Nogen har spurgt mig, om det ikke er en falliterklæring for en dygtig parterapeut at gå i parterapi. Mit svar er: ”Tværtimod! Det er tegn på styrke og mod”. Jeg har adskillige forliste parforhold bag mig, og nogle af dem gik galt, fordi vi lavede terapi på hinanden. Det kan et parforhold nemlig ikke holde til. Ej heller kan nogen som helst mennesker se sig selv tydeligt nok. Selv de dygtigste og højst betalte coaches har deres egen coach. Det svarer lidt til, at det er lettere at opdrage naboens børn end ens egne, eller tandlægen, der får ordnet sine tænder af en kollega. Ingen kan se sig selv.
Jeg har været i parterapi med flere af mine eks’er. Når man relativt tidligt begynder at gå i parterapi, selv om der ikke er nogen alvorlige udfordringer, er det en form for forberedende parterapi. Man skaber et godt og solidt fundament til håndtering af de senere uundgåelige konflikter, når forelskelsen helt naturligt og forudsigeligt aftager. Senere vil man være i stand til at tackle uoverenstemmelserne betydeligt bedre, end hvis man ikke har de fælles kommunikative værktøjer, som den vedligeholdende parterapi giver.
Klik her for at se flere anmeldelser
Er det en falliterklæring at sende sin bil til service med regelmæssige mellemrum? Også selv om den har været pokkers dyr i indkøb og er af særdeles god kvalitet?
Jeg betragter min egen udgift til parterapi på lige fod med den årlige præmie til forsikringsselskabet, som jo skal forhindre, at det går rivende galt, hvis det går galt.
Foruden de store ulykker, forhindrer parterapi også, at man lukker følelsesmæssigt af for hinanden, når livet bliver svært. Det holder gnisten i live. Selv om jeg selv er en dygtig parterapeut, har jeg stadig brug for at have nogen til at hjælpe mig med mine egne udfordringer.
Jeg skammer mig bestemt ikke over at gå i parterapi, og jeg fortæller vidt og bredt om det. Jeg ville ønske, at der var flere, der var klar over, hvor meget lettere livet og parforholdet kunne være, hvis man gjorde noget for at vedligeholde det effektivt.
.