Er du for sød eller for egoistisk i dit parforhold?

Når kærlighed bliver til ubalance

Har du nogensinde oplevet, at du giver og giver, men alligevel ikke føler dig værdsat?
Eller har du været sammen med en partner, som tilsyneladende kun tænker på sig selv?

Hvis ja, så kan billedet af hunden og hajen være en øjenåbner.

Den australske parterapeut Tony Wallace bruger disse to dyr som en enkel måde at beskrive de roller, mennesker ofte kommer til at indtage i deres parforhold.
Modellen er naturligvis en forenkling, men den kan hjælpe med at forstå nogle af de mønstre, der skaber konflikter og ubalance.

Hunden – den evigt loyale

Hunden er glad for dig.
Den logrer, når du kommer hjem.
Den vil gerne være sammen med dig.
Den tilgiver hurtigt, og den stiller ikke mange krav.

Mennesker, der opfører sig som “hunden”, er ofte meget omsorgsfulde.
De vil gerne gøre deres partner glad og undgår helst konflikter.
De siger ja, selv om de har lyst til at sige nej.
De tilsidesætter egne behov for at skabe fred.
Det kan virke meget kærligt.

Men hvis det fortsætter længe nok, kan det blive usundt.
Når du hele tiden giver afkald på dig selv, mister du langsomt respekten for dine egne grænser.
Og paradoksalt nok risikerer du også, at din partner mister respekten for dig og dine grænser.

Hajen – den, der tager

Hajen tænker først og fremmest på sig selv.
Den er ikke ond.
Den følger blot sine egne behov.
Hvis den er sulten, leder den efter mad.

I et parforhold kan haj-adfærden vise sig ved, at den ene forventer, at den anden hele tiden tilpasser sig.
Partnerens ønsker bliver vigtigere end fællesskabet.
Kritik, kontrol og krav kan gradvist fylde mere og mere.

Hvis hunden altid giver efter, lærer hajen hurtigt, at den kan fortsætte.
Det er ikke nødvendigvis fordi hajen ønsker at udnytte den anden.
Mange gange opstår mønstret ganske enkelt, fordi ingen sætter sunde grænser.

Hunden skaber hajen

Det lyder måske provokerende.
Men hvis du konstant opfører dig som en dørmåtte, øger du sandsynligheden for, at din partner bliver mere dominerende.
Når ét menneske altid bøjer sig, bliver det let det andet menneske, der bestemmer.
Det betyder naturligvis ikke, at man har skylden for andres dårlige opførsel. Alle mennesker har ansvar for deres egne handlinger.
Men i et parforhold er vi medskabere af dynamikken.
Hvis du aldrig siger fra, bliver der sjældent en naturlig anledning til, at den anden ændrer sin adfærd.

Den sunde balance

Et godt parforhold består hverken af to hunde eller to hajer.
Hvis begge er hunde, kan ingen få sagt fra, når noget ikke fungerer.
Konflikter bliver fejet ind under gulvtæppet, og utilfredsheden vokser i stilhed.
Hvis begge er hajer, bliver forholdet en konstant magtkamp, hvor begge forsøger at få deres egen vilje.

Den bedste løsning er balancen.
Du skal kunne være kærlig, omsorgsfuld og hjælpsom – men samtidig kunne sige nej.
Du skal kunne tage hensyn til din partner uden at opgive dig selv.
Du skal kunne vise forståelse, men også sætte en rolig og tydelig grænse, når det er nødvendigt.
Det er netop her, respekt opstår.

Stil dig selv disse spørgsmål

Prøv at være ærlig over for dig selv:

• Har jeg svært ved at sige nej?
• Tager jeg ofte mere ansvar end min partner?
• Føler jeg mig nogle gange som en dørmåtte?
• Har jeg tendens til at ville bestemme det hele?
• Lytter jeg lige så meget, som jeg taler?

Ingen er 100 % hund eller 100 % haj. De fleste af os bevæger os mellem de to yderpunkter afhængigt af situationen, vores opvækst og den tryghed, vi oplever i relationen.

Et stærkt parforhold kræver selvrespekt

Et godt parforhold handler ikke om at ofre sig selv.
Det handler heller ikke om at få sin vilje.

Det handler om, at to mennesker mødes som ligeværdige voksne med respekt for hinanden.
Når du lærer at passe på både din partner og dig selv, bliver kærligheden stærkere.
Du behøver ikke være en logrende hund for at blive elsket, og du behøver ikke opføre dig som en haj for at blive respekteret.
Den største styrke ligger i at finde balancen mellem omsorg og selvrespekt.
Det er dér, trygheden, respekten og kærligheden får de bedste betingelser for at vokse.