Spring til indhold

Forståelse

Mening

Forståelse er altafgørende i et parforhold, fordi forståelse giver mening.
For at kunne forstå, må man kommunikere med hinanden.
Det er ikke nok bare at udveksle ord og holdninger, men grundlæggende at kunne forstå sin partners mening og opfattelse.

Kommunikation er aftalte faste trygge rammer, inden for hvilke man kan udtrykke sig frit og ærligt.
Samtidig gør det også partneren tryg, fordi rammerne betyder, at der ikke er noget, der eksploderer mellem hænderne på en, eller at man risikere at blive såret, kritiseret eller bebrejdet.

Knæk koden til din partners indre verden

Forståelse er parforholdets vitale puls, men det er en færdighed, der ofte drukner i hverdagens logik og behovet for at få ret.
Som Senior Mental Ingeniør ser jeg ofte par, der sidder fast i en “gordisk knude” af misforståelser, fordi de forveksler forståelse med enighed.
Ægte forståelse handler ikke om at give partneren ret, men om at skabe en tryg ramme, hvor begge parter føler sig 100 % set og anerkendt.

Forståelse er vigtigere end enighed

Mange konflikter eskalerer, fordi vi kæmper for at få partneren til at indse vores “sandhed”.
I et sundt parforhold er forståelse imidlertid en forudsætning for tillid og tryghed.
Ved at bruge systematiske værktøjer som Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD) lærer I at lytte for at forstå fremfor at lytte for at modargumentere. Når din partner mærker, at du oprigtigt ønsker at kende deres bevæggrunde, falder paraderne, og de ødelæggende magtkampe stopper.

De 4 køn

Min tese er, at der er i alt 4 køn: 2 fysiske og 2 psykiske/følelsesmæssige.

Enten er man født som mand med testikler, eller også er man født som kvinde med æggestokke. Det er et biologisk faktum.

Men der er også de to andre køn, som handler om det psykiske og det følelsesmæssige. Det er det maskuline og det feminine i os alle sammen.
Blot viser det sig, at de fleste mænd har mest af det maskuline, og de fleste kvinder har mest af det feminine.

Oversættelse mellem Mandsk og Kvindsk

En væsentlig barriere for forståelse i parforholdet (og andre steder) er de fundamentale psykologiske og følelsesmæssige forskelle mellem det maskuline og det feminine.
Mænd (altså det maskuline) har ofte brug for anerkendelse og respekt, mens kvinder (det feminine) har en medfødt ret til at ønske at blive forstået på et følelsesmæssigt plan, samt følelsen af tryghed.
Ved at lære at “oversætte” partnerens signaler og filtre holder I op med at tage deres naturlige reaktioner personligt.

Tag ansvaret for din egen evne til at forstå

Forståelse starter med 100 % selvansvarlighed.
I stedet for at vente passivt på, at din partner forstår dig, må du tage ansvaret for at udtrykke dine behov klart og uden brug af de “farlige ord” som “du”, “altid” og “aldrig”.
Ved at justere dine egne psykologiske filtre og praktisere aktiv lytning, hvor du konsekvent kvitterer for det hørte, ændrer du hele dynamikken i jeres parforhold.
Målet er at blive selvkørende, så I sammen kan navigere sikkert gennem fremtidens storme uden hjælp udefra.

Par-coach Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

Herunder ser du 10 artikler om forståelse, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.
Strategier til genopbygning, når manden glemmer sig selv

Hvad sker der, når vores gamle relationsmønstre styrer vores parforhold?

  • Anslået læsetid: 8 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Gamle vaner og utryghed

Hvorfor reagerer nogle mennesker med omklamring, andre med afstand, og andre igen med både længsel og frygt?

Det kan hænge sammen med, hvad vi tidligt i livet lærte om at have brug for andre mennesker.

Det er sjældent noget, vi tænker over.
Vi mærker det bare.
Men kroppen kan have lært et bestemt mønster: Er det trygt at søge hjælp og nærhed – eller er det farligt?

Read More »Hvad sker der, når vores gamle relationsmønstre styrer vores parforhold?
Misforståelser i parforhold

Når I “kastrerer” hinanden: Sådan holder mænd og kvinder hinanden nede

  • Anslået læsetid: 8 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Kan man langsomt gøre sin partner mindre uden egentlig at ønske det?

Ja. Og det sker langt oftere, end de fleste par er klar over.

“Kastration” skal her ikke forstås bogstaveligt, men som et billede på den måde, vi gennem vores handlinger kan få vores partner til gradvist at miste selvtillid, handlekraft, frihed, glæde eller lyst til at være sig selv.
Og i sidste ende kan man blive syg af det.

Read More »Når I “kastrerer” hinanden: Sådan holder mænd og kvinder hinanden nede
tilgive sig selv

Forstå mekanismerne bag skyld og lær hvordan man tilgiver sig selv

  • Anslået læsetid: 5 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Hvad er den største fejl, par begår?

Den største fejl, par begår, er at fokusere på skyld i stedet for mønstre.
Når man leder efter en syndebuk, mister man muligheden for forandring.


Når fortidens fejl kvæler dit nærvær

Du vågner klokken tre om natten med en knude i maven og gennemspiller den samme scene for det indre blik.
Du hører dine egne hårde ord genlyde, eller du mærker tyngden af det svigt, du udsatte din partner for for måneder siden.
Selv om din omverden måske har tilgivet dig, føles det som om, du sidder fast i en mental retssag, hvor du selv er både anklager, dommer og fange.

Hvis du leder efter svar på, hvordan tilgiver man sig selv, er det formentlig fordi du er træt af at bære på en byrde, der dræner dit overskud og ødelægger din evne til at være kærligt til stede i dit parforhold.Read More »Forstå mekanismerne bag skyld og lær hvordan man tilgiver sig selv

De 12 karmalove

De 12 karmalove – alt, hvad vi gør, har konsekvenser

  • Anslået læsetid: 7 min read

Karma er et spejl

Karma er ikke Universets måde at straffe dem, der har gjort dig ondt.
Det er ikke et kosmisk hævnsystem, der fører regnskab med hvem der har gjort hvad.

Derimod spejler Karma måden, du tænker på.
Måden du taler på.
Måden du reagerer på.
De vaner, du gentager dag efter dag.
Alt dette har stor indflydelse på det liv, du lever.

Der er 12 karma-love, som stille og roligt former den person, du er og bliver.Read More »De 12 karmalove – alt, hvad vi gør, har konsekvenser

Livets hårde lektie

Livets hårde lektie

  • Anslået læsetid: 4 min read

En livslang læring i kærlighedens svære kunst

Forskellen på skolen og livet er væsentlig:
I skolen lærer vi lektien – for derefter at blive testet.
Men i livet – og især i parforholdet – bliver vi testet først, og på grundlag af den test, lærer vi (forhåbentlig) lektien.

Mange betragter konflikter og kriser som tegn på, at forholdet er dårligt eller forkert, men i virkeligheden fungerer parforholdet som den ultimative lærings- og udviklings-platform.
En krise er ikke nødvendigvis slutningen, men derimod et advarselssignal – en “brandalarmklokke” – der fortæller os, at der er noget, vi skal lære at håndtere anderledes.Read More »Livets hårde lektie

2 vidt forskellige strategier til problemløsning

  • Anslået læsetid: 5 min read

Forskellige strategier i parforholdet – og hvorfor de ofte misforstås

I mange parforhold opstår der konflikter – ikke fordi den ene part har ret og den anden tager fejl, men derimod fordi de to parter grundlæggende navigerer efter forskellige strategier.
Disse strategier er ofte dybt forankrede i polariteten mellem  det maskuline og det feminine, og handler i virkeligheden om, hvordan vi hver især håndterer udfordringer, følelser og problemer.
Når forskellene ikke bliver forstået – eller værdsat – kan de udvikle sig til fastlåste mønstre, hvor begge parter føler sig misforstået.Read More »2 vidt forskellige strategier til problemløsning

Hvad kan en parcoach gøre for jer?

  • Anslået læsetid: 4 min read

Din guide til varig kærlighed

Mange par oplever, at de med tiden havner i en form for følelsesmæssig blindgyde, hvor hver eneste samtale ender som en kamp om at få ret.
Det føles som om, man taler forskellige sprog, og den oprindelige gnist bliver kvalt i praktiske bebrejdelser.

Her træder en dygtig parcoach ind som en nødvendig vejleder.
En parcoach lærer jer parforholdets færdselsregler, så I undgår unødige sammenstød i hverdagen og i stedet finder vejen tilbage til hinanden.
Formålet er ikke blot at løse de akutte problemer, men at transformere jeres måde at være sammen på, så I lander på alle fire poter, uanset hvad fremtiden bringer.Read More »Hvad kan en parcoach gøre for jer?

Behov for at være alene i parforholdet

Hvad er Handlekraftig kommunikation?

  • Anslået læsetid: 7 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvordan I kan styrke jeres parforhold

Mange par oplever en dyb frustration, når samtalen i hjemmet forstummer, eller når den ene af jer trækker sig om bag en mur af tavshed.
For at forstå dynamikken i jeres relation er det afgørende at forstå forskellen mellem det Handlingsorienterede og det Relationsorienterede i os alle sammen – uanset køn.
Det handler ikke om manglende lyst til kontakt, men derimod om en fundamental psykisk og følelsesmæssig strategi.

Read More »Hvad er Handlekraftig kommunikation?

Professionel parterapi på engelsk

  • Anslået læsetid: 4 min read

Genfind forbindelsen med hinanden

Parcoach Mikael Hoffmann
Parcoach Mikael Hoffmann

Mange ekspats i Danmark oplever, at de dybeste følelser og konflikter kan være svære at italesætte på et sprog, der ikke føles helt hjemmevant.
Hvis nuancerne i jeres kommunikation forsvinder, kan det skabe en følelse af isolation i parforholdet.
Det er muligt at få professionel parterapi på engelsk, uanset om I befinder jer i København eller ønsker online-sessioner.
Ved at vælge et sprog, hvor begge parter kan udtrykke sig præcist, åbnes døren for en dybere årsagsbearbejdning i stedet for blot at symptombehandle de overfladiske skænderier.Read More »Professionel parterapi på engelsk

Verdens 5 farligste ord

  • Anslået læsetid: 4 min read

Er du ved at sprænge dit parforhold i luften?

I trafikken findes der stopforbud og advarselstrekanter, men i parforholdets kommunikation er vi ofte helt ubevidste om de “miner”, vi lægger ud for hinanden.
Der findes fem ord, som jeg kalder for verdens farligste ord.
De fungerer som en giftig cocktail, der lynhurtigt kan forvandle en hyggelig aften til en skyttegravskrig.

Hvis du vil have et parforhold baseret på tillid, tryghed og respekt, bør du lære at navigere udenom disse ord. Det er lidt ligesom at lære et helt nyt sprog.

Read More »Verdens 5 farligste ord