Spring til indhold

Polaritet

Energiernes magnetiske spændingsfelt

PolaritetI min verden findes der ikke kun to, men derimod fire køn.
Der er de to fysiske køn (manden født med testikler og kvinden født med æggestokke), og så er der de to psykiske og følelsesmæssige køn: Det maskuline og det feminine.

Polaritet er den magnetiske kraft, der opstår mellem de to sidstnævnte modpoler, og det er denne spænding, der skaber den oprindelige tiltrækning og gnist i jeres relation.

Som par-coach ser jeg ofte, hvordan parforholdet sander til i praktisk logistik og parallelle liv, fordi denne vitale polaritet er gået tabt i hverdagens trummerum.
At forstå og respektere disse forskelle er ikke blot gammeldags husråd, men en forudsætning for at bevare passionen over tid.

De fire køn: Det fysiske og det psykiske/emotionelle

Det er vigtigt at forstå, at de to fysiske køn ikke nødvendigvis følger de to psykiske/følelsesmæssige køn.
De fleste mænd har mest af det maskuline i sig, og de fleste kvinder har mest af det feminine, men vi indeholder alle en blanding af begge energier, som kan skifte lynhurtigt afhængigt af situationen.
Det maskuline aspekt er ofte præget af rationel logik, målorientering og behovet for at løse problemer i tavshed.
Det feminine aspekt er derimod præget af følelsesmæssig logik, procesorientering og behovet for at skabe tryghed gennem dialog og samhørighed.
Når disse to energier mødes i balance, opstår der en synergi, hvor man supplerer hinandens styrker fremfor at bekrige hinandens forskelligheder.

Når lighed dræber gnisten

Mange moderne par stræber efter en 50-50 model, hvor alt deles helt ligeligt, men mens man kan dele regninger og pligter, kan man ikke dele energi uden at forfladige relationen.
Hvis begge parter befinder sig i den samme energi, forsvinder den seksuelle polaritet, og man ender som forretningspartnere eller værelseskammerater fremfor elskere.
Det maskuline har brug for at lede med vision og retning for at føle succes, mens det feminine har brug for at mærke en stabil ramme og følelsesmæssig sikkerhed for at kunne slappe af og åbne sig.
Problemer opstår ofte, når det maskuline trækker sig ind i sin Hule uden varsel eller forklaring, eller når det feminine føler sig overladt til sig selv uden at føle sig hørt og forstået i følelsernes Brønd.

Solen og månen: Biologiske rytmer

Vi navigerer efter to vidt forskellige biologiske ure.
Manden er ofte som solen, der opererer i en fast 24-timers cyklus, hvor hans testosteron og fokus nulstilles hver morgen.
Kvinden minder i højere grad om månen, der bevæger sig gennem fire forskellige faser i en cyklus på cirka 28 til 32 dage.
Ved at forstå disse rytmer kan man undgå at tage partnerens skiftende tilstande personligt.
Manden skal lære at være klippen, der står fast i hendes emotionelle stormvejr, mens kvinden skal lære at give ham plads til hans behov for frihed og succes uden at føle sig afvist.

Vejen til balance gennem bevidsthed

For at genfinde polariteten skal begge parter tage 100 % selvansvar for deres egen energi.
Det handler om at blive på sin egen “banehalvdel” og udfolde sine naturlige styrker.
Gennem systematiske kommunikationsværktøjer som fx Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD) og ritualer som Slusetid kan I lære at kommunikere jeres behov uden at bebrejde eller kritisere.
Når I lærer at arbejde med forskellene i stedet for mod dem, forvandles jeres konflikter til muligheder for dybere intimitet og forståelse.Par-coach Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

Herunder ser du 10 artikler om polaritet i parforholdet, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

Feminin og Maskulin energi

  • Anslået læsetid: 6 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er feminin og maskulin energi i et parforhold?

Feminin og maskulin energi handler egentlig om Relation og Handling.
Det er to forskellige måder at skabe tryghed, kommunikere og knytte bånd på.
Når energierne er i balance i parforholdet, opstår den polaritet, som styrker kærlighed, nærhed og tiltrækning.

Read More »Feminin og Maskulin energi

Vejen til sund polaritet i jeres kærlighedsliv

  • Anslået læsetid: 6 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvordan får vi gnisten tilbage?

Gnisten kommer tilbage, når trygheden kommer tilbage.
Skab kontakt, vær nysgerrige på hinanden, og genopbyg de små daglige øjeblikke af nærhed.
Og så er det utroligt vigtigt, at I kan kommunikere med hinanden – altså ikke kun udveksle ord og holdninger.

Read More »Vejen til sund polaritet i jeres kærlighedsliv

Behov for at være alene i parforholdet

  • Anslået læsetid: 5 min read

Respekter jeres behov for alenetid og find hjem til dig selv

Behov for at være alene kan være en afgørende sikkerhedsventil for jeres fælles lykke og nærhed.
Særligt for den part, der bærer den maskuline energi, er stilhed ikke et tegn på afstand, men en nødvendighed for at bearbejde stress og genvinde overblikket.
Efter mange år i faste rammer med parforhold, børn, karriere og så videre kan man nemt miste forbindelsen til sin egen stemme, fordi man altid lytter til andres forventninger.
At trække sig tilbage til sin ”hule” handler om at kunne slukke for støjen udefra, og for krav og forventninger, så man igen kan komme til at mærke, hvem man er uden for selve ægteskabet.Read More »Behov for at være alene i parforholdet

De forskellige behov i parforhold

  • Anslået læsetid: 5 min read

Fra konflikt til harmoni

Forskellige behov i parforhold er uundgåelige, da to unikke personligheder altid vil have forskelligartede ønsker og behov til for eksempel nærhed og autonomi.
Vi træder ind i relationen med hver vores baggrund, vores sår fra tidligere og vores måder at søge tryghed på.
Mens den ene part finder ro i konstant samhørighed, har den anden måske brug for distance for at bevare sin selvstændighed og følelse af identitet.
Udfordringen opstår, når vi tolker partnerens behov for plads som et fravalg – eller deres ønske om nærhed som en kontrolmekanisme.
Ved at acceptere vores forskelle som naturlige livsvilkår kan man undgå, at de fører til unødig angst og i stedet bruge dem som en motor for vækst.Read More »De forskellige behov i parforhold

Hvad tænder kvinder på?

  • Anslået læsetid: 7 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

…og hvad er den vigtigste nøgle, mænd ofte overser

De fleste kvinder tænder først og fremmest på følelsen af tryghed, nærvær og følelsesmæssig kontakt.
Når hun mærker, at hendes partner lytter, forstår og står stabilt – også i livets stormvejr – åbner hun sig både følelsesmæssigt og fysisk.
Det er altså ikke tilstrækkeligt, at manden selv mener, at han skaber tryghed (køber ting), er nærværende (rent fysisk), lytter (siger ikke noget) og er stabil (ud i egne øjne).

Det er heller ikke komplimenter eller teknik på lagnerne, der skaber gnisten, men derimod mandens evne til at være en rolig, tydelig og kærlig klippe, hun kan læne sig ind i. Hvor hun kan føle sig tryg.

Read More »Hvad tænder kvinder på?

Hvad tænder mænd på?

  • Anslået læsetid: 7 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

… og hvad er den vigtigste nøgle, kvinder ofte overser

De fleste mænd tænder først og fremmest på følelsen af kvindens respekt og anerkendelse af ham.
Når han mærker, at hans indsats bliver set og rost, og at hans partner stoler på ham og giver plads til hans lederskab, vågner både hans begær, hans handlekraft, hans initiativ og hans engagement.
Det er ikke store ord eller drama, der tænder ham – men følelsen af at være værdsat, kompetent og betydningsfuld i sin kvindes øjne.

Read More »Hvad tænder mænd på?

Den passive mand dræber parforholdet

  • Anslået læsetid: 6 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvordan får vi gnisten tilbage?

Gnisten tænder sjældent midt i kritik og skænderier.
Den trives i respekt, leg og nærvær.


Overblik

  • Gnisten i parforholdet forsvinder oftest på grund af passivitet, som skader respekten og tiltrækningen mellem parterne.
  • Passiv adfærd hos mænd kan føre til, at kvinder overtager styringen, hvilket skaber ubalance i forholdet.
  • For at genfinde gnisten skal mænd tage ansvar og udvise handlekraftigt sundt lederskab, hvilket kræver selvindsigt, ydmyghed og mod.
  • Uden respekt vil kærligheden ikke overleve, da passivitet dræner energien i forholdet.
Read More »Den passive mand dræber parforholdet

Den maskuline styrke: Dominans eller flink fyr

  • Anslået læsetid: 8 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Ubalance dræber relationen

I moderne parforhold ser vi ofte mænd falde i en af to dybe grøfter.
På den ene side findes den overtilpassede ”flinke fyr”, der gør alt for at please sin partner.
Og på den anden side findes den dominerende type, der forveksler rå magt med styrke.

Begge dele er udtryk for en ubalance, der i sidste ende dræner relationen for respekt og gnist.
At finde ind til kernen af sand maskulin styrke handler hverken om at undertrykke eller at underkaste sig, men derimod om at påtage sig et bevidst handlekraftigt lederskab, der skaber tryghed for partneren.

Read More »Den maskuline styrke: Dominans eller flink fyr

Forståelsen af den følende og handlekraftige kvinde

  • Anslået læsetid: 6 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er handleorienteret og relationsorienteret energi i et parforhold?

Handleorienteret og relationsorienteret energi (af nogle mennesker kaldet maskulin og feminin energi) handler ikke om biologisk køn, men om forskellige måder at tænke, føle og kommunikere på.
Når begge energier er i balance, styrkes kærlighed, tiltrækning og tryghed.

I Hoffmann Modellen taler vi om to psykologiske og emotionelle energiformer: Handling og Relation.
Alle mennesker rummer begge energier, men i forskellig grad. Det er mønstre, ikke stereotyper.


Read More »Forståelsen af den følende og handlekraftige kvinde

Hvorfor er kvinder emotionelle og mænd rationelle?

  • Anslået læsetid: 6 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Forståelse af jeres logik: Vejen til et bedre parforhold

Ofte føles det i parforholdet som om at mænd og kvinder taler to vidt forskellige sprog.
Mens manden forsøger at navigere gennem livet med en rationel tilgang, opleves kvinden ofte som mere kompleks og nuanceret.

Denne grundlæggende forskel bunder ikke i enten manglende eller ond vilje, men derimod i to forskellige former for logik, der har udviklet sig over mange tusinder af år. Den rationelle og den følelsesmæssige logik.

For at skabe et harmonisk parforhold er det nødvendigt at forstå, at jeres forskelligheder er jeres styrke – når de vel at mærke bliver håndteret med respekt i stedet for irritation.

Read More »Hvorfor er kvinder emotionelle og mænd rationelle?