God kommunikation er ikke, hvad man TROR, man siger og udtrykker.
Det er derimod, hvordan dét, man siger, bliver OPFATTET.
Enhver god kontakt indeholder tre faser
Ofte er det en dårlig kontakt, der ødelægger kommunikationen i parforholdet – og i alle mulige andre relationer.
Der er nogle grundlæggende mellemmenneskelige regler, der skal overholdes, for at kommunikationen kan lykkes.
Kontakt med et andet menneske (eller mellem to lande, firmaer, venner m.m.) består af tre dele:
- før-kontakten
- fuld-kontakten
- efter-kontakten
Før-kontakt
Før-kontakt er en indledende fase, hvor man undersøger, om det er et godt tidspunkt (at tale sammen), og om stedet og formen er optimal.
Man mangler noget og har et behov, man ønsker at få dækket, fx samtale, information, nærvær eller sex.
Grunden til, at man har lavet Samtykkeloven, er fordi unge mennesker ikke har lært dette punkt i deres barndomshjem.
Hvis flere mennesker havde kendt til de tre faser, havde vi ikke haft alle de #MeToo problematikker….
I før-kontankten kan man bruge nogle bestemte sociale ritualer, vi er blevet enige om, fx en rømmen, et langt blik eller et “Hej!”.
Formen er vigtigere end indholdet.
Før-kontakten kan være enten lang eller kort – afhængigt af situationen.
Det kommer an på om det fx er oplysning om hvad klokken er, eller om det er at gå i seng med hinanden på den første date.
Før-kontakten er ekstrem vigtig for at den efterfølgende fuld-kontakt kan lykkes.
Klik her for at se flere anmeldelser
Fuld-kontakt
Fuld-kontakt er udveksling af det, der er vigtigt for begge parter.
For to forretningsforbindelser kan fuld-kontakt være at forhandle om kvalitet, pris og lignende.
I et parforhold er det det autentiske møde mellem to mennesker, der tager, tager imod og giver til hinanden.
Blandt venner kan det være at gå i biografen sammen.
I parforholdet kræver det både opmærksomhed, mod og åbenhed fra begge parter at få det bedste ud af det.
Når behovet er dækket, og begge føler sig ”mætte”, slutter fuld-kontakten.
Se også De 5 niveauer af kommunikation (Tavshed, Høflighed, Fakta og informationer, Tanker, meninger og holdninger, samt Følelser)
Efter-kontakt
Efter-kontakt er vigtig, for at ingen skal føle sig svigtede, afviste eller forladte.
I forskellige sammenhænge er der visse aftalte ritualer, der skal overholdes, for at det føles rart.
Det kan være et “Det ringer på døren. Jeg bliver nødt til at lægge på” eller ”På gensyn”, eller det er farvel for altid.
I amerikanske TV-serier er den manglende Efter-kontakt bemærkelsesværdig. Der bliver sagt en punch-line, og så skifter scenen (brutalt).
Tilbagetrækningen og efter-kontakt er vigtig, for at der senere kan skabes en ny sund før- og fuld-kontakt.
Hvis de tre kontakt-faser ikke fungerer optimalt, kan man opleve ubehag og gnidninger.
Nogen gange er ingen af parterne bevidste om, hvad der er galt.
De kan kun mærke, at NOGET er galt.
I parforholdet drejer det sig ofte om dårlige vaner eller om manglende viden om ”parforholdets færdselsregler”.
2:29 minutter
Links til andre artikler om kommunikation i parforhold:
Barrierer
Kritik og bebrejdelser
Brok
Positiv og negativ
Sig JA
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen