Hvad er selvansvarlighed?

Selvansvarlighed

Vil du gerne have et lettere liv og et bedre parforhold?
Så kan det være værd at undersøge, hvad selvansvarlighed betyder i praksis.

Selvansvarlighed handler om at tage ansvar for dine egne valg, reaktioner, holdninger og handlinger.
Det handler om at flytte fokus fra dét, andre burde gøre anderledes, til dét, du selv har kontrol over og kan påvirke.

Du kan ikke bestemme over andre mennesker, men du kan arbejde med din egen måde at reagere på, kommunikere og sætte grænser på.
Det giver dig større frihed til at handle bevidst – i stedet for blot at reagere på dét, der sker omkring dig.

I denne artikel får du konkrete eksempler på selvansvarlighed i hverdagen og i parforholdet.
Du kan også læse om forskellen på ansvar og skyld samt om Drama-trekanten med dens tre roller: Offeret, Bødlen og Redderen.

Overblik

• Hvad selvansvarlighed er, og hvorfor det ikke handler om skyld
• Forskellen på ansvar (som kan læres) og selvansvarlighed (som man selv må opsøge)
• Konkrete eksempler fra hverdagen: I trafikken, på arbejdet og i parforholdet
• Drama-trekanten: Offeret, Bødlen og Redderen, og hvordan du kommer ud af den
• Hvorfor du ikke kan påtvinge andre selvansvarlighed
• En enkel spørgsmålsrække, du kan bruge til at omsætte det til handling allerede i dag

Hvad betyder selvansvarlighed?

Selvansvarlighed er ikke at tro, at alle genvordigheder er andres skyld.
Selvansvarlighed er villigheden til at undersøge sin egen andel i en situation, lære af den, og at tage ansvar for dét, man selv kan gøre noget ved.

Det betyder ikke, at du bestemmer alt, hvad der sker i dit liv.
Andre mennesker træffer deres egne valg, og nogle omstændigheder er uden for din kontrol.
Men du kan ofte påvirke, hvordan du forholder dig til situationen, hvilke grænser du sætter, og hvad du vælger at gøre herefter.

Forestil dig, at en person sender dig en sms midt om natten, og at du vågner af lyden.
Du kan tænke:
»Det er din skyld, at jeg vågnede og ikke kan sove ordentligt nu!«
Eller du kan overveje, hvad du selv kan gøre for at undgå, at det sker igen.
Du kan for eksempel sætte telefonen på lydløs eller flytilstand om natten.
Det kunne du også have gjort i forvejen, men du er først blevet opmærksom på det nu. Det kaldes Erfaring.
At være klar over og tage ansvar for, at det var dig selv, der ikke satte den på lydløs er Selvansvarlighed.

Det betyder selvfølgelig ikke, at den anden persons handling er uden betydning.
Det betyder derimod blandt andet, at du undersøger, hvilke muligheder du selv har for at påvirke situationen fremadrettet.

Selvansvarlighed begynder, når du går fra udelukkende at fokusere på problemet til også at undersøge dine egne handlemuligheder.

5:41 minutter

Se også Hoffmann Strategien om at opføre sig ordentligt og tage ansvar for sig selv og andre.

Forskellen på ansvar og selvansvarlighed

Ansvar og selvansvarlighed hænger sammen, men er ikke helt det samme.

Ansvar kan være noget, vi lærer gennem opdragelse, arbejde og fællesskaber.
Vi lærer at holde aftaler, tage hensyn og udføre de opgaver, vi har påtaget os.

Selvansvarlighed handler i højere grad om at erkende sin egen rolle og være villig til at undersøge, hvad man selv kan lære eller ændre.
Det betyder også at få det bedste ud af den situation, der er skabt. Uanset hvem der har skabt den.
At være taknemmelig for dét, der er, i stedet for at være utilfreds med det, man ikke har eller er.

Selvansvarlighed kræver motivation.
Måske oplever du gentagne konflikter i dit parforhold, føler dig fastlåst eller opdager, at dine sædvanlige strategier ikke længere virker.
Det kan forhåbentlig give dig lyst til at undersøge situationen på en ny måde.

Selvansvarlighed kan derfor begynde med spørgsmål som:

• Hvilken rolle spiller jeg selv i det, der sker?
• Hvad forsøger jeg at opnå med min måde at reagere på?
• Hvad kan jeg gøre anderledes?
• Hvilke konsekvenser har mine valg på kort og lang sigt?
• Hvad har jeg brug for at lære for at komme videre?
• Hvordan kan jeg få det bedste ud af situationen?
• Hvad kan jeg lære af situationen?

Formålet er ikke at kritisere dig selv, men at blive mere bevidst om dine muligheder.

Eksemplet med den ødelagte kedel

En klassisk fortælling, der tilskrives Sigmund Freud, handler om en mand, som låner en kedel af sin nabo.
Da kedlen afleveres tilbage, er der et hul i den, og ejeren klager.

Hvis manden ikke besidder selvansvarlighed, kan han komme med tre forskellige forklaringer:

1. »Jeg afleverede kedlen i god stand. Hullet må være opstået bagefter.«
2. »Hullet var der allerede, da jeg lånte kedlen.«
3. »Jeg har aldrig lånt en kedel af dig.«

Forklaringerne illustrerer forskellige måder at forsøge at undgå ansvar på.
I stedet for at undersøge, hvad der faktisk er sket, forsøger man at slippe for at stå til ansvar.

I hverdagen kan vi gøre noget lignende, når vi bortforklarer vores handlinger, giver andre skylden, eller afviser, at vi har haft nogen indflydelse på situationen.

Selvansvarlighed kræver, at vi tør se på vores egen rolle, også når det er ubehageligt.
Det betyder ikke, at vi automatisk skal påtage os skylden, men at vi er villige til at undersøge fakta og vores egen adfærd.

2:49 minutter

Selvansvarlighed i hverdagen

Der er mange måder at tage ansvar på

I trafikken

Forestil dig to cyklister, der nærmer sig et lyskryds, hvor der er grønt lys.
Den ene er opmærksom på trafikken, ser sig for og er forberedt på, at andre trafikanter kan begå fejl eller være uopmærksomme.
Den anden cykler med høj musik i høretelefonerne, kigger på sin telefon og regner med, at alle andre overholder færdselsreglerne.
Begge har ret til at køre frem.
Men den første cyklist tager også ansvar for sin egen sikkerhed.

Selvansvarlighed handler ikke kun om at have ret.
Det handler også om at forholde sig til virkeligheden og de risici, der findes.

På arbejdet

Da jeg sejlede som kaptajn i handelsflåden, havde jeg på et tidspunkt en styrmand, som jeg måtte undervise i, hvad det ville sige at stå ude på bakken (allerforrest i skibet) når vi sejlede ind i en havn.
Jeg understregede vigtigheden af at han fortalte mig, hvad han observerede, når skibet nærmede sig kajen. Ikke hvad jeg skulle gøre.

I stedet for at han oprindeligt sagde: »Sejl lidt længere frem«, skulle han i stedet for melde: »Der er 50 meter til kajen.«
Så kunne jeg som kaptajn på kommandobroen vurdere, hvad der skulle ske, ud fra det samlede overblik over skibet og situationen.

Eksemplet viser, at selvansvarlighed også handler om at kende sin rolle og sine beføjelser.
Man skal tage ansvar for sin egen opgave, men ikke nødvendigvis overtage ansvaret for beslutninger, der tilhører andre.

Det er vigtigt både at tage ansvar og at vide, hvor ens ansvar begynder og slutter.

I krisesituationer

Der er stor forskel på, hvordan man forbereder sig på krisesituationer.
Jeg har hørt nogen sige, at de overhovedet ikke har forberedt noget som helst, men forventer at myndighederne og Bredskabstjenesten stiller op og hjælper dem, hvis det går helt galt.

I den anden ende af skalaen befinder blandt andre sådan nogen som mig sig. Nogle mennesker vil kalde mig super-prepper, men det kommer sig nok af den baggrund jeg har fra min tid til søs, og fra min barndom/opvækst. Mine forældre havde et hotel gennem 30 år. Hvis de ikke havde haft “rettidig omhu”, havde de nok ikke klaret den så længe.
Eksempelvis manglede jeg under hele Coronaen ingenting, heller ikke fra dag et.

Derfor har jeg det også lidt svært med de mennesker, der ikke forbereder sig spor og ikke tager ansvar – for så bagefter at brokke sig over, at noget går galt for dem, og at “ingen kommer og hjælper dem”.

Selvansvarlighed handler ikke om skyld

Der er en afgørende forskel på skyld og ansvar.

Skyld handler ofte om at udpege nogen som forkert.
Selvansvarlighed handler om at undersøge, hvad man selv kan gøre, uden nødvendigvis at placere skyld.

Du er ikke ansvarlig for alle de ting, der sker for dig.
Du er heller ikke ansvarlig for andre menneskers valg eller handlinger.

“Jeg er kun ansvarlig for hvad jeg siger og gør.
Hvordan det bliver opfattet af andre, er jeg af gode grunde ikke ansvarlig for.”

Hvis din partner udsætter dig for vold, trusler eller psykiske overgreb, er det din partners ansvar at stå til regnskab for sine handlinger.
Du er ikke skyld i volden, enten fordi du blev i forholdet, eller ikke fik sat sunde naturlige grænser eller at du ikke forlod situationen tidligere.
Til gengæld kan du vælge at tage ansvar for at du selv traf nogle valg og havde en adfærd, der endte med de ubehagelige oplevelser.
Fordi hvis du totalt fralægger dig ethvert ansvar, og kun mener, at du har gjort alting rigtigt, og ikke vil ændre noget som helst, og det kun er de andres skyld, risikerer du bare igen at havne i samme situation.

Hvis vi bliver ved med at gøre dét, vi hele tiden har gjort, bliver vi nok med stor sandsynlighed ved med at få dét, vi hele tiden har haft.

Selvansvarlighed handler om dine egne handlemuligheder – ikke om at overtage ansvaret for andres skadelige handlinger.

Valg og konsekvenser

Alle vores handlinger er valg, bevidste eller ubevidste, men ikke alle situationer er frivillige, og ikke alle har vi lige gode muligheder for at påvirke.

Det absolut eneste, du har kontrol over og kan ændre på er din egen adfærd. Altså hvad du siger og hvad du gør.
Du har ikke kontrol over dine tanker, dine følelser og andre mennesker – i det mindste ikke på længere sigt.

De eneste fem ting, vi er NØDT til er:

• at trække vejret,
• at drikke,
• at spise,
• at komme af med det igen, og
• at sove.

– ALT andet i livet er valg.
Selv dét at være her (altså at være i live) er et valg.
Vi kan jo vælge at tage vores eget liv.

Når du vil arbejde med selvansvarlighed, kan det være nyttigt at undersøge forbindelsen mellem dine valg og deres konsekvenser.

Forestil dig eksempelvis, at du har mistet dit arbejde.
Du har ikke nødvendigvis selv valgt at blive fyret.
Men det var dig, der i sin tid valgte uddannelsen, valgte at søge jobbet, valgte at sige ja-tak til jobbet, valgte hvor meget energi du lagde i jobbet med efteruddannelse og sociale arrangementer, valgte at udvikle dig, valgte at sige til og fra, osv. Bidrog du mere end du modtog?
Hvis du har mistet jobbet, kan du undersøge, hvad du har indflydelse på nu: Hvordan søger du videre? Hvilke kompetencer vil du udvikle? Hvad har du lært om dine ønsker og muligheder?

Forestil dig et andet eksempel, hvor du er blevet skilt.
Du har ikke nødvendigvis selv valgt skilsmissen.
Men det var dig, der på grundlag af forelskelsen valgte at danne par, valgte at flytte sammen, valgte at få børn, valgte hvor meget energi du lagde i parforholdet, valgte at udvikle dig sammen med din partner, valgte at sige til og fra, osv. Bidrog du mere end du modtog?
Hvis du er blevet skilt, kan du undersøge, hvilket muligheder I har for at finde sammen igen (især hvis I har børn sammen). Hvilke kompetencer har du brug for at udvikle inden et nyt parforhold? Hvad har du lært om dine ønsker og muligheder?

Og lad os tage endnu et eksempel.
Måske er du blevet syg.
Har du i dit liv valgt at dyrke motion? At spise sundt og varieret? At leve afbalanceret med arbejde og privatliv? At have gode relationer i form af familie og venner? At holde dig væk fra giftstoffer (i maden, på huden, i lungerne, med det du ser og hører)? At der hverken er for lidt eller for meget af alting? At du er tilfreds med dét, du har, i stedet for at være utilfreds med dét, du ikke har, og dét, du ikke er? At du har fundet dit personlige formål med at være her?

Det handler ikke om at finde en forklaring på alt, der er gået galt.
Det handler om at finde de steder, hvor du faktisk kan gøre en forskel.

Selvansvarlighed i parforholdet

Det vil være en god idé at I undersøger jeres vaner og prioriteringer i parforholdet.
Hvordan taler I sammen?
Hvordan håndterer I uenigheder?
Får I taget problemerne op, mens de stadig er til at løse?

I et parforhold er det let at komme til at fokusere på partnerens fejl:

• Min partner lytter ikke til mig.
• Min partner bliver hurtigt vred.
• Min partner tager mig for givet.
• Min partner forstår ikke, hvad jeg har brug for.

Det kan være reelle problemer, men hvis al opmærksomheden er rettet mod partneren, risikerer du at overse dine egne handlemuligheder.

Måske får du ikke sagt tydeligt, hvad du har brug for.
Måske venter du på, at din partner selv opdager, hvad der er galt.
Måske trækker du dig, kritiserer eller bliver ved med at forklare dig, selv om samtalen er kørt fast.

Spar dine forklaringer.
Dine venner behøver dem ikke, og dine fjender tror alligevel ikke på dig.

Du kan ikke bestemme, hvordan din partner reagerer. Det har du ikke kontrol over.
Men du kan arbejde med, hvordan du udtrykker dig, hvilke grænser du sætter, og hvad du vil gøre, hvis jeres samspil ikke ændrer sig. Hvilke konsekvenser du sætter i værk.

Et nyttigt spørgsmål er:
»Hvad kan jeg selv gøre for at bidrage til et bedre parforhold?«

Det betyder ikke, at du skal tage hele ansvaret for forholdet.
Begge parter har ansvar for deres egne handlinger, og begge skal være villige til at bidrage til en forandring.

Fra bebrejdelse til tydelig kommunikation

Forestil dig, at du forsøger at forklare noget til din partner, men oplever, at budskabet ikke bliver forstået.

Du kan sige:
»Du forstår mig aldrig.«

Eller du kan sige:
»Jeg tror ikke, jeg har fået forklaret det tydeligt nok. Jeg føler mig ikke forstået. Jeg prøver lige igen.«

Den anden formulering flytter fokus fra en anklage til din egen mulighed for at kommunikere anderledes.
Det betyder ikke, at misforståelsen nødvendigvis er din skyld.
Det betyder blot, at du forsøger med en anden tilgang.

Du kan også være tydelig om dine følelser og grænser:
»Når du hæver stemmen, bliver det svært for mig at fortsætte samtalen. Jeg vil gerne tale om det, men vi er nødt til at gøre det på en måde, hvor vi begge kan være med.«

På den måde tager du ansvar for at fortælle, hvad du oplever, og hvad du har brug for, uden at påtage dig ansvaret for din partners reaktion.

Se også grænsesætning på www.parforhold-parterapi.dk/graensesaetning.

Forventninger, respekt og grænser

Mange konflikter opstår, fordi vi forventer, at vores partner véd, hvad vi tænker og føler.

Men din partner kan ikke nødvendigvis regne ud, at du føler dig ked af det, overset, ydmyget eller skuffet.
Derfor er det vigtigt at kommunikere, hvad der foregår i dig, og hvad du ønsker skal være anderledes, hvilket er præcist dét, jeg underviser i. Hvis I har brug for at lære noget om tankelæsning eller clairvoyance, er det en anden, I skal gå til.

Prøv at udtrykke dét, du har på hjerte roligt, konkret og på et tidspunkt, hvor I har mulighed for at lytte til hinanden.

Hvis din partner eksempelvis skælder dig ud over en fejl, kan du sige:
»Jeg kan godt se, at det ikke var hensigtsmæssigt. Men det hjælper mig ikke, at du skælder mig ud. Jeg vil gerne tale om, hvordan vi undgår, at det sker igen.«

Det er også vigtigt at forstå, at respekt kan komme til udtryk på forskellige måder.
Nogle forbinder respekt med øjenkontakt, mens andre viser respekt ved at se ned eller give plads.
Jeg husker en dansk politiker, der fortalte, at han viste sin far respekt ved at kigge ned i gulvet, men sin lærer respekt ved at kigge ham i øjnene.

Misforståelser opstår, når vi forventer, at andre udtrykker respekt på præcis samme måde som os selv.
Et par i min klinik skulle kommunikere med hinanden og fortælle, hvad de hver især ville have partneren til at gøre, mens de talte.
Han bed hende om at kigge ned i jorden på hans fødder, og det kom meget bag på hende. Hun havde altid været “helt henne i hovedet på ham”, når de talte sammen. Bagefter sagde han, at det var den bedste samtale, de nogensinde havde haft.
Bagefter bad hun ham om at sidde helt tæt på sig, holde hende i hænderne og kigge hende i øjnene. Bagefter sagde hun, at det var den bedste samtale, de nogensinde havde haft.

Selvansvarlighed betyder derfor også at være nysgerrig på, hvordan den anden oplever situationen, og samtidig være tydelig om egne grænser.

Se et filmklip, hvor det går helt galt for dem begge to – fordi de ikke får afstemt forventningerne med hinanden, og fordi ingen af dem har lært at afkode signaler.

2:47 minutter

Drama-trekanten: Offeret, Bødlen og Redderen

Drama-trekanten beskriver tre roller, som mennesker kan komme til at indtage i relationer.
Vi kan bevæge os mellem rollerne afhængigt af situationen og de mennesker, vi er sammen med.

Rollerne er ikke i sig selv faste personlighedstyper.
Men de kan hjælpe os med at få øje på uhensigtsmæssige mønstre i vores samspil.

1. Offeret

I den fastlåste offerrolle oplever man sig magtesløs – og afhængig af, at andre løser problemet.

Det kan komme til udtryk ved, at man tænker:

• »Det nytter alligevel ikke noget.«
• »Det er altid mig, det går ud over.«
• »Andre må gøre noget, før jeg kan få det bedre.«

Den mere konstruktive side af rollen er evnen til at modtage hjælp, vise sårbarhed og erkende, at man ikke kan klare alting alene.

Det er vigtigt at skelne mellem at være udsat for noget skadeligt og at sidde fast i en oplevelse af magtesløshed.
At søge hjælp efter vold eller overgreb er ikke at spille offer – det kan tværtimod være et vigtigt skridt mod sikkerhed, restituering og selvbestemmelse.

2. Bødlen eller forfølgeren

I den fastlåste bødel-rolle forsøger man at få kontrol gennem kritik, bebrejdelser, vrede eller nedladenhed.

Det kan lyde sådan:

• »Det er din skyld.«
• »Du gør altid alting forkert.«
• »Hvis du bare gjorde, som jeg sagde, ville vi ikke have problemer.«

Den konstruktive side handler om at kunne sætte grænser, sige nej og stoppe uhensigtsmæssig adfærd.

Forskellen ligger i måden, det sker på.
Det er muligt at være tydelig og konsekvent uden at ydmyge, true eller nedgøre andre.

3. Redderen

Redderen forsøger at hjælpe og løse problemer for andre – nogle gange også når hjælpen ikke er ønsket.

Det kan virke omsorgsfuldt, men hvis man konstant overtager ansvaret, kan man komme til at fratage den anden muligheden for selv at lære og handle.

Det kan eksempelvis ske, hvis du altid glatter konflikter ud, ordner din partners opgaver eller tilsidesætter dine egne behov for at sikre, at alle andre har det godt.

Den konstruktive side er evnen til at være hjælpsom, empatisk og omsorgsfuld.
Nøglen er at støtte den anden uden automatisk at overtage ansvaret.

Hvordan kommer du ud af Drama-trekanten?

Start med at lægge mærke til, hvilken rolle du indtager, når der opstår konflikt.

Spørg dig selv:

• Forsøger jeg at få den anden til at tage ansvar for mine følelser (ved at manipulere med fx gråd)?
• Kritiserer eller bebrejder jeg, i stedet for klart at fortælle, hvad jeg har brug for?
• Prøver jeg at løse problemer, som den anden selv må tage ansvar for?
• Hvad kan jeg gøre nu, som er både respektfuldt og tydeligt?

Målet er ikke at undgå alle konflikter.
Det er derimod at skabe et samspil, hvor I begge kan tage ansvar for jer selv, udtrykke jeres behov og også respektere hinandens grænser.

Hvad betyder det at tage ansvar for sin andel?

I et parforhold er det sjældent hjælpsomt at bruge al sin energi på at afgøre, hvem der begyndte, eller hvem der har mest skyld i situationen. Det er tilbage til “børnehaven”.
Langt mere konstruktivt er det at undersøge, hvad hver især bidrager med til det mønster, I er havnet i.

Måske kritiserer den ene, mens den anden trækker sig.
Jo mere den ene kritiserer, desto mere lukker den anden af.
Og jo mere den anden lukker af, desto mere frustreret bliver den første.

Hvis I kun fokuserer på den andens adfærd, kan mønsteret fortsætte.
Hvis I hver især undersøger jeres egen reaktion, bliver der mulighed for at gøre noget anderledes.

Det er ikke det samme som at sige, at begge altid har lige stor skyld eller magt.
I situationer med vold, trusler eller kontrol er ansvaret for overgrebene hos den, der udøver dette.

Men i almindelige konflikter kan det være nyttigt at spørge:
»Hvad er min del af dette mønster, og hvad kan jeg ændre?«

Men det er selvfølgelig betydeligt sværere, end bare at give andre skylden.

Du behøver ikke vente på, at din partner ændrer sig, før du begynder at arbejde med din egen kommunikation og dine grænser.

Du kan ikke påtvinge andre selvansvarlighed

Selvansvarlighed kræver, at man selv er villig til at undersøge sine mønstre og handle anderledes.

Du kan fortælle din partner, hvad du oplever, og hvad du ønsker.
Du kan sætte grænser og forklare, hvilke konsekvenser det har for dig, hvis problemerne fortsætter.
Men du kan ikke tvinge din partner til at få indsigt eller ændre sig.

Det samme gælder i øvrigt venner, kollegaer og familiemedlemmer.
Uopfordrede “gode” råd kan opleves som kritik, selv når intentionen er god.

Hvis du gerne vil hjælpe, så start med at være den bedste udgave af dig selv.
Hvis det er passende, kan du så spørge, om den anden ønsker din hjælp.
Støtte handler ikke nødvendigvis om at løse problemet for personen, men om at hjælpe vedkommende med at finde egne muligheder.

Som sagt kan du kun ændre på dig selv og din egen adfærd.
Læs min artikel om dette på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/toget
I realiteten betyder det, at du må acceptere, hvis et andet menneske ikke er klar til forandring.
Du kan stadig tage ansvar for, hvad du selv vil være med til, og hvordan du ønsker at leve.

Selvansvarlighed og filosofi

Ideen om at undersøge sine egne tanker og handlinger findes i flere filosofiske traditioner.

En fortælling om en græsk filosof beskriver en fremmed, som spørger ham, hvordan folk i byen er.
Filosoffen svarer ved at spørge, hvordan folk var i den by, han kommer fra.
Han fortæller, at menneskene i hans hjemby er aggressive og uærlige.
Filosoffen svarer, at sådan er folk også i hans by.

En anden fremmed stiller samme spørgsmål til filosoffen, som igen spørger tilbage.
Og han beskriver menneskene i sin hjemby som venlige og hjælpsomme.
Filosoffen svarer igen, at sådan er folk også i denne by.

Fortællingen illustrerer, hvordan vores forventninger og erfaringer påvirker den måde, vi møder andre på.
Den minder os om, at vores eget perspektiv spiller en overordnet rolle i vores fortolkning af verden.

Det betyder ikke, at alle vores vurderinger af andre blot handler om os selv.
Nogle gange opfører andre sig faktisk respektløst eller skadeligt.
Men det er stadig os, der er havnet i det selskab, med de valg, vi i forvejen har truffet.
Derfor kan det være nyttigt at undersøge, om vores egne erfaringer og forventninger påvirker den måde, vi fortolker situationen på.

Søren Kierkegaard formulerede det sådan:
»Livet maa forstaaes baglænds. Men det maa leves forlænds.«

Vi forstår ofte først vores valg og erfaringer, når vi ser tilbage på dem.
Selvansvarlighed handler om at bruge den forståelse til at træffe mere bevidste og gode valg fremover.

Karma: Årsag og virkning

Karma forbindes ofte med princippet om årsag og virkning.
I denne sammenhæng her i artiklen kan begrebet bruges som en påmindelse om, at vores handlinger kan få konsekvenser for os selv og andre.

Hvis du gentagne gange reagerer med kritik, kan det påvirke din partners lyst til at tale åbent med dig.
Hvis du i stedet øver dig i at udtrykke dine følelser tydeligt og respektfuldt, kan det skabe bedre betingelser for dialog.
Og her er det vigtigt at understrege, at det selvfølgelig skal føles respektfuldt for din partner. Det er ikke tilstrækkelig, at det kun er dig, der mener at din opførsel er respektfuld.

Konsekvenserne af vores valg og handlinger er ikke altid umiddelbare, og du kan som sagt ikke kontrollere, hvordan andre reagerer eller opfatter dét, du siger.
Men dine handlinger bidrager til det samspil, du indgår i.

Du kan derfor spørge dig selv:

• Hvilke konsekvenser har mine vaner og reaktioner?
• Hvad ønsker jeg at opnå?
• Hvilken handling vil bedst understøtte det, jeg gerne vil skabe?

Det handler ikke om at tro, at alt, hvad der sker, er fortjent eller selvforskyldt.
Det handler om at undersøge, hvordan dine egne handlinger påvirker dét, du har mulighed for at påvirke.

30:23 minutter

Selvansvarlighed i buddhismen

Buddhismen lægger blandt andet vægt på bevidsthed, nærvær og forståelse af, hvordan tanker og handlinger påvirker vores liv.
En ikke-dømmende tilgang betyder ikke, at man skal være uden meninger eller acceptere alt.
Den handler snarere om at beskrive dét, der sker, uden straks at stemple den anden som ond eller forkert.

Du kan for eksempel sige:
»Når du ikke vil låne mig bilen, selvom jeg har brug for den, og du ikke selv skal bruge den, bliver jeg skuffet og vred.«

Det er anderledes end at sige:
»Du er egoistisk og ligeglad med mig.«

Den første formulering beskriver situationen og din reaktion.
Den anden dømmer den anden persons karakter og intentioner.

Når du beskriver dine oplevelser frem for at angribe den anden, bliver det ofte lettere at tale om problemet og finde ud af, hvad I kan gøre ved det.

Du kan også arbejde med en enkel proces:

1. Viden: Hvad er der konkret sket?
2. Motivation: Hvad ønsker jeg at ændre eller opnå?
3. Handling: Hvad kan jeg gøre?
4. Evaluering: Hvilken virkning havde det, og hvad vil jeg gøre næste gang?

På den måde bliver selvansvarlighed en praksis, du kan bruge i hverdagen.

7:03 minutter

Sådan omsætter du selvansvarlighed til handling

Du behøver ikke ændre alt på én gang.
Begynd med en situation, der ofte gør dig frustreret, og undersøg den med følgende spørgsmål:

1. Hvad skete der helt konkret?
2. Hvilke følelser og tanker fik jeg?
3. Hvordan reagerede jeg?
4. Hvad ville jeg gerne have opnået?
5. Hvad kan jeg gøre anderledes næste gang?
6. Er der en grænse, jeg har brug for at sætte?
7. Er der noget, jeg skal bede om hjælp til?

Det er ikke sikkert, at du kan løse problemet alene.
Nogle situationer kræver støtte, og nogle problemer afhænger i høj grad af andre menneskers valg.
Selvansvarlighed handler blandt andet om at erkende sine begrænsninger og søge den hjælp, man har brug for.
For hvis du kun spørger dig selv og dine venner, vil du helt sikkert kun komme op med noget, du og I allerede véd i forvejen.
Man kan ikke hive nye ideer eller aspekter ud af den blå luft.
Det er lige præcis dér, at professionel hjælp kommer ind i billedet.
At du kan tale med nogen, som har erfaring med emnet, som ikke har en følelsesmæssig dagsorden med dig, og som derfor kan stille de rigtige spørgsmål, så du kommer frem til den bedste løsning for dig og jer.

Konklusion: Hvad er selvansvarlighed?

Selvansvarlighed giver flere handlemuligheder

Selvansvarlighed handler om at tage dine egne valg, reaktioner og handlemuligheder alvorligt.
Det er ikke et spørgsmål om at påtage sig skylden for alt, der sker, eller om at acceptere andres uhensigtsmæssige adfærd.

I parforholdet kan selvansvarlighed hjælpe dig med at kommunikere tydeligere, sætte grænser og få øje på de mønstre, der holder konflikter i gang.
Når begge parter er villige til at undersøge deres egen rolle, bliver det lettere at skabe forandring.

Du kan ikke styre din partner, men du kan blive mere bevidst om, hvordan du selv handler, hvad du vil acceptere, og hvilke skridt du ønsker at tage.

5:56 minutter

Hyppigt stillede spørgsmål

 
  
 
 FREMRAGENDE  
 
 31 anmeldelser
 
 
  
 
 

Hvis I gentagne gange havner i de samme konflikter, kan parcoaching måske hjælpe jer med at forstå jeres mønstre og udvikle mere hensigtsmæssige måder at kommunikere på.

Genkender du dig selv i de gentagne konflikter, og kunne du tænke dig at få et nyt blik på jeres mønstre?
Så er du velkommen til at ringe til mig, så vi kan aftale et godt tidspunkt for en gratis, afklarende samtale over telefonen.
Der er ingen forpligtelser, kun en uformel snak om, hvor I er, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Navn *

Telefonnummer

Navn jer: jeg

Email *

Hvordan jeg kan hjælpe jer:

Send

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)