Spring til indhold

Kritik og bebrejdelser

  • Anslået læsetid: 5 min read

Kritik og bebrejdelserEr dit glas halvt fuldt eller halvt tomt?

Hjem >> /parforhold >> /kommunikation parforhold >> Kritik og bebrejdelser


Ser du dine medmenneskers fejl overalt – eller husker du at påskønne alle deres værdifulde bidrag til dit liv?

Stakkels mand. Stakkels mand”. Det er hvad en kursist sad og sagde på en af min gamle læremester Ole Vadum Dahls kurser. Hun havde med ét indset, hvad hun havde gjort:
Nu har jeg i næsten 25 år været gift med en vidunderlig mand, som for 90 procents vedkommende fuldstændigt lever op til mine drømme om den perfekte partner”.

Men hvorfor siger du så stakkels mand?”, var Oles spørgsmål til kvinden.
Jo, jeg har brugt næsten 25 år til at gøre ham opmærksom på de 10 procent, hvor han ikke levede op til mine forventninger. – Stakkels mand!”.

Stakkels mand?

Men var manden nu selv helt uskyldig? Er mænd nogle stakler?
Det er ret enkelt at konstatere, at flere og flere mænd i dag ikke aner, hvordan de skal bygge deres mandighed op for at matche de fremadbrusende intelligente kvinder.

Så spørgsmålet er, hvordan vi får flere mænd motiveret til at kigge indad og fremad! Der ligger en kæmpe gave i at kunne give disse mænd muligheden for at finde nøglen til at komme tilbage i livet og parforholdet og blive både værdige og ligeværdige.


Mikael Hoffmann


3:38 minutter

Skænderier i parforholdet


Der er en (tilsyneladende) let måde at være sammen på, og der er en besværlig måde. Det gælder for både ægteskaber, partnere, arbejdskollegaer og i børneopdragelse.

Eller rettere sagt:

  • Der er en kortsigtet strategi, der virker nem,
  • og der er en langsigtet strategi, der kan virke besværlig.

Hvis der er noget, man føler ikke virker optimalt, kan man påpege det med det samme. Risikoen ved denne fremgangsmåde er imidlertid, at det opfattes som kritik og bebrejdelser. Denne måde er let, men der er en anden måde, der ved første øjekast virker besværlig. Man kan nemlig fremhæve, hvad der virker godt – og vente med at bemærke, hvad der ikke virker, til der viser sig en passende lejlighed.

Et eksempel er, at der ligger en klud til at tørre vinduer af. Du tørrer vinduet af, som du plejer, men din ægtefælle siger lige pludseligt: ”Det ville være bedre at bruge en af de gamle klude i stedet for et gæstehåndklæde!
Der er jo ikke noget forkert i det, ægtefællen siger.
Faktisk er det ganske fornuftigt.
Og det er fakta.
Men timingen er ikke god.
Det er altid lettest at anføre mangler og ”fejl”, lige når de opstår, for så er det ude af verden.
Den besværlige måde er derimod at skulle huske ”fejlen”, og så tage det op på et senere tidspunkt.
Inden da må man selv lige skifte håndklædet ud, når man går forbi skabet næste gang.
Men på langt sigt er denne ”besværlige” måde også den mest effektive.

5:19 minutter

Klik her - for at læse min artikel med 5 konkrete handlinger, der opbygger tillid og tryghed i parforholdet.

At fokusere på det, som virker

En lykkelig familieEt eksempel fra mit eget liv er, at hele familien var til fodboldkamp i Parken. Min bonussøn, som er meget interesseret i fodbold, blev lige efter kampen sur over et eller andet, hvilket ødelagde stemningen for alle i flere timer derefter.
Jeg sagde ingenting, men nogle dage senere, da der kom en passende lejlighed, nævnte jeg, hvad negativitet kan afstedkomme, og hvordan det kan forhindre, at gode ting gentager sig.
Der gik efterfølgende mere end et år, inden vi igen var til en fodboldkamp, og i forbindelse med denne kamp roste jeg hans åbenlyse positive holdning og bemærkninger.

Forestil dig selv i situationer, hvor du bliver kritiseret, eller hvor du bliver rost. Hvad er mest behageligt, og hvad mon du lærer mest af?

Fokusér på dét, du vil have, og ignorer dét, du ikke ønsker (bortset fra oplagte grænseoverskridelser, hvor man skal være lynhurtig, konsekvent, retfærdig og bestemt).

Det er hamrende besværligt at opdrage ordentligt og godt.
Både børneopdragelse, lederskab på arbejdspladsen, men også tilpasning til en partner i et parforhold.
Hvis man ikke orker det, fordi det er for besværligt, har man også selv bedt om de problemer, der kommer i kølvandet på adfærden, fx konflikter, skænderier, magtkampe, passivitet, vold og skilsmisse.

Men indsatsen ved fokusering på det positive belønnes i det lange løb i form af et lettere liv, mere positive relationer og større udbytte på alle planer.


Links til fire andre områder inden for parforhold:

Et godt parforhold

Krise i parforholdet

Misforståelser i parforholdet

Kommunikation i parforholdet


Links til andre artikler om kommunikation i parforhold:


Konflikter

Et afskedsbrev

Belønning og straf

Den kinesiske bonde

Barrierer

Bliv glad

Kontakten

Kritik og bebrejdelser

Brok

Positiv og negativ

Sig JA

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen


.


Mikael Hoffmann

Vi er afhængige af hinanden.