Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed
Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i nogle tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt frem til, at min indtjening er ændret, at jeg har været udsat for vold, eller at der er helbredsmæssige udfordringer i familien”.
Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.
Nødt til
Der er kun fem ting, vi er nødt til:
at trække vejret
at drikke
at spise
at komme af med det igen
at sove
Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.
Vi skal passe på ikke at blande begreberne sammen.
Når man ser statisk på de uheldiges situation, fx de fattige, er det naturligvis synd for dem, at de ikke har råd til alt det, de har brug for og gerne vil have. De har et helt legitimt her-og-nu-behov for mad, bolig, tøj o.s.v.
En mere langsigtet anskuelse af problematikken er, at det er deres (dynamiske) vaner og valg, som har ledt de fattige og ”uheldige” frem til deres nuværende (statiske) situation.
Et kortsigtet behov er fx et barn, der vil have en is, hvilket ikke er unaturligt for et barn. Men den ansvarlige forældre vil sige, at der kun er et kvarter til aftensmad, og at barnet derfor ikke får is. Forældre har et opdrageransvar. De bør have et overblik og kunne se, hvad der er bedst for barnet – selvfølgelig afbalanceret både på den korte og lange bane.
Lederansvar er at kunne se længere end medarbejderne, og have et ansvarligt overblik for helheden.
Parforholdsansvar er at sætte fælles langsigtede værdier højere, end frustrerede følelser og kortsigtet behovsdækkelse.
Hvorfor sker det for nogle par, at man lader sin vrede gå ud over den nuværende søde rare dejlige ægtefælle/kæreste?
Jeg har i min tid haft mange forskellige kærester, inden jeg blev gift, og en af dem var stadig meget vred på sin fraskilte mand. Hver anden weekend var deres fælles barn hos faderen.
Til hverdag havde vi det fint sammen, men i de weekender, hvor sønnen var hos faderen, var hun irriteret og rasende på mig over alle mulige småting. Jeg blev rettet, kritiseret og bebrejdet i lange baner fra fredag eftermiddag til søndag aften, mens drengen var væk.
Da det gik op for os, at hun udlevede sit raseri på mig over den behandling, hun havde været udsat for i sit forrige parforhold, var hun heldigvis selvansvarlig nok til at gå i terapi med sine udfordringer, og dermed faldt der ro over de weekender, hvor hun var bekymret over sin søn og konstant tænkte på, hvordan det gik med ham.
Den psykologiske begrundelse
At lade sin vrede gå ud over en anden person er meget forståeligt – psykologisk set. På samme måde løber vand ned ad bjerget, hvor det er lettest at komme igennem. Men det er dermed ikke sagt at det er OK.
Der er ikke noget i vejen med vrede, når den opstår. Den er en vigtig følelse som signal til, at noget er galt, og at der skal handles. Men det er når vreden tager kontrollen over dig, at det ofte går galt.
Hvad skal du som mand passe på, hvis du dater en kvinde?
Hvis du bare vil have det sjovt uden at det skal være mere alvorligt i dit liv, kan du egentlig gøre, hvad du vil, uden at det behøver at få nogen alvorlige konsekvenser. Det vil bare være læring på din vej.
Men hvis du ønsker at finde dit livs partner, er der nogle signaler, du skal holde øje med. Du skal være opmærksom på at undgå kvinder, der har en adfærd som angivet herunder.
1. Hun er en selvudnævnt “DramaQueen.” Det kan give masser af skænderier i parforholdet. I begyndelsen virker det tiltrækkende, men senere får du mange problemer.
2. Du kan ikke holde nogle af hendes venner ud. De venner, hun har valgt, siger meget om hende, og den måde hun er på.
3. Hun siger, at ALLE hendes eks’er er forfærdelige. Det fortæller mere om hende, end det siger noget om de mænd, hun har været sammen med før dig.
4. Hun stoler ikke på sin chef, sine venner, sin familie. Selv om hun siger, at du er den eneste, hun kan stole på, så vil det sig med stor sandsynlighed ændre sig.
5. Hun behandler tjenere, dørmænd og andre som skidt. Det fortæller en hel del om hendes karakter. Hun har et stort problem med sig selv – og vil senere få det med dig.
6. Hun forventer at blive behandlet som en prinsesse. Dette tyder på, at hun ikke er interesseret i et parforhold i øjenhøjde med accept og respekt i parforholdet.
7. Hun vil hele tiden diskussioner alting. Der er ikke noget galt med konflikter i et forhold. Det er helt normalt og faktisk til tider sundt. Men hvis det foregår hele tiden, vil det slide dig og jer op.
8. Hun bliver vred, når du vil tilbringer for meget tid med dine venner. Det er vigtigt at I har hver jeres liv ved siden af parforholdet. Ellers slider I hinanden op.
9. Hun undskylder aldrig eller tager ansvar for sine egne fejltagelser. Men hun er måske ret nidkær, når det gælder dine fejltagelser. Pas på. Det tyder på lavt selvværd, hvilket vil give dig store problemer senere.
10. Hun har et dårligt forhold til sin familie. Også her er det tegn på, at hun ikke har fået arbejdet ordentligt med sig selv og sine holdninger, inden hun kaster sig ud i et nyt forhold med et andet menneske. Vi lærer jo langt det meste af de mennesker, vi først var mest sammen med.
11. Hun er ikke rummelig eller fleksibel. “Survival of the fittest” betyder ikke, at den stærkeste overlever, men derimod at den, der er i stand til at tilpasse sig, overlever.
12. I har ikke fælles kerneværdier eller mål i livet. Forelskelse i begyndelsen af parforholdet er bestemt ikke nok til at få parforholdet til at blive godt og holde i mange år.
Faktisk er det sidste punkt det vigtigste. Men de andre punkter vil give dig et fingerpeg om, hvilken retning dit kommende parforhold vil tage, og hvilke problemer, du og I vil komme til at møde, når forelskelsen efter en rum tid ebber ud.
