Spring til indhold

Hvordan kan manden rumme sin kvinde?

dreamstimemedium_16717098Hvad er rigtigt svært for mænd?

Det er at kunne rumme kvinden og hendes følelser!

 En gang imellem flegner kvinden ud og uden nogen bestemt anledning udfordrer hun sin mand. Det sker med ujævne mellemrum, uden at det behøver at have noget med menstruationen at gøre. Det er som en slags virus, der pludselig aktiveres i et computerprogram. Der kan gå dage, eller der kan gå år, mellem udbruddene.

Forklaringen på kvindens irrationelle adfærd kan være en af flere.

Kvindens instinkter

Det kan enten være (ur)kvinden, der tester sin mand, for at sikre sig, at hun stadig kan stole på, at han er stor og stærk og kan forsvare hende mod sabelkatte, eller at han ikke pludselig render med en frille. Det foregår ubevidst for hende, og kommer helt inde fra reptil-hjernen dybt ned i underbevidstheden. Hun ønsker ubevidst at finde ud af, om han kan vinde kampen mod rovdyrene og fristelserne i form af andre kvinder – også selv om hun lever i dette årtusind.


Klik her for at se flere anmeldelser


Her er nogle eksempler på kortvarig irrationel adfærd, som “manden” (eller rettere det maskuline i os alle sammen) skal kunne rumme i sin “kvinde” (det feminine i os alle):

  • Hun kritiserer og bebrejder ham noget, som hun selv gør
  • Hun benægter fakta
  • Hun synes, at alting er alle andres skyld, men bestemt ikke hendes egen
  • Hun giver ham skylden for noget, han ikke har gjort
  • Hun er påståelig
  • Hun rammer ham under bæltestedet med sine argumenter, og det gør mega-ondt
  • Hun ydmyger ham over for andre
  • Hun slår ham
  • Hun ignorerer ham
  • Hun flirter åbenlyst med andre mænd
  • Hun hidser sig op og råber højt
  • Hun viser tydeligt sin foragt for ham og for alt hvad han står for og sætter pris på
  • Hun truer ham (med skilsmisse, at tage børnene fra ham, mord, selvmord, afsløring og lignende)
  • Hun vrisser ad ham
  • Hun spiller sur og fornærmet

Manden skal på en hensigtsmæssig måde kunne sige nej og stop til sin kvinde for at gøre hende tryg.

Hvis han ikke er i stand til, på en respektfuld måde, at sige fra over for hende, vil kvinden (med rette) få det indtryk, at han ikke er i stand til at kunne sige nej over for andre eller være stærk nok til at kunne forsvare hende. Hun vil ubevidst være bange for, at hvis der skulle komme en fristelse forbi, vil han heller ikke dér kunne sige nej, og det vil destabilisere parforholdet og familien.

Derfor er kvinden udstyret med nogle urgamle mekanismer og instinkter, der er designet til at teste mandens integritet, autencitet, rummelighed og styrke. Hun bruger blandt andet sine mishags-ytringer til at teste sin mand.

Disse naturlige mekanismer er selvsagt højst ubehagelige for manden, men det er altså meningen fra naturens hånd, at han skal kunne sætte grænser og tage lederskab.

Mandens job er at være i stand til at overskue, hvad der foregår, og kunne stå imod det pres, han er udsat for. DET vil om noget gøre kvinden tryg og glad – indtil kvindens indre ur igen fortæller hende, at hun har brug for at teste ham.

Og husk nu, at hun ikke selv aner, hvad der foregår. Hun følger bare sine følelser. Hun ER sine følelser, og det kan stresse en mand ud over alle grænser, fordi det er så irrationelt.

Når du lytter til dine kritikere, så tag det ikke personligt, men lær af det. Sorter og pluk ud, hvad du kan bruge, og lad resten ligge.

Mandens adfærd

En anden forklaring kunne være, at manden forinden har sagt eller gjort eller været noget, der har gjort hende utryg, og nu afreagerer hun.

Hvad manden kan gøre i sidstnævnte tilfælde er at forsøge at finde ud af, hvad der var årsagen til utrygheden, så han fremover kan undgå denne adfærd.

Det kræver stor tålmodighed og særdeles gode kommunikationsevner, samt et højt selvværd. Han skal være selvansvarlig og ikke tørre ansvaret af på hende (også selv om hun lige har gjort det på ham…..).

Så hvis du som mand viser hende, at du er KLIPPEN, og at du kan holde dig i ro under belejring og angreb, så er du MANDEN i hendes liv. Jo bedre du er til at stå fast og være helt rolig, desto hurtigere kommer hun over sit anfald.

Generelt har mænd enormt svært ved at forstå, hvad der foregår, når kvinden flipper ud, fordi de er helt anderledes skruet sammen.

Generelt er kvinder mest følelsesbetonede, og generelt er mænd mest rationelle.

At forsøge at forstå den anden kan være lige så svært som at forsøge at måle radiobølger med en fjedervægt eller et litermål. Det er vidt forskellige begreber.

Men respekten for forskellighederne er grundlæggende for et godt parforhold. Acceptér, at der er forskel, og rum din kvinde, som hun er – ligesom du jo også ønsker at blive accepteret og anerkendt præcis som DU er!


Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.


At rumme

At rumme sin kvinde betyder, at være rolig som en klippe og forsikre hende for, at han elsker hende, selv når hun er irrationel og totalt uden for rækkevidde.

Manden må under ingen omstændigheder begynde at forklare hende, hvor forkerte hendes følelser er.

Ej heller må han være super-rationel og fortælle hende at hun er helt galt på den, eller gå til modangreb på hende, eller løbe sin vej og lukke i.

Ingen af disse strategier vil hjælpe manden til at få det, han allerhelst vil have, nemlig en glad, tilfreds og lykkelig kvinde.

I stedet for de ovenstående ubrugelige adfærdsmønstre, skal han blot være der for hende og rumme hende og hendes totalt irrationelle følelser. Også hvis hun er irriterende og negativ eller modbydelig og ondskabsfuld med dybe slag under bæltestedet.

At rumme kan også sammenlignes en lille smule med at befinde sig i en beholder. Hvis beholderen er lille, er der ikke plads til så meget andet. Din kvinde kan føles masende og stikkende.

Hvis din beholder derimod er stor, er der meget bedre plads til andet, fx din partners meninger, som du måske kan bevæge dig rundt om og nysgerrigt kigge på. Du behøver ikke være enig med din partner for at kunne rumme hende. At rumme har meget med mindfulness at gøre.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/frygt-vrede-og-sorg

Hvis du er typisk mand, så har du lyst til at gå din vej, når tingene spidser til. Øv dig i at lade være.

Hvis du er typisk kvinde, så har du lyst til at diskutere, når tingene spidser til. Øv dig i at lade være.

Mand, bliv sammen med din partner og rum det!

Kvinde, hold mund over for din partner og lyt!


Når kvinden får tillid til, at han er i stand til at stå imod alle angreb (ikke kun fra hende), falder hun til ro og opbygger tillid til ham som stor stærk beskyttende mand, både for hende og for resten af familien.

Når manden kan rumme kvinden og hendes følelser, bliver kvinden glad og taknemmelig.

.