Spring til indhold

Vejen til et varigt parforhold: Sådan kan du undgå skilsmisse

At undgå skilsmisse handler om bevidste valg

Undgå skilsmisse
Undgå skilsmisse

Der er få ting i livet, der kan være mere ødelæggende end et parforhold i dyb krise.
Følelsen af at drive fra hinanden, konstante skænderier eller en dyb apati kan være udmattende.
Men det er (næsten) aldrig for sent at redde et parforhold.
At undgå skilsmisse handler ikke om at feje problemerne ind under gulvtæppet, men derimod om at konfrontere dem med nye kommunikationsværktøjer, ny læring og en ny frisk tilgang til parforholdet.

Hvorfor det er vigtigt at forebygge

Mange par vælger desværre først at søge hjælp, når krisen er dyb, og tegn på skilsmisse er blevet overvældende. Men der er mange gode grunde til at investere i jeres parforhold, før I når det punkt.

De vigtigste fordele for jer

  • Fælles fremtid og livskvalitet: Et stærkt parforhold er fundamentet for et rigt og meningsfuldt liv. Ved at pleje jeres relation opbygger I en fælles mindebank, som I kan trække på i alderdommen, med fælles referencer og oplevelser. Dette er en investering i jeres gensidige glæde og velvære resten af livet.
  • Personlig vækst og modstandsdygtighed: De udfordringer, I møder i parforholdet, er muligheder for personlig udvikling. Ved at lære at navigere i svære situationer sammen, bliver I stærkere og mere robuste som mennesker og partnere.
  • Økonomisk stabilitet: En skilsmisse medfører ofte betydelige økonomiske omkostninger og usikkerhed. At bevare parforholdet kan sikre økonomisk ro og mulighed for at opbygge en fælles fremtid uden unødige økonomiske tab.
  • Undgå gentagelse af mønstre: Hvis et parforhold ender i skilsmisse, uden at årsagerne er blevet bearbejdet, er erfaringen at der er stor sandsynlighed for, at de samme mønstre og problemer vil gentage sig i et nyt forhold. At arbejde med jeres nuværende parforhold er en chance for at bryde de dårlige vaner.
  • Et fundament af tillid, tryghed og respekt: Disse tre søjler er afgørende for et sundt parforhold. Ved at undgå skilsmisse og i stedet arbejde på at genopbygge og styrke disse elementer, skaber I et sikkert og trygt rum for jer begge.

Børnenes velbefindende

Jeres parforhold påvirker direkte jeres børn. Den primære opdragelsesparameter er jeres indbyrdes dynamik og adfærd. Det er ikke kun det, I siger eller gør med hinanden og for dem. Børn spejler sig i jeres adfærd og lærer af den måde, I løser konflikter på. Et harmonisk forældrepar skaber trygge og velfungerende børn, som har to forældre at spejle sig i på en sund måde.

Forståelse skaber forandring: Min tilgang som parcoach

Min tilgang som parcoach er dybt forankret i at give jer konkrete kommunikationsredskaber og nye indsigter, der skaber varig positiv forandring. Jeg vil ikke dømme eller vælge side, men er en neutral professionel, der hjælper jer med at se tingene roligt og klart.

Kommunikationens betydning

Parterapi og parcoaching handler primært om kommunikation. Mange konflikter opstår på grund af misforståelser. Jeg lærer jer systematiske og strukturerede kommunikations-redskaber og -strategier, så I kan udtrykke jeres ønsker og behov tydeligt – uden at angribe eller bebrejde hinanden. Det handler om at lære et nyt “parforholds-sprog”. Ved at tale ud fra jer selv og fokusere på det positive, kan I få jeres budskaber igennem på en konstruktiv måde, og I kan begge to føle jer set, hørt og forstået af partneren.

Fra symptom til årsag

Jeg arbejder med at afdække de underliggende årsager til jeres problemer. Symptomer som skænderier, kedsomhed eller manglende intimitet er ofte blot toppen af isbjerget.
Ved at adressere årsagerne, forsvinder symptomerne mere eller mindre af sig selv, ligesom en brandalarmklokke stopper, når ilden er slukket. Dette fokus på årsagsbearbejdning sikrer en dybdegående og holdbar forandring.

Min metode er praktisk og resultatorienteret. Jeg giver jer veldokumenterede begrundelser for de strategier, jeg anbefaler og lærer jer, og jeg sikrer, at alt er letforståeligt.
Nogen gange handler det om at gøre det modsatte af, hvad der føles naturligt, nemt og let, for at opnå nye og bedre resultater.
Min succesrate er høj, især for de par, der er fuldt motiverede til at implementere de nye færdigheder.

Er jeres parforhold i fare? Tegn på skilsmisse at holde øje med

Det er vigtigt at være opmærksom på faresignaler, der kan indikere, at jeres parforhold er på vej mod en krise.
Disse kan blandt andet omfatte:

  • Sparsom eller negativ kontakt over længere tid.
  • Mangel på daglige kys, kram, sex og anden fysisk kontakt.
  • En følelse af opgivenhed og at trække sig fra problemer.
  • Fejlfinding er blevet hverdag, hvor småting irriterer grænseløst.
  • Bevidst undgåelse af hinanden gennem overarbejde, overdreven fokus på børn, venner eller øget alkoholindtag.
  • Foragt, kritik, forsvar og obstruktion – de fire mest ødelæggende adfærdsmønstre ifølge forskning.

Hvis I genkender disse tegn på skilsmisse, er det et signal om, at I bør gøre noget – hurtigt.

Gør noget: Jeres næste skridt til at undgå skilsmisse

Undgå skilsmisseAt ændre mønstre og vaner tager tid og kræver indsats. Det handler om at lære og gentage, indtil de nye færdigheder sidder på rygraden. Jeg kan ikke løse jeres problemer for jer, men jeg kan give jer værktøjerne og vejledningen til, at I selv kan gøre det. Det handler om at vælge at handle anderledes for at få et andet resultat.

Prioriter jer selv og jeres parforhold.
Indfør ritualer for kontakt og nærvær, som for eksempel “slusetid” og “par-tid”.
Lær at udtrykke taknemmelighed og fokusere på det positive.
Brug teknikker som Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog til at tale om svære emner.
Og husk, at selv et stopsignal kan være et effektivt værktøj til at deeskalere konflikter.

Min erfaring viser, at de par, der er top-motiverede og arbejder målrettet med det, jeg foreslår, opnår fantastiske resultater og genfinder glæden og kærligheden i deres parforhold.

Kontakt mig for en afklarende samtale

Hvis I mærker, at jeres parforhold har brug for hjælp, og I ønsker at undgå skilsmisse, står jeg klar til at hjælpe jer.
Ring til mig på 21 79 18 50 for en gratis, uforpligtende afklarende samtale over telefonen.
Her kan vi tale om jeres specifikke udfordringer, og hvad parcoaching kan gøre for jer.
Jeg er her for at være jeres “kørelærer” og “ordstyrer”, der guider jer til at mestre “parforholdets færdselsregler” og skabe det liv, I drømmer om.