Parforhold parterapi

Arbejdsnarkomani og perfektionisme

Ægteskabet og parforholdet kan være en svær størrelse. Nogle gange så svær, at vi tyer til forskellige forsvarsmekanismer, for at dulme den følelsesmæssige smerte og savnet.

Hvordan hænger det hele sammen?

Hvordan kan både for meget og for lidt ødelægge alting?

Hvorfor er det så svært at finde balancen?

Et typisk mandeproblem er arbejdsnarkomani – og et typisk kvindeproblem er perfektionisme. Vi har naturligvis begge dele i os, som henholdsvis den maskuline og den feminine energi. Dog har de fleste mænd mest af den maskuline energi, og de fleste kvinder har mest af den feminine energi.

I denne artikel vil vi først kigge på den udprægede maskuline side af ubalancen.

Arbejdsnarkomani – det maskuline aspekt

Arbejdsnarkomani er som fænomen voksende, og det kan medføre store problemer – både for firmaet, for den enkelte medarbejder og for arbejdsnarkomanens familie.

I USA har man i flere år haft selvhjælpsgrupper for arbejdsnarkomaner, og også herhjemme ser specialister en stigende tendens til, at arbejdet tager magten fra medarbejderen. Det vil sige, at man bliver misbruger og afhængig af arbejdet på samme måde, som havde det været fx spiritus eller narkotika.

En forklaring på arbejdsnarkomani er, at der er sket en voldsom acceleration i samfundet generelt.

At alting går stærkere, og kravene bliver højere. Og en mand (maskulin energi) skal selvfølgelig kunne følge med!

Tegn på arbejdsnarkomani:

dreamstimemedium_32973543Hvornår er man på vej ud i misbrug og afhængighed?

– Når man i fritiden bruger meget tid på at tænke på arbejde

– Når man yder langt mere på jobbet, end der forventes

– Når man hele tiden skal præstere mere, for at være tilfreds

– Når man bruger arbejdet til at flygte fra andre problemer

– Når man har en forventning om, at belønningen giver en ekstatisk følelse

Tre typer

Normalt er pligtopfyldelse og ansvarlighed gode egenskaber på arbejdet, men hvis det tager overhånd, kan det blive destruktivt.

Hvis man er arbejdsnarkoman, går det i længden ofte ud over ægtefællen og børnene – men hvad mange ikke er klar over, er, at arbejdsnarkomani bestemt heller ikke ubetinget er en fordel for firmaet.

Hvad er arbejdsnarkomani egentlig rent psykologisk set, og hvorfor bliver det mere og mere udbredt i samfundet? Tre psykologer fra Universitetet i Detroit har undersøgt 325 unge mennesker, der arbejdede i vidt forskellige professioner. De skulle udfylde nogle ret omfattende spørgeskemaer. Det første skema handlede om forskellige former for symptomer på arbejdsnarkomani, og på grundlag af dette, fik de en karakter efter graden af deres arbejdsnarkomani.

Det andet spørgeskema handlede om deres personlighed, og det tredje mere specifikt om perfektionisme.

En grundig analyse af svarene viste, at arbejdsnarkomani deler sig i tre kategorier: 1) Den tvangsprægede, 2) den utålmodige og 3) den overkontrollerende.

Der viste sig en anden tankevækkende tendens i besvarelsen af spørgeskemaerne, nemlig at personlighedstrækket samvittighedsfuldhed ikke er forbundet med arbejdsnarkomani.

Hos de tvangsprægede arbejdsnarkomaner viste det sig, at venlighed over for andre lå temmelig lavt. Dette var ikke tilfældet hos de utålmodige eller overkontrollerende arbejdsnarkomaner.

Samtidig havde de tvangsprægede også flere negative følelser end de to andre grupper.

Alle tre typer arbejdsnarkomani havde en slående sammenhæng med perfektionisme. Alle arbejdsnarkomaner oplevede, at der blev stillet store krav til dem, og at de havde problemer med at opfylde disse krav. (Dette er pudsigt nok også et af symptomerne for spiseforstyrrede mennesker.)

Hjælp

Så hvis man ønsker at hjælpe arbejdsnarkomaner, bør man få dem til at forstå, at der ikke er langt til målet, og at processen er vigtigere en resultaterne. Men ofte er ofrene for arbejdsnarkomani så forskellige, at der skal individuel behandling til at hjælpe dem effektivt ud af deres tilbøjelighed, der truer både deres relationer, karrieren, helbredet og livet. Samtidig er det som ved enhver anden form for afhængighed meget svært at få vedkommende til at forstå, at der er et problem – og at det er vedkommende selv, der er problemet.

Heldigvis er der ligesom ved alkoholisme og narkomani også i forbindelse med arbejdsnarkomani mulighed for at komme ud af sit misbrug og afhængighed. Værktøjerne er i øvrigt nogenlunde de samme – uanset ”stoffet”.

Perfektionisme – det feminine aspekt

Findes der noget, der er perfekt? Kan jagten på de perfekte omstændigheder og det perfekte liv have en pris?

Perfektionisme er typisk den feminine side af ubalancen. Den vil vi kigge på i det følgende.

Nogen mennesker bruger 60 timer eller mere om ugen på deres arbejde (+ transport). Alligevel føler de aldrig, at de gør nok eller gør det godt nok. Deres eksistens er bygget op på at klare sig godt. At være den dygtigste. De spørger sig selv: ”Hvis ikke jeg længere er dygtig og har styr på tingene, hvem er jeg så? Er jeg overhovedet noget værd, hvis jeg ikke kan mestre, hvad jeg mener er i retning af perfekt?”

Undersøgelser viser, at også et stigende antal unge jagter det perfekte liv, men de ender i stedet med at lide af tristhed, depression, stress og en tiltagende følelse af ikke at slå til.

Hallur Thorsteinsson Til forskel fra hvad man tidligere har troet, kommer en stor del af disse unge mennesker fra ressourcestærke hjem. Hallur Thorsteinsson, der er leder af børne- og ungeafdelingen hos PsykiatriFonden, fortæller, at det i højere grad er privilegerede unge fra velfungerende familier, der kontakter dem. Familier, hvor der på overfladen ikke mangler noget som helst, og hvor man ved første øjekast ikke fornemmer, at der er noget galt. Men forventningerne til at leve op til bestemte normer er meget store.

Også voksne kan havne i perfektionistfælden. Presset fra andre, men især forventningerne til sig selv, kan skabe et liv, hvor tilfredsheden, taknemmeligheden og succesoplevelsen forsvinder lidt efter lidt med frustration og måske depression til følge.

Perfektionisme er ikke en holdning, der kommer ud af den blå luft. Man har lært den på et eller andet tidspunkt. Måske er det tidligt i sit liv – i ens barndomshjem, hvor man skulle være på en bestemt måde, for at blive elsket og accepteret. Måske er det langvarige oplevelser i forbindelse med arbejdet eller ægteskabet, der har skabt den negative skrue.

Overdreven perfektionisme er som så meget andet en ubalance, skabt af ydre påvirkninger. Hvis du har svært ved at bevare overblikket, er meget detaljeorienteret og super-følsom overfor din ægtefælle/partner eller kollegaer osv, er du på et galt spor.

Kan jagten på det perfekte liv have en pris? Hvad kunne konsekvenserne af aldrig nogensinde at være tilfreds være? Hvad ville det mon koste ikke at få løst udfordringerne? At problemerne ikke forsvinder?

Hvis man ikke i tide gør noget ved den destruktive perfektionisme, kan den føre til fx stress, spiseforstyrrelse (over- eller under-vægt), addiktiv adfærd (fx spiritus- eller narkotika-misbrug) og død.

Skynd dig langsomt

For hvert år, der går, ser det som sagt ud som om tempoet og kravene i samfundet bliver højere og større. Dette gælder for langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet, men også i parforholdet og familien. At have travlt en gang imellem er der ikke noget i vejen med. Faktisk er det sundt at skulle skynde sig – bare det ikke er for tit. Men forskellen mellem de mennesker, der på en sund måde holder sig i gang med spontane hektiske projekter, og så andre, der har invaliderende travlt hele tiden og aldrig synes, at hvad de laver er godt nok, er ofte, at de sidstnævnte tror, at de selv kan løse problemerne. Men sandheden er, at hvis de selv var i stand til at klare udfordringerne, ville de formentlig aldrig være havnet i deres kattepine.

Lad os forestille os, at jeg arbejder på et reklamebureau og laver annoncer, tv-spots og den slags, men der kommer ingen kunder. Chefen spørger, om vi ikke skal lave lidt om, og jeg svarer: ”Nej, det her er det rigtige, så jeg fortsætter. At der ikke kommer nogen kunder er kundernes egen skyld, ikke min.” Hvordan mon chefen ville have det med den holdning?

Parforholdet

dreamstimelarge_33341554Hvis du i parforholdet oplever enten arbejdsnarkomani eller perfektionisme, er det sandsynligvis et symptom på en ubalance mellem jer. Lad mig understrege, at det ikke er nogens skyld, men at det er begges parters ansvar. (”Der er en grund til at Jeppe drikker og Pernille skælder ud!”)

Heldigvis kan der rettes op på ubalancerne. Og jo før, der bliver taget hånd om problemerne, jo lettere er det at komme i balance med hinanden.

Hvor meget ville du give for at have et lettere liv, hvor du kunne lide at gå på arbejde, være tilfreds med din indsats, nå de mål du havde sat dig, og oven i købet havde overskud til familien og fritidsinteresserne – kort sagt at nyde livet, mens det er her?

.

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier