fbq('track', 'ViewContent');

traumer

Festivalen TRANSFORMATION

15 Lotte ArnsbjergLad os fejre hvem vi er! Livet er en fest, og vi er ikke den dårlige fortid!

Teater-festival på Holmen, København.

Når vi vover at slippe identifikationen med en smertefuld livshistorie, kan vi i krisens mørke møde lyset i os selv.

Dette er en multi-media forestilling med afsæt i et seksuelt overgreb mod et barn begået af et familiemedlem.
Forestillingen er en poetisk og smuk fortælling, der på nænsom vis udfordrer til at møde krise og smerte med kærlighed.

.

Jeg selv holder om søndagen foredrag om traumer:

Hvordan kan et traume i forbindelse med incest, overgreb, vold eller voldtægt opløses?
Hjerneforskere har fornyligt opdaget en metode til at adskille den følelsesmæssige smerte fra selve oplevelsen, og på den måde reversere traumeprocessen.
Metoden hedder Havening.
Foredrag ved psykoterapeut Mikael Hoffmann søndag den 5/6 kl 13.30
Transformation Festival.
Gratis adgang til foredraget.

.

 

Liv og Sjæl

Havening i bladet Liv & Sjæl.

Læs mere på www.havening.dk

Klik på billederne, for at se dem i stor størrelse.

Køb bladet i kioskerne. Se også www.livogsjael.com

livogsjal1

livogsjael1

livogsjael1

livogsjael1

Læs mere på www.havening.dk og se www.livogsjael.com

.

 

Tre typer gentagne udfordringer

Efter mere end 20 års erfaringer som selvstændig psykoterapeut har jeg lagt mærke til, at der er tre ting, der går igen og igen hos de klienter, der kommer i min praksis.

1) Begge gør det samme ved hinanden, bare på hver sin måde. Det er en form for spejling, som bedst kan illustreres med det gamle mundheld ”Tyv tror, at hver mand stjæler”. I parterapien kan jeg lynhurtigt udpege de områder, hvor de gør nøjagtigt det samme ved hinanden. De er sjældent i stand til at se det selv, for der er selvfølgelig altid en mindre forskel. Det kan være at de begge er jaloux, eller bebrejder hinanden, eller manipulerer med den anden. Denne form for udfordringer bearbejdes i parterapien gennem bevidstgørelsen. Man kan af gode grunde ikke sige tingene direkte til hinanden, for det vil have den stik modsatte effekt, end hvis det er mig som professionel udefrakommende, der påpeger det. Der er et følelsesmæssigt filter mellem to mennesker, der er følelsesmæssigt afhængige af hinanden.

2) Man gør dét ved sin nuværende partner, som er blevet gjort ved en selv i tidligere parforhold. Denne adfærd er en slag underbevidst hævn over den uretfærdighed, man har været udsat for. Blot er det temmelig uhensigtsmæssigt at gøre det mod sin nuværende sagesløse partner, men det foregår som sagt på det ubevidste plan.

3) Man gentager det ubehagelige, der har udspillet sig i barndommen. Det kan være kvinden, der gang på gang finder en ny partner med volds- og aggressionsproblemer. Eller manden, der igen og igen finder en kvinde med alkoholproblemer. Dette er et ubevidst forsøg på at ændre barndomshistorien og heale gamle sår. Men det kan naturligvis ikke lade sig gøre at ændre de for længst overståede oplevelser gennem en partner.

De to sidstnævnte udfordringer kan behandles i individuel psykoterapi, med adfærdsmodificering og ved traumebearbejdning.

.
frb-lokal-feb2016
http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1214/#p=19
.
Det er muligt at få det parforhold, man gerne vil have. Der skal bare lige foretages nogle justeringer inden det kan lade sig gøre.
.

Havening – praktiske erfaringer

Tilbage til forsiden
havening-baggrund
havening-teknisk-forklaring
havening-hvorfor-er-det-ukendt
havening-disclaimer
havening-i-praksis
havening-uddannelse
Tilbage til forsiden

.
Myndighedskrav: Klik her – inden du læser nedenstående side!)
.

Havening er en innovativ psykosensorisk metode, og selv om behandlingen stadig er på det eksperimentelle stadie, har jeg i min praksis haft klienter, der fortæller, at de har oplevet lettelse fra negative følelser, hvilket har resulteret i mere optimisme i hverdagen for dem.

.
YouTube Playlisten www.youtube.com/playlist kan du se en række videoer med mennesker, der har haft gode erfaringer med Havening.
.


.

Hvordan man finder sig en dejlig kæreste

Tine Bork, 27 år, København

”Jeg har hørt om Mikael Hoffmans Havening Teknik via hans hjemmeside og hans nyhedsmails. Og jeg er her, fordi jeg ønsker at blive bedre til at åbne mig følelsesmæssigt og forhåbentligt finde mig en kæreste, da jeg ikke har haft særlig meget held med det.”

”Jeg har været igennem forskellige sessioner nu; Det har været alt fra vrede til tårer til glæde. Jeg er gået fra at være helt oppe at køre, hvor jeg har gennemlevet følelser igen, til lige pludseligt at stå og kigge på følelsen og ikke være oprevet men se det udefra. Jeg har set og følt ting, som jeg nu glæder mig til sker. Jeg føler mig meget mere lettet i min krop og i mit hoved. Trods det, at jeg har grædt, så har de fleste af dem nok været glædestårer.”

”Nu er det fjorten dage siden, jeg var hos Mikael sidst. Jeg har mærket en del forskelle: Jeg har kunnet mærke, at jeg har været mere åben generelt, og jeg har fået en masse nye bekendtskaber. Jeg har ikke fået en kæreste endnu! Men jeg kan mærke, at jeg ser tingene lidt anderledes. Jeg har fået interesse for nogle nye typer, som jeg måske ikke havde øjnene åbne for førhen. Så jeg er meget spændt på, hvad der sker fremover, og jeg er ret sikker på, at det her er en succes for mig!”


https://www.youtube.com/embed/my2sTgCWrrU.


Dårlige parforhold

Birgitte Lisbygd, 54 år:

”Det med at tage fat i noget, der er jo altså altid nogle problematikker, man har. En af de ting, jeg godt vil tage fat i er: Jeg synes, det er interessant, hvorfor jeg simpelthen har været sammen med nogen mænd, som alle sammen har haft en eller anden form for afhængighed til alkohol. Det skaber enormt mange dysfunktionelle ting og også områder i mig omkring det her med, at man på en eller anden måde er medafhængig og kommer til at lide af hensynsbetændelse. Det her med at gå og skulle passe på og prøve at tilpasse sig lidt – alt for meget rettere sagt – andre frem for, at det er mig selv og mine egne behov. Hvorfor er det så svært for mig at få sagt nogle af de ting? Hvorfor er det, jeg er bange for det nogen gange? Selvom jeg er blevet bedre og bedre til det, så er det ligesom om, jeg støder ind i det, og selvom jeg i mit hoved tænker, at jeg gerne vil sige det, så kommer det ikke altid ud i ord. Hvad er det inde i mig, der gør, at det hæmmer, at jeg ikke kommer igennem på den måde, og jeg ryger ind i de mennesker, eller de fyre?”

”Nu har jeg været igennem de her behandlinger med Mikael, og det der er så underligt eller mærkeligt er, at det har været så intenst og tungt, og så laver han de her berøringer, og så forsvinder det ligesom. Så er det ligesom opløst. Jeg kan ikke forstå det, men sådan er det. Og jeg glæder mig til at komme ud og se derude i verden, at det stadigvæk holder.”

”Det er ca. 14 dage siden, jeg fik en behandling, og jeg kan mærke, at der er sket nogle ændringer. Det er nok i kraft af det, jeg har arbejdet med, og så er der i hvert fald også sket nogle ændringer i forholdet. Forholdet er det, at han ligesom er kommet til mig på en helt anden måde; på en ny og positiv måde, hvor det er rigtigt ”hen-imod”- i stedet for ”væk-fra”-strategier, kan man sige. Og det er jo ikke kun ham – det er ligesom noget, der er sket inden i mig. Og det er rigtig dejligt at mærke, at der er en positiv ændring. Det sætter jeg virkelig pris på. Og det er jeg helt sikker på, at den her behandling er rigtig, rigtig meget med til.”


https://www.youtube.com/embed/QtT4XDB5Tz8.


Klarhed, styrke, nattesøvn

Mona Jensen, 57 år:

”Jeg sidder her hos Mikael Hoffmann og skal have noget Havening. Jeg har en forventning om, at jeg fra at bruge meget lang tid på at nå meget kort, kan komme til at nå meget langt på kort tid.”

”Nu har jeg prøvet at få Havening hos Mikael Hoffmann, og jeg har oplevet det som værende betydeligt mere effektivt end de ting, jeg har prøvet før – og jeg har prøvet rigtig mange ting – men her ramte vi bare rigtig mange følelser på samme tid i stedet for, at jeg skulle sidde og arbejde med hver enkelt følelse i en situation. Jeg oplevede, at jeg meget hurtigt fik en klarhed omkring tingene, og jeg mærkede en styrke i mig selv.”

”Nu er det fjorten dage siden, at jeg fik min første Havening-session hos Mikael, og det har været en vild oplevelse. I løbet af de fjorten dage har jeg haft nogle oplevelser, hvor jeg har været i situationer, hvor jeg før ville gå derfra med følelserne i klemme. Det har jeg ikke haft nu. Jeg er blevet angrebet. Der er nogen, der er blevet vrede på mig. Men jeg har ikke haft søvnløse nætter over det, og det ville jeg have haft inden, at jeg fået Haveningen. Så jeg synes, andre skulle prøve det, fordi det her, det er bare for vildt.”

”Jeg er simpelthen vild med det her Havening. Det har gjort at bare efter én session, så har jeg fået en bedre nattesøvn og har mere energi. Jeg har været på lavenergi i rigtig mange år, så har jeg været ude og prøve en hel masse ting af, som jeg ikke har gjort i flere år. Det synes jeg da er vildt! Jeg sover meget bedre, jeg får meget mere søvn, og meget mere samlet søvn, og det har også været et stort problem i mange år. Det har gjort en virkelig stor forskel for mig.”


https://www.youtube.com/embed/jM1hx2adO-g
.


Udfordringer med familien

Sussie, 53 år:

“Jeg har gået til et forløb hos parterapeut Mikael Hoffmann. Det startede med, at jeg kom til Mikael til en havening, fordi jeg har en dårlig relation til min mor, som giver os en del konflikter.”

“Mikael fik mig gennem en forløsning, i forhold til den følelsesmæssige situation jeg stod i, og som kom til udtryk ved, at jeg i de konflikter som opstod, fik en erkendelse af hvad der var mit ansvar og hvad der var min mors. Den sidste slutning her har gjort den sidste følelse af hvorfor, at de her konflikter opstår og hvad det egentlig er, at jeg føler.”

“Jeg vil nok sige, at jeg har prøvet mange ting, men de her stunder jeg har haft sammen med Mikael har været helt fantastiske, og jeg kan kun anbefale det. Jeg sidder nu tilbage med en følelse af, at jeg har sluppet konflikterne til familien og stiller mig i en bedre situation, hvor jeg bedre kan se mig, som den jeg er.”

 


https://www.youtube.com/embed/kaBDhLhUXSQ
.


At komme i gang med selvstændig virksomhed

”Hej, jeg hedder Rikke. Jeg er 39 år og har 2 små børn på 5 og 2 år og en sød kæreste. Jeg har arbejdet i reklamebranchen som kreativ i mange år, og så laver jeg mine egne ting, som jeg gerne vil have ud i verden og det er, at jeg skriver historier og hækler og strikker og laver nogle forskellige kunsthåndværk-agtige ting, og jeg har svært ved at få dem ud i verden. Når det kommer dertil hvor de ligesom er færdigproduceret, så bremser jeg mig selv og det kunne jeg godt tænke mig at arbejde med.

Nu har jeg prøvet en Havening session ved Mikael Hoffmann og det har virkelig været vildt. Jeg er stadigvæk sådan helt afslappet, som om jeg har været i en dyb meditation og vi arbejdede med flere forskellige ting. Også mere end det, jeg lige havde regnet med, at udkomme med kreative ting. Det var rigtig fedt, især også når man er meget visuel, som man er som kreativ. Jeg gik ind og så nogle billeder, hvor før så fremlagde jeg måske inde på et forlag en bog, og så, hvor sure deres ansigter var, og så lige pludselig blev de skubbet væk. Jeg kunne mærke jeg stadigvæk synes mine ting skulle udkomme, og de var fine og skulle ud i verden, og det at de havde mega sure ansigter gjorde, at det havde noget med dem at gøre. Det kunne jeg også bruge i andre ting, som kom op.
Selve metoden er så behagelig og så rar og giver meget mening for mig. Det med at man rører nogle steder, samtidig med at jeg siger nogle ting. Man tæller ned og tæller op. Det går lynhurtigt og det kan jeg godt lide. Der er ikke noget hæve proces. Det kan jeg virkelig varmt anbefale, hvis der er nogle, som lige døjer med noget.

Nu er det en uge siden jeg har fået en Havening hos Mikael, og jeg har simpelthen følt mig så let i hovedet og op. Sådan helt lyst og let. Men min krop har været så træt. Tung og træt, og jeg har bare sovet og sovet, og næsten ikke kunne få den til at gøre noget. Men mit hoved har bare været helt som en forårsdag. ”
.

https://www.youtube.com/embed/G-dHh_WKWJc
.


Blokering


https://www.youtube.com/embed/9fxLh31ROkg
.


Motivation og begejstring


.


Parterapi


.

.

Læs en artikel om Havening på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/liv-og-sjael


Terapeutens bemærkninger

mikael1-lilleTerapeut Mikael Hoffmann: ”I 20 år har jeg lavet coaching og terapi. Med Havening-metoden har jeg opdaget, at jeg kan nå meget længere på betydeligt kortere tid med ændring af livsvilkår, end jeg kan med nogen anden metode, jeg kender. Det er enkelt, det er hurtigt, og det er effektivt. Terapeuten behøver ikke engang nødvendigvis at kende årsagen til udfordringerne, for at kunne hjælpe klienten med at opløse blokeringerne.”

Her er eksempler på, hvordan Havening har hjulpet klienter. Identiteterne er sløret, så klienterne ikke kan genkendes.

Mand, 41 år, læge

dreamstimemedium_26178472Efter flere år med stress og overanstrengelse opsøgte en mand mig i min praksis. Det var gået op for ham, at han tog alt for meget ansvar på sig. Det var både på arbejde, i forhold til sin nuværende kone og to børn, og i forbindelse med sine fritidsinteresser. Der var ikke timer nok i døgnet, og han følte et voldsomt pres fra alle sider.

Igennem terapien blev det klart for ham, at hans udfordringer udsprang fra hans barndom, hvor han var den ældste af en søskendeflok på 5. Hans forældre var blevet skilt, da han var 11 år, og det havde dengang lagt en stor byrde på hans skuldre. Senere var hans mor blevet syg, og dette var måske grunden til, at han efter gymnasiet valgte at blive læge. (Ubevidst for at redde sin mor).

Med Havening fik vi opløst hans ubearbejdede traumer i forbindelse med forældrenes skilsmisse, samt et alvorligt biluheld da han var 19 år gammel, plus han egen skilsmisse da han var 29 år, og hans datters spiseforstyrrelse, der tilfældigvis faldt sammen med perioden efter hendes forældres skilsmisse. Alle fire ting havde bidraget til hans nuværende stress på arbejdet og i hjemmet.

Efter Havening-behandlingerne og psykoterapien, var blokeringerne opløst, og han havde fået ændret nogle holdninger og adfærdsmønstre, så han blev i stand til at passe sit arbejde som læge på en tilfredsstillende måde. Endvidere blev hans parforhold meget bedre og lettere. Der var skabt ro og overblik i hverdagen.

Vandskræk

Jeg har et andet eksempel fra min egen datter, der lige er fyldt 6 år. Hun har gået til svømning i 3 år uden at have ”knækket koden” med svømning.

Lørdag aften fik jeg besøg af en af mine venner, som led af flyskræk. Han skulle ud at flyve den følgende uge, så jeg gav ham en Havening-behandling, mens Sofia var til stede og så det. Da hans Havening var overstået, ville hun også selv have en session. Vi snakkede om hvad hun kunne tænke sig skulle forsvinde, og vi blev enige om hendes frygt for vandrutchebanen i svømmehallen. Derefter fik hun en Havening-behandling, hvor jeg strøg hendes små arme og hænder, samt fik hende til at lave de hjerne-forstyrrende opgaver med øjne og stemme.

Dagen efter var hun og jeg i svømmehal, og pludselig kunne hun svømme rundt ude på det dybe vand. Uden opdriftsmidler af nogen art. Hun svømmede i løbet af timen mange gange frem og tilbage mellem bassinkanterne. Ikke nok med det, hun dykkede også sammen med mig i den dybe ende. En kolossal transformation. Og et lidt pudsigt sammentræf. Ugen efter var vi i svømmehal igen, og der var hun endnu mere frygtløs. Tilstanden holdt 🙂

.

Dr. Ronald Ruden fortæller:

En kvinde kom til ham med smerter på håndryggen. Hun havde ikke slået sig, og der var ingen sår eller mærker på hånden.

Det viste sig, at hun 15 år tidligere havde været involveret i en trafikulykke i London, hvor hun slog bagsiden af sin hånd.

Den nuværende smerte på håndryggen startede tre måneder før hun mødte op hos Dr. Ruden. Han spurgte hende, hvad der ellers var sket tre måneder tidligere. Nøjagtigt på det tidspunkt besluttede hun sig til at flytte tilbage til London…

Dr Ruden brugte så Havening, hvor han fik hende til at huske tilbage på trafikulykken i London, hvorefter han opløste den følelsesmæssige smerte. Inden sessionen var overstået, var smerterne på kvindens håndryg forsvundet, og de kom ikke tilbage.

Hvis Havening-behandlingen ikke virker i første omgang, skal terapeuten hjælpe klienten med at gå tilbage i tiden til endnu tidligere traumatiske oplevelser. Disse skal alle opløses, før smerten kan forsvinde.

.


Se flere videoer på YouTube Playlisten www.youtube.com/playlist

.
Tilbage til forsiden

havening-baggrund

havening-teknisk-forklaring

havening-hvorfor-er-det-ukendt

havening-disclaimer

havening-i-praksis
.

Havening – Baggrund

Tilbage til forsiden
havening-teknisk-forklaring
havening-hvorfor-er-det-ukendt
havening-praktiske-erfaringer
havening-i-praksis
havening-uddannelse
Tilbage til forsiden

Myndighedskrav: Klik her – inden du læser nedenstående side!)

På denne side vil du læse om historikken, samt frygt, fobier og traumer.

dreamstimelarge_18000639
En tredje søjle

Et nyt forskningsfelt – en tredje terapeutisk søjle om man vil – kaldes Psyko Sanse Terapi (eller psykosensorisk terapi). Denne terapiform benytter sig af de fem sansers input til at generere en ekstrasensorisk respons. Dette vil skabe en ændring i hjernen, enten kortvarigt eller permanent. Karakteren af denne form for terapi adskiller sig fra samtaleterapi (psykoterapi: den første søjle) og lægemiddelterapi (psykofarmakologi: den anden søjle). Psykosanseterapien repræsenterer en alternativ tilgang til behandlingen af fysiske og følelsesmæssige udfordringer.

Jeg kommer mere ind på dette senere i denne artikel.

Sanseterapier
En ikke-udtømmende liste over teknikker, der anvender sensorisk input til at ændre symptomer, adfærd, humør og tanker er blandt andet:

– The Havening TechniquesTM (Havening-teknikkerne)
– Emotional Freedom Techniques (EFT)
– Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)
– Thought Field Therapy (TFT) (Tanke Felt Terapi)
_____________________________________________________________________

– Yogameditation
– Akupunktur/akupressur
– Biofeedback/neurofeedback
– Motion og beslægtede aktiviteter
– Musikterapi
– Aromaterapi
– Massageterapi
– Kiropraktisk
– Reiki- og kraniosakralterapi
– Pilatesterapi

De psykosensoriske terapier kan inddeles i to overordnede afdelinger; dem hvor hjernen er aktiveret af hændelse eller følelse samtidig med det sensoriske input (over linjen), og dem hvor hjernen ikke er fokuseret på et bestemt minde (under linjen).

Teknikkerne over linjen kan afkode de følelsesmæssige, kognitive og sensoriske komponenter ved en traumatisk hændelse. Disse terapier, sammen med dem under linjen, kan også dæmpe stressfaktorer, der ikke har en konkret årsag.

Sanserne

For 35.000 år siden var berøring den vigtigste form for kommunikation mellem mennesker. Vi havde endnu ikke noget sprog. Babyer har heller intet sprog og kommunikerer udelukkende gennem følelser og berøring. Berøring er noget af det mest fundamentale i relationen mellem mennesker, og på mange måder er vi i vores civilisation og i parforholdene blevet “udsultet” og oplever en mangeltilstand med hensyn til berøring.

Der findes omkring 400 forskellige former for behandlings-terapier, og Havening er en af dem.

Havening arbejder biokemisk-bioelektrisk med hjernen ved hjælp af bestemte blide psyko-sanse-terapeutiske teknikker.
Terapeuten hjælper først klienten med at aktivere arbejds-hukommelsens uhensigtsmæssige følelserne eller andre dele af den traumatiske begivenhed. Derefter bliver hjernen distraheret med koncentration om noget helt andet, samt blid berøring af arme og ansigt. Dette gentages et vist antal gange, indtil smerten, vreden og lignende er væk, selv om man efterfølgende tænker på begivenheden.

Havening hjælper hjernen med at adskille tidligere traumatiske oplevelser fra smerten, så disse to komponenter ikke længere hænger sammen. Det betyder, at man efterfølgende bliver ved med at huske oplevelsen, men at den ikke længere har en negativ følelsesmæssig påvirkning.
Behandlingsmetoden ændrer hjernebølger, biokemi, samt den måde hjernen lagrer erindringerne om traumatiske oplevelser på. Teknikken er en kombination af lyd, visualisering, øjenbevægelser og terapeutisk berøring på overkroppen.

Den måde hjernen arbejder på
Vi har brug for frygt for at overleve, men vi har også brug for tryghed for at leve. Det optimale er, at vi det meste af tiden kan grine, spise, hygge os, have sex, formere os, have ro, fordybelse, sikkerhed, udfolde os og føle os trygge i vores hjem. Det er vigtigt for vores velbefindende, at vi kun sjældent har på fornemmelsen, at vi er et ”rovdyrs” næste bytte. Dette er en af grundene til, at Havening kaldes En Sikker Havn.

Frygt
dreamstimelarge_29006979Frygt er en overlevelses-respons og –strategi.
Nogle gange får du bare ikke en ekstra chance, og derfor er det høje alarmberedskab med mobilisering af store ressourcer en vigtig evne.
Frygten kan gøre klar til at kæmpe eller flygte. Musklerne bliver stramme, åndedrættet tungere, man bliver svedig (og dermed glat, så fjender ikke kan gribe fat), får større pupiller så man kan se bedre, og man tænker hurtigere.
Når man stivner, er det blandt andet for bedre at kunne fokusere (prøv bare at læse en bog, mens du går).
Frygt kan udmønte sig i mange forskellige typer følelsesmæssig respons i forbindelse med fx høje lyde, mørke, kritik, rødhårede, læderveste, mænd, kvinder, høje mennesker, små mennesker, ex’er, krav, forventninger, forladthedsfølelse, tab eller eksamenssituationer. Resultatet kan være søvnbesvær, kronisk smerte, mareridt, vrede, skyld, skam, jalousi, sorg, ikke at kunne sige nej, posttraumatisk stress, bekymringer osv. Hvis man har arbejdet effektivt og terapeutisk med sin frygt, og ikke længere har et negativt respons til det tidligere traume, er livet på mange måder blevet både lettere og sjovere.
Negativitet, vrede og had kan gå underlige, uforudsigelige og uhensigtsmæssige veje. Fx kan et overgreb i barndommen fra en voksen – eller som voksen fra en tidligere partner – gå ud over den nuværende partner, hvis følelsen stadig er ubearbejdet og uforløst.
Der er mange former for frygt i form af fobier: Agorafobi er frygten for åbne pladser, hvor der ikke er noget skjulested. Klaustrofobi er frygten for små rum, hvor der ikke er nogen flugt-mulighed. Ligyrofobi er frygten for høje lyde, der kan betyde, at et stort rovdyr er på vej. Ophidiofobi er frygten for hvislen, som kunne være en giftslange, der nærmer sig. Se mere på www.fobier.net/fobi.php
Forladthedsfølelsen er også en stor frygt, fordi vi som pattedyr er total hjælpeløse som små. Hvis vi, uden en tryg mor, ikke får føde eller sikkerhed, kan det betyde den visse død.
Her er en liste med andre typer frygt:
o At blive slået ihjel
o En kropslig smerte
o Højder
o Mørke
o For ting, der er ude af vores synsfelt, som kan være flyvende rovdyr
o At blive kvalt
o At være fanget
o For kryb og kravl

Endnu et eksempel på en type frygt kan være kulturbaseret fx at man bliver udstillet og ydmyget, eller at man ikke er i stand til at forsørge sin familie.
Nogle af disse frygt-elementer kan være ubevidste, som kan skabe panik, angst eller fobier.

Traumer
Der skal 4 ting til at skabe et traume.
1. En begivenhed, som involverende store følelser
2. Begivenheden skal give mening for én
3. Hjernens landskab skal være modtagelig for indtrykket
4. Ingen flugt-mulighed, fastlåsthed
Hvis man som barn har oplevet nogle farefulde situationer og været sårbar for dem, kan det være traumatiserende. Det kan være så lidt som et hunde-bid, eller så meget som en voldsom ulykke.

Traume punkt 1 – begivenhed
dreamstimelarge_2450208Måske er man selv en del af oplevelsen, eller vidne til den, eller hører om den. Det behøver ikke altid at være livstruende personligt for én selv. Der skal bare være følelse forbundet med situationen.
Følelser spiller mange roller i overlevelse. Den primære er som forstærker, hvilket betyder at følelserne forstørrer vigtigheden af en begivenhed. I bund og grund er det fundamentalt for beskyttelsen og særdeles brugbart for overlevelse. Følelserne har også mange andre vigtige roller, fx i forbindelse med tiltrækning og formering, eller drivkraften til at få noget gjort.
Vi husker det, som påvirker os. Uden følelserne ville de vigtigste minder være svære at grave frem igen.
Der er et tæt forhold mellem følelser og kropslige bevægelser. Hjernen i kraniet er ”processoren”, der sorterer og regner alting ud. Følelser og erindringer sidder derimod i alle celler i kroppen. Tænk blot på frygt, som kan gøre ondt i maven. Hjernen i kraniet er som computerens Processor, mens kroppen er som computerens Harddisk.

Truslen om tab kan producere følelserne. En enkelt hændelse/oplevelse kan ændre et helt liv.

Følelserne i forbindelse med frygt kan inddeles i to grupper:
Reaktive følelser: Frygt og forsvarsvrede er delvis medfødt og aktiveres ved trusler.
Refleksive følelser: Disse er påvirket af omgivelserne og kan udløse hævn, skyld og skam.

Traume punkt 2 – mening
Meningen er ofte baseret på forudgående oplevelser. Meningen kan være enten medfødt eller indlært. Frygt for ild, højder eller slanger er primært medfødt.
Hvis vi fx give et lille barn en ladt revolver, vil barnet bare lege med den som et stykke legetøj. Barnet vil ikke være klar over, hvor farligt det er. En voksen vil til gengæld være yderst forsigtig med at håndtere revolveren.
Uden en følelsesmæssig tilknytning er der ingen mening. Tilknytningen kan være enten fysisk eller følelsesmæssig/personlig, og den kan være personlig eller offentlig.
Den fysiske tilknytning kan være fx et overgreb, eller at man mister en legemsdel, at man mister en sans (syn, hørelse osv.), at man bliver syg, eller at man dør.
Den personlige tilknytning kan være hvis man mister et familiemedlem, en ven, en kollega, jobbet, ejendele eller et kæledyr.
Den offentlige tilknytning kan være tab af status, sikkerhed, kulturel identitet, eller at man bliver udelukket fra en gruppe, fx en religiøs sekt.
Vi har alle et behov for at blive holdt om og blive rørt ved. Hvis berøring helt forsvinder, kan det have stor påvirkning på os.

Traume punkt 3 – hjernens landskab
Landskabet er det neuro-elektro-kemiske niveau i hjernen på tidspunktet for begivenheden. Det er sammenhængen mellem vores temperament, vores sensitivitet, hormonerne og vores tidligere og nuværende erfaringer. Det er også de miljømæssige påvirkninger (arv og miljø), fx Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD eller krigsskader).
Udgangspunktet er det, der er sket tidligere, men også hvad der løbende opfattes.

Kronisk stress kan ændre hjernens landskab, så der er større risiko for traumer. Traumer avler flere traumer. Det kan være så lille en oplevelse som en klemt finger, eller så alvorlig som en trafikulykke.
Helt akut kan det også være bekymringer, søvnmangel, eller stress i forbindelse med arbejde, uddannelse eller relationer.
Puberteten ændrer i høj grad hjernens landskab.

Traume punkt 4 – manglende flugtmuligheder
dreamstimemedium_15158879Hvis vi ikke kan bevæge os eller skjule os, føler vi os fanget. Det kan være i et biluheld, eller hvis man falder, eller en voldtægt, eller hvis man pludselig får af vide, at man lider af en dødelige sygdom.
Flugt indebærer bevægelse, og frygten kan skabe denne bevægelse i form af at man løber, hopper, svømmer, eller slår fra sig.

De mennesker, der er mest udsat for traumer, er de meget empatiske, dem med lavt selvværd, eller dem der har problemer med at regulere den følelsesmæssige respons fra andre mennesker.
Mindst udsat for traumer er mennesker med et godt intellekt, en god følelsesmæssig balance, rummelige, optimistiske med gode positive menneskelige kontakter, med en aktiv løsningsorienteret tilgang til problemer, eller hvis man er selvforsynende og er i stand til at få opfyldt sine behov og ønsker. Yoga og meditation er også godt til forebyggelse af traumer.

Traume og psykoterapi
Der skal tre ting til at ændre en uhensigtsmæssig livssituation:
1. Personens motivation til forandring
2. Opløsning af et eventuelt traume eller blokering
3. Adfærdsmodificering og indlæring af ny holdning, overbevisninger og vaner

1. Motivation. Hvis man ikke er motiveret til at ændre sin situation til noget andet, er der intet, der hjælper. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-skal-der-til-for-at-faa-succes Det kan være nok så dygtig en lærer med nok så godt et program. Hvis eleven ikke er motiveret, er det nytteløst.
2. Traumeopløsning. Hvis man kun opløser chok og traumer uden at gøre noget ved den bagvedliggende årsag, er det symptombehandling, og man vil relativt hurtigt vende tilbage til den oprindelige ubalance.
3. Læring af nye vaner og adfærdsmodificering. Hvis man udelukkende bruger psykoterapi som behandlingsform, kan det blive en meget lang vej op ad bakke at ændre uhensigtsmæssigheder.
Psykoterapi er som at asfaltere vejen, og traumeopløsning er at fjerne de store granitblokke på motorvejen. Hvis de ikke er væk, kommer man ikke særligt hurtigt frem, også selv om vejen er asfalteret.
Med andre ord skal alle tre ting være til stede, for at der kan finde en hurtig, effektiv og positiv livs-ændring sted.

Behandlingen af traumer
Traumer kan skabe ubalancer. Både følelsesmæssige, psykiske og fysiske.
Vi er et produkt af vores erindringer og minder. Vi er skabt af de mennesker, vi har mødt, de ting vi har set, vores viden og erfaring. Nogle af vores minder giver os gode følelser. Andre afstedkommer dårlige følelser og smerte.
Et traume kan ændre et menneske, og denne ændring foregår både i hjernen og i alle kroppens celler. Når man føler sig fanget i en situation, der giver mening, og ikke kan slippe fri, skabes traumet.
Det handler i bund og grund om at erstatte den dårlige oplevelse med en god oplevelse.

Tre forskellige behandlingsmetoder:
1) Behandling med psykoterapi
Hvis man har et traume, en fobi eller stress, og det ikke bliver opløst, vil det blokere for de ny og bedre livs-omstændigheder.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at opløse en smerte. Hvis ikke den bagvedliggende årsag til smerten bliver behandlet, og man ikke ændrer nogle omstændigheder i sit liv, vil smertelindringen blot være symptom-behandling, og situationen vil med stor sandsynlighed genopstå.
Derfor er psykoterapi efter traumebehandling vigtigt.

2) Behandling med farmaterapi (psykopharmaka, medicin)
Dette område vil jeg slet ikke komme ind på her. Medicin virker særdeles effektivt, men har samtidig en masse bivirkninger, og nogle gange kan det være svært at styre en psykologisk og følelsesmæssig proces med medicin. Se også www.parforhold-parterapi.dk/havening-hvorfor-er-det-ukendt

3) Den tredje søjle – Psyko Sanse Terapi (psyko-sensorisk)
Hidtil har man behandlet psykiske og følelsesmæssige uhensigtsmæssigheder på to forskellige måder: Enten med psykoterapi eller med psykofarmaka. Imidlertid findes der en ny tredje måde, som kaldes Psyko Sanse Terapi. Denne metode, som Havening repræsenterer, arbejder både med de fysiske og følelsesmæssige uhensigtsmæssigheder både på et kropsligt, følelsesmæssigt og psykisk plan.

Psyko Sanse Terapien kan deles i to grupper, som behandler følgende typer udfordringer:
1) en eller flere oplevelser, hvor sindet er blevet aktiveret af en begivenhed, eller
2) en følelse, som er afledt af en eller flere begivenheder. Følelserne har måske ikke en klar direkte årsag.

Endvidere er der supplerende grupper psykosensoriske terapi med opbygning af selvværd og lignende. Se www.parforhold-parterapi.dk/havening-i-praksis

Succes-sammenligning

dreamstimemedium_31827205Det viser sig ved praktisk erfaring, at Havening har en stor effekt, og giver betydeligt bedre resultater end andre terapiformer, i forbindelse med følgende typer udfordringer: Frygt, stress, traumer, fobier, uhensigtsmæssige følelser, ubalancer, mangeltilstande og forgiftninger.

Havening har lidt bedre resultater end konventionelle terapiformer med følgende: Læring, søvnproblemer, seksuel dysfunktion og barnlig adfærd.

Havening har  vist sig ikke at have nogen nævneværdig effekt ved: Depression, personlige udfordringer, samt med mentalt retarderede.

Der er ingen bivirkninger ved Havening. Det værste, der kan ske, er at det ikke har nogen effekt. Det bedste, der kan ske, er en markant transformation af livet til det bedre.

.

Læs om danske klienters praktiske erfaringer her.

Tilbage til forsiden

havening-teknisk-forklaring

havening-hvorfor-er-det-ukendt

havening-disclaimer

havening-praktiske-erfaringer

havening-i-praksis
.

 

Mænd er mænd, og kvinder er kvinder

dreamstimesmall_21370439Er vi mon ved at være klar til at kaste gamle traumer af vores skuldre og starte på en frisk?
Hvor meget vil vi lade gammelt nag forpeste vores liv og samliv lige nu?
Er vi parat til at gå i terapi for at få opløst de gamle holdninger og overbevisninger om kampen mellem kønnene?
Hvad er vi parate til at investere af ressourcer, tid, kræfter, penge og stolthed, for at få et godt og lykkeligt parforhold?

Læs Christiane S-M O’Connors blog på http://www.jubii.dk/nyheder/sexogsamliv/christiane-det-er-sexet-naar-maend-er-maend/f6d05dec0c0741fb9517541312588c06 Jeg synes at den er særdeles velskrevet.

.

 

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic