Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Hvordan taler man uden at angribe?
Begynd med at tale ud fra dig selv.
Det vil sige, lad være med at bruge ordet DU.
I stedet for at sige: “Du gør altid…” — så prøv i stedet at sige: “Jeg oplever…” eller “Jeg har brug for…” eller “Jeg føler mig…”.
Det lyder selvfølgelig enkelt.
Men det viser sig at være svært i praksis.
Imidlertid ændrer det samtalens retning fra forsvar til dialog — og det er hele forskellen.
Overblik over artiklen: Overgreb og sunde grænser
- Genkend de følelsesmæssige overgreb: Råben, nedgørelse, sarkasme og manipulation kan skade trygheden i et parforhold.
- Lær at sætte grænser: Fortæl tydeligt, hvad du oplever, og hvad du ikke vil være med til.
- Undgå gengældelse: At svare igen med sårende adfærd løser sjældent problemet.
- Tag ansvar for dine egne følelser: Du kan ikke styre din partners følelser, men du kan arbejde med dine egne reaktioner.
- Kommunikér uden bebrejdelser: Beskriv din egen oplevelse og dine behov frem for at angribe partneren.
- Skab nye vaner: Med tydelige grænser og bedre kommunikation kan I arbejde hen imod mere respekt og tryghed.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen for denne side
Hvad er et overgreb?
De fleste mennesker forbinder ordet OVERGREB med seksuel, fysisk eller psykisk vold.
Imidlertid har vores holdning til vold, og dermed overgreb, gennem tiderne ændret sig.
For ganske få århundrede siden var det helt normalt at slå sin familie og sine ansatte. Igennem 400 år var revselsesretten stadfæstet ved lov.
Min far og faster fik som børn hjemmeundervisning af en privatlærer, fordi mine bedsteforældre ikke accepterede den vold, der fandt sted i den folkeskole, de gik på.
Da jeg selv gik i første og anden klasse havde lærerne dengang lovhjemmel til at slå eleverne. (Ingen jeg kender blev dog slået. Jeg husker kun at se skoleinspektøren give min klassekammerats storebror en “kind-hest”, og det så ud som om at det gjorde rigtigt ondt på ham.)
Men nu er det ikke længere i orden at slå, og godt for det.
I nogle år har vi talt om psykisk vold, og der er begyndt at komme lovgivning om det.
Men vi mangler stadig at tale om, hvor skadeligt det er at skælde ud på hinanden.
Det er nemlig følelsesmæssig vold, – sammen med “stone-walling”, surhed, “gas-lighting” og negativitet.
Så et overgreb kan defineres som en skadelig påvirkning på et andet menneske.
At kunne sætte grænser betyder blandt andet på en empatisk og konsekvent måde både at føle, tænke og sige:
”Jeg accepterer og rummer dig præcis som du er og gør, – og at du har det, som du har det, lige nu, – men jeg føler og tænker altså anderledes end dig. Du er OK, og jeg er OK.”
En anden konkret måde at sætte sunde naturlige grænser på er:
1) Beskriv hvad du observerer
2) Beskriv en konsekvens
3) Udfør konsekvensen
Læs mere om denne teknik på www.parforhold-parterapi.dk/graensesaetning
Hvis du ikke får sat grænser, risikerer du at belønne en uhensigtsmæssig adfærd.
Den vil formentlig derfor fortsætte fremover.
Du skal i dit hjerte vide, at din partner har sine egne private følelser, og at du har dine.
Du hverken kan eller skal tage ansvar for din partners følelser.
Og din partner skal ikke tage ansvar for, hvordan du har det.
Du kan kun tage ansvar for, hvad du gør og siger. Ikke for hvordan andre opfatter det.
Derimod skal du tage ansvar for dine egne følelser, ligesom din partner skal tage ansvar for sine egne følelser.
Gengældelse
Hvis du har været udsat for et overgreb fra din partner, skal du ikke foretage et nyt overgreb eller en anden type ubehageligheder den modsatte vej.
Det er ikke at sætte sunde naturlige grænser.
Det kan være, at du har været udsat for et følelsesmæssigt overgreb, fx at din partner har skældt dig ud, givet dig den kolde skulder, været sarkastisk, smækket med døren eller på anden vis forsøgt at manipulere dig til noget, du ikke ville eller kunne.
Hvis du som modsvar til dette begår et enten fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt overgreb tilbage, er du ikke et hak bedre end din partner.
Det er lige så umodent som barnet i sandkassen, der har fået sand i øjnene, og kaster det tilbage på det andet barn ”så den anden kan MÆRKE, hvor ondt det gør på mig.”
Hvis man identificerer sig med sine tanker og følelser, TROR man (fejlagtigt), at man ER sine tanker og følelser.
Men disse er noget, man HAR.
Følelser er særdeles brugbare til at kunne fungere som menneske. De er som måleinstrumenter og advarselslamper.
Tanker og følelser er ligesom vejret. De ændrer sig hele tiden.
Men du ER dem altså ikke, – selv om det måske godt kan føles sådan.
I meget gamle dage troede man, at dårligt vejr var en direkte konsekvens af det syndige menneske, der havde forbrudt sig mod guderne.
På samme måde vil man formentlig om nogle hundrede år også ryste på hovedet af den måde, vi anskuer tanker og følelser på i denne romantiske periode, hvor det primært handler om følelser.
Se blot eksempler fra film, litteratur og politik.
Manipulation
Selv om din partner føler, at du er og føler helt forkert, og gør dig opmærksom på dette ved hjælp af overtalelse, råberi, tavshed, giftige bemærkninger eller lignende manipulationer, må du ikke lade dig distrahere.
Det kan være, at din partner føler, at der er en dårlig stemning mellem jer.
Mærk efter!
Hvis du føler, at der er en neutral eller god stemning, skal du holde fast i din virkelighed.
Lad være med at lade dig manipulere af din partner.
Dette kan være svært, hvis din partner tror, at han/hun har patent på de ”rigtige” følelser, det vil sige at din partner identificerer sig med sine følelser, i stedet for bare at bruge dem som nødvendige hjælpemidler og advarselssignaler.
Hvis din partner bliver ved med at angribe dig, og forsøger at ændre på dig, må du ikke bare give efter.
Hvis din partner har svært ved at rumme sine egne følelser, kan vedkommende finde på at tørre smerten af på dig.
Men det er en psykologisk forsvarsmekanisme, der kaldes projektion, eller spejling. (”Tyv tror, at hvermand stjæler.”)
Det er helt naturligt og normalt – men temmelig uhensigtsmæssigt, hvis man vil have et trygt, godt og kærligt parforhold.
DU!
Hvis din partner bruger ordet DU i en negativ sammenhæng, skal du stoppe det lige med det samme.
Også selv om din partner påstår, at han/hun bare gerne vil HJÆLPE dig og ikke mener noget ondt med det.
Det er særdeles skadeligt i enhver relation, og det er ikke spor selvansvarligt.
I stedet kan man sige: ”Jeg føler mig…” uden at bruge ord som Du, dig, din, man, nogen, en-eller-anden og lignende.
Brug gerne Konflikthåndteringstrappen, Ønskebrønden eller andre af de effektive kommunikationsværktøjer, jeg underviser i.
Det vil give jer det bedste udbytte af samtalerne og samværet, og I vil begge føle jer trygge i kommunikationen.
Din partner er med stor sandsynlighed ikke et ondt menneske, der kun er ude på at genere dig.
Derfor må du aldrig sige fx ”Luk røven” eller lignende – heller ikke selv om du har LYST til det efter et overgreb, og at det FØLES rigtigt at gøre.
Din partner kan med stor sandsynlighed ikke regne ud, hvad der foregår inde i dig, og hvad der går dig på.
Derfor skal du udtrykke det tydeligt over for din partner på en empatisk og hensigtsmæssig måde.
Hvis du ikke har haft held med dit forehavende, gør du det nok forkert.
Hvis man vil HAVE noget andet, end dét, man har haft indtil nu, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, end dét man hidtil har gjort.
For hvis dette andet havde været kendt og nemt og let havde du og I jo nok gjort det for længst, men ikke?
Grænsesætning i praksis
Husk at lade være med at lægge tryk på bestemte ord.
Det vil nemlig totalt ændre meningen af det, du siger, og helt sikkert skabe modstand og negativitet.
Lad eksempelvis være med at sige: ”Jeg hører dig sige, at du FØLER at….” eller ”Jeg hører dig sige, at DU føler at….”
4:46 minutter
Grænsesætning er sjældent at råbe op og skælde ud.
En sund naturlig grænsesætning kunne være, at du i forvejen havde aftalt med din partner, at når partneren fx overfusede dig eller lignende, så gav du et kram og sagde: “Jeg bliver ked af det”.
Det kunne være nok til at grænseoverskridelsen stoppede.
Men I skal have aftalt det i forvejen med Det Hvide Flag.
Ansvar
For at få bilagt gentagne stridigheder, skal I være klar til at tale om, hvorfor det er så svært at rumme egne følelser, eller om der skulle være noget fra fortiden, der har tricket jer, og afstedkommer nogle uhensigtsmæssige reaktioner imellem jer.
Det drejer sig i det hele taget om at være klar til at tage ansvar for sine egne følelser og handlinger.
At rumme sig selv og sine følelser
Sagen er, at hvis din partner er utryg, usikker eller har et lavt selvværd, bliver vedkommende måske ved med at hamre løs på dig med følelsesmæssige overgreb.
Du risikerer på et tidspunkt at reagere voldsomt.
Enten fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt.
Det kan skade både din partner, dig selv og parforholdet.
Derfor er det en god ide at lære
- at blive observatør til sine tanker og følelser uden at identificere sig med dem,
- at kunne blive bedre til at rumme sine følelser uden at reagere på dem med det samme, men derimod bruge effektive kommunikationsværktøjer
- samt at have nogle hensigtsmæssige strategier og reaktioner, som skridt for skridt kan forbedre parforholdet og livet.
Det er den eneste sikre vej til et godt og lykkeligt liv og parforhold.
Se også Hoffmann Strategien om god opførsel og ansvar.
Konklusion:
Sunde grænser er en måde at passe på dig selv på
Det kan være svært at sige fra over for et menneske, man elsker.
Måske frygter du, at en grænsesætning vil føre til endnu en konflikt, eller at din partner vil føle sig afvist.
Derfor kan du komme til at acceptere adfærd, der egentlig gør dig ked af det eller utryg – og denne adfærd vil med stor sandsynlighed bare fortsætte.
Men grænsesætning handler ikke om at være hård eller egoistisk.
Det handler om at tage dine egne oplevelser alvorligt og gøre det tydeligt, hvad du kan være med til.
Du kan godt anerkende din partners følelser uden at acceptere sårende adfærd.
Det er også vigtigt at huske, at du ikke behøver at gengælde et overgreb for at vise, at din grænse er overskredet.
Du kan i stedet udtrykke dig klart, afslutte en samtale, der bliver ubehagelig, og vælge, hvad du vil gøre for at passe på dig selv.
Hvis de samme situationer gentager sig, kan det være nødvendigt at se nærmere på de mønstre, der fastholder jer.
Forandring kræver ansvar, tydelighed og handling – og først og fremmest skal der være plads til tryghed og respekt i relationen.
Husk, at det aldrig kun er den enes skyld, hvis noget går galt. Det er altid en trappe af holdninger og adfærd, der skaber ubalancen.
En vigtig afsluttende bemærkning: Hvis du oplever trusler, vold eller kontrollerende adfærd, skal din sikkerhed altid komme først.
Du behøver ikke løse situationen alene eller gennem fælles samtaler, hvis det ikke føles trygt.
Ofte stillede spørgsmål
Følelsesmæssige overgreb er adfærd, der gentagne gange skader eller nedbryder den anden følelsesmæssigt.
Det kan eksempelvis være nedladende kommentarer, ydmygelser, sarkasme, råben, intimidering, manipulation eller at bruge tavshed til at straffe sin partner.
Det afgørende er ikke kun, hvad der bliver sagt eller gjort, men også hvordan adfærden påvirker den anden og relationens tryghed.
Hvis du ofte føler dig bange, forkert, værdiløs eller nødt til at gå på listefødder for at undgå din partners reaktioner, er det vigtigt at tage situationen alvorligt.
Begynd med at gøre din grænse tydelig og konkret på et roligt tidspunkt.
Fortæl, hvilken adfærd du ikke vil acceptere, og hvad du selv vil gøre, hvis den gentager sig. Altså en konsekvens (ikke straf).
Du kan for eksempel sige: “Jeg vil gerne tale med dig om det her, men jeg fortsætter ikke samtalen, når vi råber ad hinanden. Jeg tager en pause, og så kan vi tale videre, når vi begge er faldet til ro.”
En grænse handler om dine egne handlinger og valg – ikke om at tvinge din partner til at opføre sig på en bestemt måde.
Det er vigtigt at følge op på grænsen konsekvent og prioritere din sikkerhed, hvis du bliver truet.
Det kan være muligt, men det kræver mere end en undskyldning.
Den person, der har overskredet grænserne, må tage ansvar for sin adfærd og vise gennem handling over tid, at der sker en reel forandring.
Samtidig er det vigtigt, at dén, der er blevet såret, får mulighed for at mærke egne grænser og behov og genvinde sin tryghed.
Hvis mønsteret fortsætter, eller du føler dig bange for din partner, er det vigtigt at søge støtte.
Parcoaching kan være relevant, når det er trygt at arbejde sammen om kommunikationen.
Ved vold, trusler eller kontrol kan individuel og specialiseret hjælp være et bedre første skridt.
En gratis afklarende samtale
Hvis du oplever, at dine grænser bliver overskredet, eller at konflikterne i dit parforhold er svære at håndtere, kan det være en hjælp at tale situationen igennem med en udefrakommende.
Du er velkommen til at ringe til mig, så vi kan aftale et godt tidspunkt for en gratis, afklarende samtale over telefonen.
Vi kan tale om din situation og undersøge, hvilken hjælp der eventuelt vil være relevant for dig eller jer.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
Se endvidere www.parforhold-parterapi.dk/graensesaetning
