Hvad er et overgreb?
De fleste mennesker forbinder ordet OVERGREB med seksuel, fysisk eller psykisk vold.
Imidlertid har vores holdning til vold, og dermed overgreb, gennem tiderne ændret sig.
For ganske få århundrede siden var det helt normalt at slå sin familie og sine ansatte. Igennem 400 år var revselsesretten stadfæstet ved lov.
Min far og faster fik hjemmeundervisning af en privatlærer, fordi mine bedsteforældre ikke accepterede den vold, der fandt sted i den skole, de gik på.
Da jeg gik i første og anden klasse i folkeskolen havde lærerne lovhjemmel til at slå eleverne.
Men det er ikke OK længere.
I dag er man begyndt at tale om, hvor skadeligt det er at skælde ud på hinanden.
Så et overgreb kan defineres som en skadelig påvirkning på et andet menneske.
At kunne sætte grænser betyder på en empatisk måde både at føle, tænke og sige:
”Jeg accepterer og rummer dig præcis som du er og gør, og at du har det, som du har det, lige nu, – men jeg føler og tænker altså anderledes end dig. Du er OK, og jeg er OK.”
Hvis du ikke får sat sunde naturlige grænser, risikerer du at belønne en uhensigtsmæssig adfærd. Den vil formentlig derfor fortsætte fremover.
Du skal i dit hjerte vide, at din partner har sine egne private følelser, og at du har dine.
Du hverken kan eller skal tage ansvar for din partners følelser.
Og din partner skal ikke tage ansvar for, hvordan du har det.
Derimod skal du tage ansvar for dine egne følelser, ligesom din partner skal tage ansvar for sine egne følelser.
Klik her for at se flere anmeldelser
Gengældelse
Hvis du har været udsat for et overgreb fra din partner, skal du ikke foretage et nyt overgreb eller en anden type ubehagelighed den modsatte vej. Det er ikke at sætte sunde naturlige grænser.
Det kan være, at du har været udsat for et følelsesmæssigt overgreb, fx at din partner har skældt dig ud, givet dig den kolde skulder, været sarkastisk, smækket med døren eller på anden vis forsøgt at manipulere dig til noget, du ikke ville eller kunne.
Hvis du som modsvar til dette begår et enten fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt overgreb tilbage, er du ikke et hak bedre end din partner.
Det er lige så umodent som barnet i sandkassen, der har fået sand i øjnene, og kaster det tilbage på det andet barn ”så den anden kan MÆRKE, hvor ondt det gør på mig.”
Hvis man identificerer sig med sine tanker og følelser, TROR man (fejlagtigt), at man ER sine tanker og følelser.
Men disse er noget, man HAR, og som er særdeles brugbare til at kunne fungere som menneske.
Tanker og følelser er ligesom vejret. De ændrer sig hele tiden.
Men du ER dem altså ikke, selv om det måske kan føles sådan.
I meget gamle dage troede man, at dårligt vejr var en direkte konsekvens af det syndige menneske, der havde forbrudt sig mod guderne.
På samme måde vil man formentlig om nogle hundrede år også ryste på hovedet af den måde, vi anskuer tanker og følelser på i denne romantiske periode, hvor det primært handler om følelser.
Se blot eksempler fra film, litteratur og politik.
Manipulation
Selv om din partner føler, at du er og føler helt forkert, og gør dig opmærksom på dette ved hjælp af overtalelse, råberi, tavshed, giftige bemærkninger eller lignende, må du ikke lade dig distrahere.
Det kan være, at din partner føler, at der er en dårlig stemning mellem jer.
Mærk efter!
Hvis du føler, at der er en neutral eller god stemning, skal du holde fast i din virkelighed.
Lad være med at lade dig manipulere af din partner.
Dette kan være svært, hvis din partner tror, at han/hun har patent på de ”rigtige” følelser, det vil sige at din partner identificerer sig med sine følelser, i stedet for bare at bruge dem som nødvendige hjælpemidler.
Hvis din partner bliver ved med at angribe dig, og forsøger at ændre på dig, må du ikke bare give efter.
Hvis din partner har svært ved at rumme sine egne følelser, kan vedkommende finde på at tørre smerten af på dig.
Men det er en psykologisk forsvarsmekanisme, der kaldes projektion, eller spejling. (”Tyv tror, at hvermand stjæler.”)
Det er helt naturligt og normalt – men temmelig uhensigtsmæssigt, hvis man vil have et trygt, godt og kærligt parforhold.
DU!
Hvis din partner bruger ordet DU i en negativ sammenhæng, skal du stoppe det lige med det samme.
Også selv om din partner påstår, at han/hun bare gerne vil HJÆLPE dig og ikke mener noget ondt med det.
Det er særdeles skadeligt i enhver relation, og det er ikke spor selvansvarligt.
I stedet kan man sige: ”Jeg føler mig…” uden at bruge ord som Du, dig, din, man, nogen og lignende.
Brug gerne Konflikthåndteringstrappen, Ønskebrønden eller andre af de effektive kommunikationsværktøjer, jeg underviser i. Det vil give jer det bedste udbytte af samtalerne og samværet.
Din partner er med stor sandsynlighed ikke et ondt menneske, der kun er ude på at genere dig.
Derfor må du aldrig sige fx ”Luk røven” eller lignende – heller ikke selv om du har LYST til det efter et overgreb, og at det FØLES rigtigt at gøre.
Din partner kan med stor sandsynlighed ikke regne ud, hvad der foregår inde i dig, og hvad der går dig på.
Derfor skal du udtrykke det tydeligt over for din partner på en empatisk og hensigtsmæssig måde.
Hvis du ikke har haft held med dit forehavende, gør du det nok forkert. Hvis man vil HAVE noget andet, end dét, man har haft indtil nu, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, end dét man hidtil har gjort.
Grænsesætning i praksis
Husk at lade være med at lægge tryk på bestemte ord. Det vil nemlig totalt ændre meningen af det, du siger, og helt sikkert skabe modstand og negativitet.
Lad eksempelvis være med at sige: ”Jeg hører dig sige, at du FØLER at….” eller ”Jeg hører dig sige, at DU føler at….”
Grænsesætning er sjældent at råbe op og skælde ud. En sund naturlig grænsesætning kunne være, at du i forvejen havde aftalt med din partner, at når partneren fx overfusede dig eller lignende, så gav du et kram og sagde: “Jeg bliver ked af det”. Det kunne være nok til at grænseoverskridelsen stoppede.
Men I skal have aftalt det i forvejen med Det Hvide Flag.
Hvis du i forbindelse med et følelsesmæssigt overgreb har brugt fx Konflikthåndteringstrappen og Ønskebrønden, kan du efterfølgende bruge Det Ultimative Stopsignal for at sætte en effektiv grænse:
Det Ultimative Stopsignal
Hvis din partner har en negativ eller angribende attitude, kan du stille følgende spørgsmål:
”Føler du, at jeg er årsag til, at du har det skidt?
Er der noget, jeg har sagt, gjort eller været, der har forårsaget din smerte og frustration?
Jeg ønsker på ingen måde at såre dig, og hvis jeg har gjort noget, du opfatter som negativt eller destruktivt, har det været ubevidst fra min side.
Jeg vil bede dig om at stoppe <dét du siger og gør> lige nu.”
Hvis det ikke kan få din partner til at stoppe overgrebet, siger du:
”Hvis du ikke stopper lige nu, går jeg. Jeg ønsker ikke ved min tilstedeværelse at skade dig.”
Og hvis det heller ikke hjælper, GÅR DU. Det er konsekvens-pædagogik.
Du skal huske at sige noget i retning af: ”Jeg går nu!” inden du går.
Du må ikke bare gå, for det vil gøre din partner endnu mere utryg.
Første gang går du bare ud af rummet i fx 5 minutter.
Næste gang er du væk i 10 minutter.
Næste gang en time og så videre.
Og på den måde fortsætter det, så længe det er nødvendigt. Det er en form for ”hunde-træning”, hvor din partner lærer, at du mener, hvad du siger.
Hvis din partner har svært ved at lære det, og du har været væk nogle gange, kan du måske også sige:
”Venligst giv mig besked, når du er klar til, at vi kan tale sammen på en konstruktiv og selvansvarlig måde. Når jeg kommer tilbage, kan vi på en hensigtsmæssig måde drøfte, hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig.”
Konsekvens
Hvis din partner er helt uden for rækkevidde, og ikke er i stand til at rumme hverken dig eller sig selv, skal du måske begynde at forberede en lille rejsetaske, med ekstra kreditkort, kontanter, mobiltelefon, underbukser, tandbørste, telefonnummeret på en taxa og adressen på et hotel.
På den måde er du klar til at forlade hjemmet i længere tid.
For at få bilagt gentagne stridigheder, skal I være klar til at tale om, hvorfor det er så svært at rumme egne følelser, eller om der skulle være noget fra fortiden, der har tricket jer, og afstedkommer nogle uhensigtsmæssige reaktioner imellem jer.
Det drejer sig i det hele taget om at være klar til at tage ansvar for sine egne følelser
At rumme sig selv og sine følelser
Sagen er, at hvis din partner er utryg, usikker eller har et lavt selvværd, bliver vedkommende måske ved med at hamre løs på dig med følelsesmæssige overgreb.
Du risikerer på et tidspunkt at reagere voldsomt. Enten fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt.
Det kan skade både din partner, dig selv og parforholdet.
Derfor er det en god ide at lære
- at blive observatør til sine tanker og følelser uden at identificere sig med dem,
- at kunne blive bedre til at rumme sine følelser uden at reagere på dem med det samme, men derimod bruge effektive kommunikationsværktøjer
- samt at have nogle hensigtsmæssige strategier og reaktioner, som skridt for skridt kan forbedre parforholdet og livet.
Det er den eneste sikre vej til et godt og lykkeligt liv og parforhold.
Artikler, jeg har skrevet. De kommer her i tilfældig rækkefølge: