fbq('track', 'ViewContent');

film

Force Majeure

force_majeure_plakatJeg har lige været til for-præmiere på en meget tankevækkende svensk film om parforhold. Handlingen og klipningen er langsom, men med nogle meget dramatiske og effektfulde optrin.

Handlingen er følgende: En typisk familie med to børn er på skiferie i alperne. En pludseligt opstået lavine får manden til at flygte og kvinden tager sig af børnene. Dette tema er resten af filmen bygget op omkring, og elementerne er frygt, svigt, benægtelse og dårlig kommunikation.

Vi er vidner til et parforhold og en familie, der langsomt, men sikkert, synker ned i frustration og fortvivlelse, fordi situationerne ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt. Det udvikler sig hele tiden værre og værre.

Selvfølgelig starter krisen i parforholdet ikke med lavinen. Det svarer til, at nogle amerikanere tror, at terrorisme startede den 11. september 2001. Der har været en uhensigtsmæssig rollefordeling og holdning til parforholdet længe forinden, men den chokerende oplevelse ryster hele grundlaget for parforholdet.

For at få bearbejdet den traumatiske oplevelse tyer filmens hovedpersonener til deres vennekreds, men vennerne véd af gode grunde heller ikke, hvordan de skal reagerer på de informationer om adfærd og følelser, de får. Det udløser nogle pinlige og lattervækkende scener. Selvfølgelig har vennerne ingen forudsætninger for at håndtere kriser, lige så lidt som at de heller ikke kan reparere deres bil, hvis den går i stykker.

Manden er flov og skamfuld over sine handlinger og adfærd i en farefuld situation, og han bruger benægtelse til at fortrænge den ødelæggende følelse (se psykologiske forsvarsmekanismer på http://www.parforhold-parterapi.dk/ forsvarsmekanismer). Han er ikke i stand til at indrømme og undskylde en forfærdelig handling. Men kvinden bliver frustreret over ikke at føle sig mødt, rummet og forstået. Da hun konfronterer manden med fakta i form af hans egne videooptagelser, bryder han helt sammen, fordi hans egenopfattelse bliver truet.

Læs mere...

Min søsters børn

Jeg har lige set omkring ti minutter af filmen “Min søsters børn i sneen”. Min familie zappede rundt, og vi dumpede lige ned i den. Jeg må indrømme, at jeg er rystet over, hvad jeg så.

minsøstersbørnEr det mon blot tidstypisk, at mændene er hjælpeløse og dumme, og kvinderne er intrigante og dominerende? Det er i hvert fald ikke en film, at min datter, Sofia på fire år, kommer til at se før om rigtigt mange år. Jeg mener, at den er totalt uegnet for børn.

En film bliver produceret for at tjene penge – på samme måde som en politiker siger noget, der kan give stemmer. Både film og politik dækker et aktuelt behov. Ellers ville det ikke kunne betale sig. Jeg bekymrer mig imidlertid meget for den høje skilsmisseprocent, de mange dårlige fungerende parforhold, og alle de børn, der mistrives, fordi mor og far ikke kan finde ud af det sammen. Film er blot et symptom på vores problemer. Vi kan ikke løse problemerne ved at forbyde film som ”Min søsters børn”, men jeg kan derimod tage ansvar for mit (og min families) liv, ved fx at opdrage mine børn, spise sundt, dyrke motion, beskæftige mig med fornuftige ting, være opmærksom (især på mine relationer), og i det hele taget undgå for lidt eller for meget af noget som helst…

Ingen ansvarlige forældre lader heller deres børn se porno- eller volds-film. Det kan vi nok hurtigt blive enige om. Men jeg tror, at det er vigtigt, at vi er kritiske for, hvad vi indtager. Det gælder både fysisk og psykisk. Det er jo ikke ligegyldigt, om man lever af pizza og cola, også selv om man er klar over, at det nok ikke er så godt for helbredet. ”Det gør ikke noget, at jeg spiser junkfood og slik, for jeg dyrker masser af motion”.

På samme måde vil det, vi ser og hører, også påvirke os på en eller anden måde. Vi er et produkt af de input, vi modtager. Både psykiske og fysiske. Vores valg afgør de konsekvenser, vi oplever.

Læs mere...

Nye videoer

IMG_0011Jeg har fået stor respekt for instruktører, producere og alle andre, der har med film at gøre. I dag havde jeg tre skuespillere til at hjælpe mig med at lave en video om parterapi. Pyha et kæmpe arbejde at få tingene til at passe sammen og få det hele med. Og nu skal der redigeres…

I overmorgen kommer næste hold skuespillere. Jeg forventer at videoerne er færdige i løbet af et par uger.

.

 

En film om parforhold

Jeg kommer lige fra biografen, hvor jeg har set ”Hope Springs” sammen med min kone. En FANTASTISK film, som jeg på det varmeste vil anbefale alle ægtepar at se – uanset hvor godt eller dårligt deres ægteskab er kørende. Historien er god, skuespillet er godt, og den er også godt filmet. Jeg er dybt imponeret – og bevæget. Vi både grinede og græd undervejs i filmen.

Alle ægteskaber bevæger sig gennem forskellige faser – både behagelige og ubehagelige. Sådan er parforholdets natur. Ethvert forhold rummer både glæder og sorger, misforståelser og samhørighed, frustration, lykke, kærlighed og laden-stå-til. I filmen ønsker den ene part (Maryl Streep) en forandring i det fastlåste parforhold. Manden (Tommy Lee Jones) tager voldsomt afstand fra nogen som helst ændring i status quo. Terapeuten (Steve Carell) arbejder på præcis samme måde som jeg gør, når jeg laver parterapi (bortset fra at jeg lader klienterne sidde over for hinanden, og at der ikke er et bord imellem os).

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic