Parforhold parterapi

Fem typer gentagne udfordringer

Efter mere end 20 års erfaringer som selvstændig psykoterapeut har jeg lagt mærke til, at der er fem ting, der går igen og igen hos de klienter, der kommer i min praksis.

1) Begge gør det samme ved hinanden, bare på hver sin måde. Det er en form for spejling, som bedst kan illustreres med det gamle mundheld ”Tyv tror, at hver mand stjæler”. I parterapien kan jeg lynhurtigt udpege de områder, hvor de gør nøjagtigt det samme ved hinanden. De er sjældent i stand til at se det selv, for der er selvfølgelig altid en mindre forskel. Det kan være at de begge er jaloux, eller bebrejder hinanden, eller manipulerer med den anden. Denne form for udfordringer bearbejdes i parterapien gennem bevidstgørelsen. Man kan af gode grunde ikke sige tingene direkte til hinanden, for det vil have den stik modsatte effekt, end hvis det er mig som professionel udefrakommende, der påpeger det. Der er et følelsesmæssigt filter mellem to mennesker, der er følelsesmæssigt afhængige af hinanden.

2) Det, der oprindeligt var tiltrækningen i parforholdet, som man blev forelsket i, bliver senere vendt til den største irritation og det værste stridspunkt. Forklaringen er, at forelskelse handler om ens egen skyggeside og underbevidsthed, og hvis man ikke har bearbejdet det ubevidste stof på en hensigtsmæssig måde, bobler det op til overfladen på de mest ubelejligede tidspunkter. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellen-mellem-forelskelse-og-kaerlighed

3) Man er ikke i stand til at mærke og udtrykke sig selv. Dernæst prioriterer man ikke sin partner før sine børn og jobbet og alt muligt andet. De færreste mennesker ønsker at blive ignoreret eller nedprioriteret af partneren, men alt for mange er ikke klar over, hvordan de selv er over for deres partner. Se www.parforhold-parterapi.dk/prioritering

4) Man gentager det ubehagelige, der har udspillet sig i barndommen. Det kan være kvinden, der gang på gang finder en ny partner med volds- og aggressionsproblemer. Eller manden, der igen og igen finder en kvinde med alkoholproblemer. Dette er ubevidst et forsøg på at ændre barndomshistorien og heale gamle sår. Men det kan naturligvis ikke lade sig gøre at ændre de for længst overståede oplevelser gennem en partner.

5) Man gør dét, ved sin nuværende partner, som er blevet gjort ved en selv i tidligere parforhold. Denne adfærd er en slags underbevidst hævn over den uretfærdighed, man har været udsat for. Blot er det temmelig uhensigtsmæssigt at gøre det mod sin nuværende sagesløse og dejlige partner, men det foregår som sagt på det ubevidste plan.

De to førstnævnte udfordringer kan behandles med kommunikationsforbedring i parterapi, og de tre sidstnævnte kræver individuel psykoterapi, med bevidstgørelse, adfærdsmodificering, holdningsændring, samt ved chok/traume-bearbejdning.

For at bringe overensstemmelse mellem dét, man gerne vil have, og dét, man kan få, kræves der en indsats. Når man gennem sin personlige udvikling ændrer sine opfattelser og holdninger, er det den sikreste måde at undgå unødvendige skænderier, konflikter, kritik og foragt på i fremtiden. Det gælder også storpolitik.

 

.
frb-lokal-feb2016
http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1214/#p=19
.
Det er muligt at få det parforhold, man gerne vil have. Der skal bare lige foretages nogle justeringer inden det kan lade sig gøre.
.

Måske er disse følgende relaterede artikler også interessante:

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier
Videoer
Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi
Gratis uddrag
fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic