Hvorfor bliver nogle mennesker ved med at gå tilbage til deres partner, selv når de er blevet såret?
Fordi de knytter sig dybt, elsker helhjertet og håber på, at relationen kan udvikle sig – ikke fordi de mangler alternativer eller styrke.
Når mennesker vender tilbage – det handler ikke altid om svaghed
Når et menneske – uanset køn – bliver ved med at vende tilbage til sin partner efter at være blevet såret, er det let at misforstå det som svaghed.
Men i parcoachingen ser vi også det modsatte: Det kan være et udtryk for dyb loyalitet, følelsesmæssig modenhed og et ønske om at stå ved det valg, man har truffet.
Nogle mennesker elsker med en særlig intensitet.
De binder sig ikke halvt, og de holder ikke “muligheder varme”.
De vælger én person, og de forsøger at få det til at fungere, så længe der er håb.
Det er ikke mangel på alternativer – det er en måde at elske på
Mennesker, der knytter sig dybt, kommer ikke tilbage, fordi de ikke kan klare sig alene.
De har stået på egne ben før, og de kan gøre det igen.
De kommer heller ikke tilbage, fordi der ikke findes andre muligheder.
Der er ofte mennesker, der ville tage imod dem med glæde.
Det, der får dem til at blive, er noget andet:
- En indre loyalitet
- En stærk intention
- En tro på relationen
De investerer sig selv helhjertet, og de håber, at partneren vil møde dem i samme dybde.
Brønden og Hulen – når kontakten skal genopbygges
Her bliver dine værktøjer vigtige.
Brønden giver den person, der vender tilbage, et trygt sted at udtrykke sine følelser uden at trigge partneren.
Det skaber klarhed, ro og kontakt.
Hulen giver den anden partner et sted at trække sig tilbage uden at skabe afstand eller tavshed.
Det giver plads til regulering, så man kan komme tilbage i relationen på en mere moden måde.
Når begge værktøjer bruges rigtigt, opstår der en kontakt, hvor ingen behøver at “komme tilbage”, fordi ingen bliver skubbet væk.
Når grænsen nås – og hvorfor den kun nås én gang
Selv mennesker, der elsker dybt, har grænser og standarder.
Hvis de bliver ved med at give og give og give uden at mærke, at der kommer noget tilbage andet end “brødkrummer”, vil der på et tidspunkt komme en stille erkendelse af, at de ikke kan fortsætte.
Og når den dag kommer, er beslutningen som regel endelig.
Ikke i vrede, men i en rolig forståelse af, at de har gjort alt, hvad de kunne.
Et menneske, der elsker helhjertet, går kun én gang.
Derfor er deres tilbagevenden – og deres vedholdenhed – noget, man med fordel kan møde med respekt, nysgerrighed og omsorg.
Dyb loyalitet, parforhold, Brønden, Hulen, grænsesætning, følelsesmæssig tryghed
Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/feminin-og-maskulin