Hvad er det, der får børn og voksne til at mobbe hinanden?
Hvorfor mobber ægtefæller hinanden, når de jo helst skulle elske og hjælpe hinanden i parforholdet og familien?
Der kan være flere forskellige psykologiske grunde til mobning, eksempelvis:
- at påføre andre sin egen smerte, eksempelvis utryghed, for at lindre den for sig selv
- at få andre til at forstå sin smerte ved at påføre den på andre
- at heale gamle sår (måske fra langt tilbage) det vil sige genspille et gammelt mønster og håbe på et andet slutresultat
- som en ubevidst form for hævn, fordi man selv er blevet mobbet
- at hævde sig selv, fordi man har lavt selvværd
- frygten for det ukendte og fremmede
- at styrke sammenholdet og samle familien (gruppen) for at bevare den.
De første fem punkter er uhensigtsmæssige og umodne måder at reagere på.
Punkterne seks og syv er urgamle overlevelsesinstinkter.
Klik her for at se flere anmeldelser
Ofte kan det være svært selv at se sammenhængen mellem årsag og virkning, men den er der helt sikkert.
Næsten alt, hvad vi kan og gør her i livet, er tillært.
Læring
Noget af det, vi har lært, kommer fra forældrene eller vennerne.
Udfordringen med at gennemskue, hvad der foregår, er, at typen af mobning sjældent er præcis den samme begge veje.
Eksempelvis kan et barn føle sig manipuleret med, hvilket kan udmønte sig i en anden type mobning af en skolekammerat, for eksempel slag og spark.
Eller den ene part i parforholdet kan føle sig ignoreret, og vælger ubevidst at vrisse ad den anden.
Mobning er en måde at dulme utrygheden på, eller en måde at kitte sammenholdet i familien sammen på.
Men hvis man ikke er sig bevidst om, hvad ens eget mønster og strategi er, kan det få alvorlige konsekvenser for parforholdet, familien og børnene.
Både hvis man er ”mobberen” eller ”offeret” i parforholdet.
Det handler om at se indad, samt at kommunikere med hinanden, så man begge opbygger en forståelse for den anden.
Forståelsen vil typisk resultere i enten en ændring af en uhensigtsmæssig adfærd – eller en accept af det, der er, og som der ikke kan laves om på.
Men det kræver bevidstgørelse, færdighedslæring og vanedannelse at nå dertil.
www.dr.dk/nyheder/indland/psykolog-naturligt-mobbe-dem-der-stikker-ud-fra-gruppens-normer
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/tre-typer-gentagne-udfordringer
.