kvitterer.

Tre-trins raketten: Til at formulere ønsker og behov klart og positivt.

Stopsignal og opmærksomhedssignal: Aftalte koder til at bremse eskalerende konflikter og kommunikere behov for nærvær.

Parcoaching handler også om at forstå forskellene mellem kønnene (maskuline og feminine dynamikker) for at undgå misforståelser og i stedet udnytte dem som en ressource.
Det kan være nødvendigt at etablere nye, sunde vaner og ritualer som fx “slusetid” og “par-tid” for at styrke forbindelsen og prioritere parforholdet.
Fundamentet for et godt parforhold er tillid, tryghed og respekt, som genopbygges gennem den nye kommunikation og forståelse.

Det understreges, at disse færdigheder skal øves mange gange for at blive naturlige.
Motivation og egen indsats er afgørende, da man ikke kan ændre sin partner, men ens egen adfærdsændring ofte fører til positive ændringer hos partneren.

Parcoaching kan bruges både til at løse akutte kriser (“brandslukning”) og som forebyggende tiltag for at undgå store problemer. Det er lidt ligesom regelmæssigt tandlægebesøg eller bilen der skal til årligt service-eftersyn.

Det er sjældent for sent at redde et parforhold i krise, hvis begge parter er top-motiverede til at ville gøre en indsats.

Par-coach Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

eller læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/kort-fortalt

Herunder ser du 10 artikler om kriser i parforholdet, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

Hvorfor får nogle mennesker bank?

  • Krise
  • Anslået læsetid: 7 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Fysisk vold

vold i parforholdVold af forskellig typer og grad bliver jævnligt beskrevet i medierne.
Hvad er det, der gør, at nogen mennesker får bank (igen og igen), mens andre aldrig kommer ud for den slags?
Og hvordan kan vold forebygges/forhindres?

Jeg mener, at når voldelige episoder finder sted, skyldes det helt eller delvist manglende evne til

  1. at lytte til og forstå andre
  2. at føle og vise respekt for andre

Alting starter i barndommen med opdragelse, samt træning i sociale relationer.Read More »Hvorfor får nogle mennesker bank?

Ti måder at undgå skænderier på

  • Krise
  • Anslået læsetid: 6 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvorfor skændes vi?

Fordi I taler forbi hinanden — ikke til hinanden.
De fleste konflikter handler faktisk ikke om dét, I skændes om.
De handler om oftest et underliggende behov, der ikke er blevet set eller hørt.
Når vi ikke føler os forstået, reagerer vi.
Det er ikke svaghed. Det er menneske.


I ethvert godt parforhold er der konflikter og højlydte meningsudvekslinger

Dette kan ikke undgås, når mennesker er tæt sammen. Imidlertid er der forskel på en lille konflikt og et voldsomt skænderi.
Hvis man først er gået i gang med at fornærme og ydmyge hinanden, er skænderiet ikke konstruktivt og rensende, men kan blive ødelæggende og uværdigt, den ene eller begge parter kan føle sig krænket, angrebet og/eller svigtet.

Der er ikke noget i vejen for et godt skænderi (eller højlydt meningsudveksling) en gang imellem.
Det får små irritationsmomenter, som i hverdagen ligger under bagatelgrænsen, frem i lyset og renser luften, hvilket kan forhindre større problemer senere.

Men hvis det føles alt for ubehageligt, har I måske brug for en hjælpende hånd til at finde balancen, og gøre det muligt at håndtere konflikterne på en tryg måde. Det kunne fx være parterapi Frederiksberg og København, hvor der findes i hundredevis af dygtige parcoaches.
Read More »Ti måder at undgå skænderier på

Skænderi

  • Krise
  • Anslået læsetid: 8 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Skænderier i parforhold

skænderiEr et skænderi godt eller skidt, når det opstår i ens parforhold? Helt ufarligt vil nogle sikkert sige.
Andre føler det grænseoverskridende.
Måske afhænger stemningen omkring et skænderi af tonen i parforholdet?

Vi har vel alle befundet os i et skænderi, niveauet over diskussion, dialog, konversation – kommunikationen har mange facetter.
Dét, nogle karakteriserer som skænderi, er for andre bare en dialog i en hård tone.
Fælles for dialogen – uanset hvilket ord vi bruger – så er der er ikke noget unormalt eller usundt i at have skænderier i et parforhold.Read More »Skænderi