Hvorfor mobber man?
Hvad er det, der får børn og voksne til at mobbe hinanden? Hvorfor mobber ægtefæller hinanden, når de jo helst skulle elske og hjælpe hinanden i parforholdet og familien?
Der kan være flere forskellige psykologiske grunde til mobning, eksempelvis:
1) at påføre andre sin egen smerte, eksempelvis utryghed, for at lindre den for sig selv
2) at få andre til at forstå sin smerte ved at påføre den på andre
3) at heale gamle sår (måske fra langt tilbage) det vil sige genspille et gammelt mønster og håbe på et andet slutresultat
4) som en ubevidst form for hævn, fordi man selv er blevet mobbet
5) at hævde sig selv, fordi man har lavt selvværd
6) frygten for det ukendte og fremmede
7) at styrke sammenholdet og samle familien (gruppen) for at bevare den.
De første fem punkter er uhensigtsmæssige og umodne måder at reagere på.
Punkterne seks og syv er urgamle overlevelsesinstinkter.
Tror du på julemanden?
Kan du mon huske dengang du var lille og (med stor sandsynlighed) troede på julemanden?
Du var sikkert fuldstændig overbevist om, at han fandtes…
Men en dag begyndte du at tvivle på, om julemanden måske var din far i udklædning…
Og at julemanden måske slet ikke findes.
En tvivl indfandt sig, og du gjorde dig nogle nye erfaringer.
Du ændrede din overbevisning, og du gjorde det helt naturligt og relativt let. De fleste oplever det sikkert også ganske udramatisk med den ændrede holdning til julemanden.
Ændring af overbevisninger er en teknik, som kan læres. Det er ikke svært, når blot man ved, hvordan det skal gøres.
Den svære kommunikation
En gang imellem er det dejligt at kunne grine lidt, og samtidig kan humor gøre alvorlige emner mere forståelige.
Her er en ældre annonce fra en fiskehandler, der, mens han skrev den, må have været helt overbevist om, at det var klart og tydeligt, hvad han mente. Hvis annoncen da ikke bare en en vittig persons morsomhed…..
Alt for ofte går kommunikationen helt galt i parforholdet. Vi misforstår hinanden, selv om tingene er sagt i den bedste mening. Og når det først begynder at gå galt, kan det nemt blive værre og værre. Det kan føles, som om at uanset hvad man gør, er det i partnerens øjne helt forkert. Og alt, hvad partneren gør, er helt hen i vejret.
Hvad der skal til, er en fælles forståelsesramme, inden for hvilken man i tryghed og tillid kan udtrykke sig, forstå og blive forstået. Når man kører efter de samme “færdselsregler” i “parforholds-trafikken”, kan man både høre og forstå sin partner, og ikke mindst føle sig hørt og forstået af sin partner. Se eksempelvis www.parforhold-parterapi.dk/anerkendende-dialog.
Ofte (eller måske altid) er man ikke selv i stand til at etablere disse rammer, fordi man først begynder at gå i gang med at sætte rammerne op, når det måske er for sent, og de dårlige erfaringer med parforholdet blokerer for en ordentlig forventningsafstemning. Eller også så aner man ikke, hvor og hvordan rammerne kan være. Men heldigvis er der hjælp at hente, og det kan være betydeligt lettere at høre på gode råd fra en anden, end fra partneren. Når der er følelser involveret, kan man selv have svært ved at forstå de reelle hensigter, hvis man er blevet et “brændt barn”. Det samme gør sig jo også gældende med teenagere, der ikke fatter hvad forældrene siger, men nemt kan forstå nøjagtigt det samme, når andre siger det.
.
Vejr eller klima
Der er forskel på klimaet og vejret. Stor forskel. Det er to vidt forskellige begreber.
Vejret er det, der sker hele tiden, lige der hvor vi er. Det kan være regn eller sne. Varme eller kulde. Vejret kan ændre sig fra dag til dag, ja, lynhurtigt fra time til time.
Klimaet er det, der langsomt sker over århundreder eller årtusinder. Det er den generelle forandring i for eksempel middeltemperaturen.
På samme måde er der stor forskel på den maskuline og den feminine energi. Både mænd og kvinder har begge dele i sig. Dog har de fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder har mest af det feminine.
På det seksuelle område er det feminine (kvinden) længe om at varme op, og kræver normalt en hel del forberedelse og pirring, inden hun er åben og våd, hvorimod det maskuline (manden) kan være klar til det helt store på sekunder.
Med hensyn til følelserne kan det feminine (i begge køn) flegne ud i et følelsesmæssigt vulkan-udbrud på et split-sekund, hvorimod det maskuline rationelle siger: ”Tag det roligt. Lad os lige se, hvad der foregår her”. Der er en forsinkelse og et overblik. Det feminine tror, at måden, det er på lige nu, vil fortsætte i al evighed. Det maskuline er klar over, at den nuværende ubehagelige situation vil ændre sig – ikke mindst i forhold til hans erfaring fra tidligere.
Hvis vi forsøger at forstå den andens følelser ud fra vores egne ”måleenheder”, er det som at forsøge at måle radiobølger med et litermål eller en fjedervægt. Det kan bare ikke lade sig gøre, fordi det er to vidt forskellige begreber. Det er normalt svært for det feminine at forstå det rationelle, og omvendt. Tricket er at opbygge respekt for, at den anden har det på en anden måde, end en selv. At respektere hinanden for forskellighederne, og have tillid og tryghed ved sin partner.
.
Hvad hvis man ikke længere tror på parforholdet?
Uanset om I vælger at blive sammen som par, eller I vælger at gå hvert til sit, vil det være en god idé at lære parforholdets færdselsregler at kende. Det vil I få brug for fremover, enten sammen eller hver for sig. Hvis I ikke får de grundlæggende regler lært, så skal I alligevel starte forfra og med stor sandsynlighed gennem samme udfordringer igen og igen – og så kunne I lige så godt have lært dem fra starten af – det vil sige nu.
Der er nogle grundlæggende regler i forbindelse med parforhold, der skal læres, efterleves og overholdes, for at det kan lykkes. Det er for eksempel respekt for hinanden og for forskellighederne, samt at ens partner ofte har behov for noget andet, end én selv, hvilket betyder at man en gang imellem skal give partneren noget andet, end det man selv gerne vil have eller synes er nemt at give. Når begge parter vælger at give den anden det, den anden gerne vil have, så oplever begge to at få det, de selv gerne vil have, og mærker dermed kærligheden. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog
Hvad er idéen i at gå i parterapi?
“Jeg tror ikke længere på vores parforhold”
Denne kommentar har jeg efterhånden hørt nogle gange. Her er mit svar:
Uanset om I vælger at blive sammen som par, eller I vælger at gå hvert til sit, er det en god idé at lære parforholdets færdselsregler at kende. Det vil I få brug for, uanset om i forbliver sammen eller går hver til sit. Hvis I ikke får lært færdselsreglerne og overholder dem, så skal I alligevel starte forfra næste gang, og med stor sandsynlighed igennem de samme udfordringer en gang til. Og igen. Og igen. Derfor kan I lige så godt lære dem nu….
Alle steder er der grundlæggende regler, der skal læres, efterleves og overholdes. Det gælder ikke mindst i parforholdet. Disse regler er eksempelvis respekt for hinanden, accept af forskelligheder, og at ens partner ofte har andre behov end én selv, dvs. man skal give partneren noget andet, end hvad man selv gerne vil have. Definitionen på kærlighed er, at man vælger at give sin partner det, partneren gerne vil have, og når begge gør det, så oplever og mærker begge to kærligheden.
Kommunikation
Det er vigtigt at kunne udtrykke sine behov og kommunikere. Hvis man ikke får lejlighed til at fortælle om sine ønsker, frustrationer og længsler på en tydelig og passende måde, og heller ikke giver sig tid til at lytte til sin partner på en ordentlig måde, kan det gå rivende galt, med følelsen af svigt og manglende forståelse til følge. Det samme kan ske, hvis det altid er den ene, der får opfyldt sine behov, og at denne (ubevidst) blæser på den anden.
For en hel del år siden havde jeg en kæreste, der var temmelig god til at udtrykke sine ønsker og få dem opfyldt. Jeg forestillede mig dengang, at hvis jeg bare sørgede for at imødekomme hendes behov, så ville jeg nok selv få bagefter. Men det skete imidlertid sjældent, for når hun havde fået, hvad hun ville have, var det ligesom, at der blev nulstillet mellem os. Hun var glad og tilfreds, og der var ikke mere til mig. Forholdet holdt ikke, fordi vi dengang uden held selv forsøgte at løse vores problemer.
Kommunikation handler om at udtrykke sine behov, samt at lytte til den andens behov. Det handler ikke om at få ret hver gang, eller altid at få opfyldt sine behov. Sådan er livet ikke. Det handler om både at kunne tilgodese sig selv og andre på en socialt acceptabel måde. Det er det, som giver de bedste resultater, den største tilfredsstillelse og det lykkeligste liv i alle forhold. At man er i stand til at give det, den anden ønsker sig, og at man selv er i stand til at få det, man gerne vil have.
.
Underkastelse og dominans i parforholdet
Hvad skal der til, for at skabe et lykkeligt parforhold for begge parter?
Vi bliver mere og mere bevidste om, at vi ikke vil have det dårligt.
Heldigvis lever mange mennesker et lykkeligt liv, men der er stadig omkring 40%, der har det så elendigt i deres parforhold, at de bliver skilt.
Andre finder sig i det mest horrible – måske fordi alternativerne synes for skræmmende.
I omkring 40 år har det været moderne med den bløde mand. Egentlig var det oprindeligt en modreaktion mod den tidligere patriarkalske faderskikkelse, der bestemte alting på en egenrådig og tromlende måde.
Men i dag er mange mænd og kvinder ikke tilfredse med de roller, der er skabt, og resultatet er vanskelige familierelationer eller skilsmisser.
Hvad er det, der gør, at nogen mænd er tøffelhelte, mens konen er tyran?
Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/en-frygtelig-kvinde
Her er, hvad der normalt sker, når det går galt:
Kvinder vil gerne gøre alting bedre
Vi gør alle sammen vores bedste. Og vi gør det ud fra de forudsætninger og overbevisninger, vi har.
Mænd vil gerne fixe ting, og kvinder vil gerne forbedre dem. Sådan er vi grundlæggende skabt.
Men dette kan imidlertid skabe misforståelser og konflikter.
Problemet set fra mandens synspunkt er, at mange kvinder har en ubændig trang til at korrigere og rette deres mænd. Selv om kvinden gør det i den bedste mening, er der ikke noget mere irriterende for manden end at blive rettet på og forbedret. Han vil gerne være den store, stærke mand, der kan passe på og beskytte sin kvinde. Når hun retter ham, er det set fra hendes synsvinkel af et varmt og godt hjerte, fordi hun vil ham det bedste. Men sådan opfatter han det altså bare ikke. Han kan føle sig ”opdraget”, som dengang han var dreng, og hans mor gerne ville ”forbedre” ham.
Hvis hans kvinde retter ham i andre menneskers påhør – eller det foregår foran deres børn – føles det dobbelt slemt for ham.
Her er et eksempel på, hvordan det kan gå galt:
