Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Find jeres fælles retning – og undgå unødige misforståelser
- Hvordan undgår vi et frustreret liv, med forvirrede børn og skilsmisse?
- Hvordan vedligeholder vi bedst vores gode parforhold, så det varer lige så længe, som vi i første omgang forestillede os at det ville vare, nemlig resten af vores liv?
Når hverdagen kører i højt tempo, mister mange par overblikket over, hvad der egentlig betyder noget.
Små misforståelser vokser, fordi fokus ligger på brandslukning i stedet for retning.
Livsfokus og prioritering handler om at skabe klarhed: Hvad er vigtigt for jer? Hvad skal fylde mindre? Og hvordan får I en hverdag, hvor I trækker i samme retning i stedet for hver sin.
Når par begynder at prioritere bevidst, falder konflikterne, nærheden øges, og hverdagen bliver lettere at navigere i. Det er ikke teori – det er praksis, og det virker.
Læs mere i dybden om prioriteringstrekanten på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering
Det vigtigste i livsfokus og prioritering
- Fælles retning – I ved, hvad I arbejder hen imod, og hvorfor det betyder noget.
- Klar prioritering – I skelner mellem det vigtige og det uvigtige, så hverdagen ikke vælter jer.
- Mindre misforståelser – Når fokus er tydeligt, falder antallet af små konflikter.
- Mere ro og kontakt – I får overskud til hinanden, fordi I ikke konstant er i alarmberedskab.
- Konkrete aftaler – I ved, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor.
Det handler i høj grad om at vide, hvordan man skal prioritere sine relationer.
Klik her for at se flere anmeldelser
Hvis man ignorer prioriteringstrekantens lag/niveauer, eller ikke kender dem, risikerer man at forsøge at løse problemerne i parforholdet ligesom manden og kvinden i billedet herunder forsøger at tømme båden for vand.

Det er en umulig opgave.
Først skal hullet i båden tætnes.
Derefter kan man begynde at tømme for vand.
Hvis ikke I prioriterer jer selv først, men kun fokuserer på at prøve at redde børn og job og familie og venner og alle mulige andre end jer selv og partneren, vil det gå galt.
Hvis I derimod først og fremmest prioriterer jeres måde at udtrykke jer på, så I begge kan få jeres behov dækket, vil I have skabt et godt fundament til at kunne håndtere alle mulige andre problemer.
Når jeres børn (ubevidst) kan mærke, at I har det godt med hinanden, slapper de af. Det er ikke den anden vej rundt.
Når du har det godt med din partner, har du også mere overskud til dit arbejde.

På www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering kan du læse mere om prioriteringstrekanten.
En anden artikel beskriver samme emne: www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/54-jeg-foler-mig-ikke-prioriteret-af-min-partner.
7:20 minutter
Hvis du ikke fortæller om, hvordan det er for dig, altså hvad du tror, føler og tænker, kan det gå galt i parforholdet….
6:16 minutter
Klik her for at læse et spørgsmål fra en læser af mine nyhedsmails
Hej Mikael
Jeg har med interesse læst din mail vedrørende: Lær prioriteringens svære kunst (#19)
Jeg er nysgerrig på, om det også gælder at partneren skal være anden prioritet, når man møder hinanden sent i livet, som jeg og min kæreste har gjort. Vi har kendt hinanden i halvandet år og er i dag henholdsvis 71 og 73 år.
Han har levet i et parforhold i 42 år inden hans kone døde og helt klart har han prioriteret hende frem for andet ( også i forhold til sig selv ). Derfor er hans netværk minimalt.
Derimod har jeg været alene de sidste ti år og det vigtigste for mig har været mine børn/børnebørn og vedligeholde mine sociale relationer .
Jeg ved jo ikke om mit nuværende parforhold er bæredygtigt resten af vores liv.
Min kæreste har et ønske om at være sammen med mig mest muligt og helst hele tiden. Det har jeg bestemt ikke. Jeg prioriterer også mine alene tid højt.
Vi bor ikke sammen på nuværende tidspunkt. Tænker at det vil være anderledes, når vi flytter sammen.
Mit spørgsmål kunne også være hvad betyder det at prioritere partneren højere end alt andet ( udover mig selv ). Det er jo ikke fordi jeg er sammen med veninder lige så tit, som jeg er sammen med kæresten. Jeg er heller ikke sammen med børnene lige så tit, som jeg er sammen med kæresten.
Jeg er med på, at det er muligt at få en afklarende samtale hos dig.
Men det kunne være interessant at høre dine umiddelbare tanker vedrørende mine spørgsmål
De bedste hilsner fra
Zenia Liewe
Mit svar:
Hej Zenia
Tak for din mail med dit spørgsmål.
Prioriteringstrekanten er dynamisk og ikke statisk.
Derfor ændrer den sig, afhængigt af situationen.
Men som tommelfingerregel skal man altid først selv mærke efter, hvad man vil være med til, og så skal det udtrykkes på en hensigtsmæssig måde. Både alenetid og alt muligt andet. Det handler mange af mine kommunikationsværktøjer om.
Hvordan føles det i øvrigt ikke at vide, hvad partneren tror og tænker og ønsker sig? Og dette gælder begge veje.
Dernæst skal partneren prioriteres. Over alle andre.
Hvordan føles det at blive ignoreret af sin partner? Også dette gælder begge veje.
Derfor skal man lytte til sin partner, forstå og anerkende. Også dette er der kommunikationsværktøjer til.
Først derefter kommer børn og arbejde.
Og nederst og til sidst kommer børnebørn, bonusbørn, venner, familie og så videre.
Men man skal selvfølgelig have fokus på, hvor man er i nu’et.
Når du er sammen med dine børn og børnebørn, er du sammen med dem.
Men når du er sammen med din kæreste, er du sammen med ham.
Og hvis du har aftalt noget med din kæreste, og børnebørnene pludselig vil noget andet, må du først tale med din kæreste om I skal ændre planerne.
Du må ALDRIG køre hen over ham. Det vil få nogle meget ubehagelige konsekvenser.
Både for ham, for jeres parforhold og for børnebørnene, der lærer, at sådan gør man bare.
Jeg håber, at dette besvarer dit spørgsmål. Ellers må du spørge igen.
Mvh
Mikael
Og hendes svar:
Tusind tak for at give dig tid til at svare på mit spørgsmål.
Det lander så blødt i mig og føles befriende.
Det der lige gjorde forskellen var det du skrev: Men når du er sammen med din kæreste, er du sammen med ham.
De bedste hilsner
Zenia
Tre korte klient‑cases
Case 1: “Vi løb i hver sin retning”
Et par i 40’erne følte sig som kollegaer i stedet for kærester.
Efter at have lært prioriteringstrekanten at kende og taget den til sig med en fælles prioriteringsliste, faldt konflikterne, og de begyndte at samarbejde om det, der faktisk betød noget.
Case 2: “Alt var vigtigt – og derfor ingenting”
Et par i 30’erne havde konstant dårlig samvittighed, fordi de prøvede at nå alt.
Med en enkel livsfokus‑øvelse i forbindelse med prioriteringstrekanten fik de klarhed over tre ting, der skulle fylde mest.
Det skabte ro og færre misforståelser.
Case 3: “Jeg følte mig nederst på listen”
En mand i 50’erne oplevede, at han aldrig var blevet prioriteret over børn og alt muligt andet.
Ved at arbejde med tydelige værdier og fælles mål fik parret en ny måde at tale om behov, tid og nærhed – uden at det blev til kritik og bebrejdelser.
Læs mere om prioriteringstrekanten på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering
Spørgsmål til Prioriteringstrekanten
Når I ofte misforstår hinanden, føler jer pressede, eller har svært ved at vælge, hvad der skal fylde – så mangler der klar prioritering.
De fleste par mærker en forskel med det samme, fordi klarhed skaber ro.
Den dybere forandring kommer normalt over få uger.
Ja. Når én begynder at skabe retning og tydelighed, påvirker det hele dynamikken – og giver ofte den anden lyst til at følge med.
Klar til at få mere retning og færre misforståelser?
Hvis I ønsker konkrete værktøjer til at skabe ro, klarhed og fælles fokus i hverdagen, kan I ringe til mig og aftale et tidspunkt for en gratis afklarende telefonsamtale.
Samtalen er uforpligtende – og ofte det første skridt mod en hverdag, hvor I trækker i samme retning.
(Opdateret 2026)
.