Spring til indhold

Lederskab

Det maskuline lederskab i parforholdet

Maskulint lederskab i et parforhold handler ikke om at bestemme, dominere eller tage styringen fra den anden.
Derimod handler det om at tage ansvar for relationens trivsel, retning og stabilitet.
Det er en form for moden tilstedeværelse, der skaber ro, klarhed og tryghed – ikke gennem kontrol, men gennem integritet.

Maskulint lederskab er ikke forbeholdt mænd.
Det er en energi og en kompetence, som begge køn kan udtrykke. Det er evnen til at stå fast, tage initiativ og skabe struktur, når relationen har brug for det.
Og det er evnen til at være nærværende og lyttende, når kontakten kræver det.

De fire køn

Mange års erfaring som parcoach har lært mig, at der findes i alt 4 køn: 2 fysiske køn og 2 psykiske/emotionelle køn.

Vi er enten født som mænd med testikler, eller som kvinder med æggestokke. Det er et biologisk faktum.

Der udover er der de to psykiske og følelsesmæssige køn: Det feminine og det maskuline, som er både i mænd og kvinder.
Dog har de fleste mænd mest af den maskuline energi i sig, og de fleste kvinder har mest af den feminine energi i sig.

Mange problemer i dag i parforhold udspringer af manglen på viden om forskellen mellem de to ikke-fysiske køn, og tabet af roller. Alting er i opbrud, og det giver nogle nye problemer.

Hvad betyder maskulint lederskab i praksis?

Maskulint lederskab viser sig i evnen til at:
* tage ansvar for stemningen og dynamikken i parforholdet
* skabe retning, når tingene bliver uklare
* holde roen, når følelserne bliver stærke
* tage initiativ til samtaler, løsninger og kontakt
* være tydelig uden at være hård
* være stabil uden at lukke ned

Det maskuline lederskab er ikke en rolle, men en relationel kompetence. Det er evnen til at være den, der holder rammen, så relationen kan være tryg.

Når det maskuline lederskab mangler

I mange parforhold opstår der uro, når ingen tager lederskab. Det viser sig som:
* konflikter, der kører i ring
* beslutninger, der udskydes
* følelsesmæssig uro, fordi ingen skaber stabilitet
* praktisk kaos, fordi ingen tager initiativ
* en partner, der føler sig alene med ansvaret

Når det maskuline lederskab er fraværende, bliver relationen let præget af usikkerhed og frustration.

Når det maskuline lederskab bliver for hårdt

Den anden yderlighed er, når lederskabet bliver kontrollerende. Det viser sig som:
* hurtige løsninger i stedet for kontakt
* manglende plads til følelser
* behov for at have ret
* rigiditet i stedet for fleksibilitet
* en partner, der føler sig overhørt

Her bliver lederskabet en mur i stedet for en støtte.

Maskulint lederskab som ansvar for trivslen

Det vigtigste aspekt af maskulint lederskab er ansvaret for trivslen i parforholdet. Ikke som en byrde, men som en modenhed. Det betyder:
* at tage initiativ til at reparere efter konflikt
* at skabe rammer for nærhed og kontakt
* at være opmærksom på dynamikken mellem jer
* at tage ansvar for egne reaktioner
* at være den, der går først, når noget skal ændres

Lederskab handler ikke om at gøre alt selv. Det handler om at tage ansvar for det, man bringer ind i relationen – og for den retning, man ønsker at gå sammen.

Maskulint lederskab i parterapi

Når jeg arbejder med par, ser jeg ofte, at det maskuline lederskab enten er blevet for svagt eller for hårdt. Begge dele skaber ubalance. I terapien arbejder vi med at finde den modne form for lederskab frem: den, der skaber ro, retning og kontakt.

Når det maskuline lederskab bliver sundt, falder konfliktniveauet. Kommunikation bliver lettere. Den feminine energi får plads til at blomstre. Og parforholdet får en ny form for stabilitet og dybde.

Maskulint lederskab handler ikke om magt.
Det handler om ansvar.

Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parterapiPar-coach Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

Herunder ser du 10 artikler om lederskab i parforholdet, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.
Herunder ser du 10 artikler om maskulint lederskab i parforholdet, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

Lederskab og moderskab

  • Anslået læsetid: 10 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Rollerne i parforholdet

Indtil 60’erne levede vi i et overvejende patriarkalsk samfund med faderfiguren som den dominerende og enevældige.

Lederskab og moderskabDet er min fornemmelse, at fra 1968 har de feminine kræfter mere eller mindre erstattet de maskuline, og vi er blevet et overvejende matriarkalsk samfund i stedet.
Det ses mange steder, blandt andet i parforholdet.
Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke, men der er kommet en ubalance, som blandt andet kan ses i skilsmisse­statistikkerne.Read More »Lederskab og moderskab

Initiativ og respons

  • Anslået læsetid: 3 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Hærvejen
Tanker På Vandring! Kærlighedens veje og vildveje.
Langdistancevandring – med refleksioner uden filter.

Alle mennesker, både mænd og kvinder, har noget maskulint og feminint i sig. De fleste mænd har mest af det maskulin, og de fleste kvinder mest feminin energi i sig.
Lidt firkantet sat op er fordelingen tre til en i de fleste mennesker.
Så når vi taler om kønsroller og stereotyper, handler det ikke primært om mænd og kvinder, men mere om maskulin og feminin energi.Read More »Initiativ og respons

Hvordan kan manden rumme sin kvinde?

  • Anslået læsetid: 7 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er rigtigt svært for mænd?

rumme kvinderDet er at kunne rumme kvinden og hendes følelser!

En gang imellem flegner kvinden ud og uden nogen bestemt anledning udfordrer hun sin mand.
Det kan ske med ujævne mellemrum, uden at det behøver at have noget med menstruationen at gøre.
Men hvis det er kvindens 4 månedlige, faser kan du læse mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/feminin-og-maskulin/manden-er-som-so…en-er-som-maanen

Det er som en slags virus, der pludselig aktiveres i et computerprogram.
Som nævnt kan det være de månedlige faser, men for nogle mennesker kan der godt gå dage eller år mellem udbruddene.

Forklaringen på kvindens irrationelle adfærd kan være en af flere.Read More »Hvordan kan manden rumme sin kvinde?

12 ting, ressourcestærke mennesker gør

  • Anslået læsetid: 9 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad skal der til for at få et godt liv og parforhold?

Hvilke ressourcer skal der bruges?

Et godt parforholdMental styrke er afgørende for, om vi har et godt liv.
Der er mange niveauer af mental styrke, og de er alle nødvendige for at få succes.
Imidlertid har et særligt område stor indflydelse på, om vi er lykkelige eller ej, og det er den følelsesmæssige styrke.Read More »12 ting, ressourcestærke mennesker gør

Lyst, pligt og hensyn til hinanden

  • Anslået læsetid: 2 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


modig

Skal vi altid sige og gøre, lige hvad der falder os ind?

Da jeg som 25-årig var på min store rejse med rygsæk gennem Mellemøsten i 2½ måned fra Egypten til Indien, oplevede jeg mange specielle og underlige ting.

Noget af det, der gjorde rigtig stort indtryk på mig, var, at jeg i en by i Indien så en mand komme gående hen ad fortovet. Han lignede lidt en vildmand med hår og skæg, og var pjaltet i tøjet. Lige pludselig stoppede han op, trak bukserne ned, satte sig på hug på fortovet og sked. Derefter rejste han sig op, trak bukserne op igen og gik helt uanfægtet videre. Ingen omkring ham reagerede på optrinnet.Read More »Lyst, pligt og hensyn til hinanden

Er din kone træt af ”den pæne dreng”?

  • Anslået læsetid: 6 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad kan vi lære af “de slemme drenge”?

Du har gjort alt for din kone. Du har for eksempel tjent gode penge, ordnet meget af det praktiske derhjemme, altid gjort hvad hun bad dig om, har ingen dårlige vaner – og alligevel er hun utilfreds og brokker sig.

Grunden er måske, at tiltrækningen er forsvundet.
Tiltrækning mellem to mennesker er som den magnetiske kraft mellem magnetens to poler.
Det kildrer i maven, og føles fantastisk i hele kroppen.
Vi vælger ikke bevidst, hvem vi vil tiltrækkes af.
Det sker helt af sig selv, når vi møder et menneske, der trykker på de rigtige knapper.
Selvfølgelig kan man ikke blive ved med at være lige tiltrukket af sin partner hele livet igennem på samme måde som man var i forelskelsesfasen.
Men hvis tiltrækningen forsvinder helt, opstår problemerne.Read More »Er din kone træt af ”den pæne dreng”?