Spring til indhold

Tillid

Tillid er fundamentalt i et godt parforhold

TillidHer er nogle måder at opbygge (eller genopbygge) tillid i et parforhold:

  • Vær ærlig og gennemsigtig
    I parforholdet er hemmeligheder lige så skadelige som løgne. Partneren bør have indsigt i alle aspekter af livet, inklusive samtaler, møder og besøgte steder.
    En høj grad af gennemsigtighed er afgørende for at opbygge tillid.
  • Hold hvad du lover
    Du skal være pålidelig. At holde løfter og betroelser er vigtigt, og partneren skal kunne stole på, at du bliver, selv når det er svært.
  • Tilgiv, men husk at tillid skal genopbygges over tid
    Tilgivelse bør gives øjeblikkeligt, mens genopbygning af tillid tager tid.
    Tilgivelse kan ikke optjenes, men tillid skal optjenes over tid gennem handlinger.
    Tilgivelse er vigtig for din egen skyld, ikke for den andens.
  • Vær bevidst om dine handlinger
    Tillid skabes gennem konsekvente handlinger og den måde, du er på.
    Handlingerne skal gentages (mange gange) for at tilliden kan slå rod.
  • Kommuniker åbent og selvansvarligt
    Tal sammen og forstå hinanden, også selvom I ikke er enige.
    Øv jer i at “kvittere” for at undgå misforståelser.
    Og øv jer i at passe godt på med ordet DU.
  • Udvikle selvtillid
    Du skaber selv tillid ved at erhverve dig selv-tillid. Dette kommer ikke udefra, men ved at øge dit selvværd over tid.
  • Sæt sunde grænser
    Vær tydelig omkring dine grænser og behov.
  • Vis taknemmelighed
    Vær taknemmelig for de positive ting i forholdet.
  • Tag ansvar
    Begge parter skal tage ansvar for at genopbygge tilliden, selv hvis den ene har begået en fejl.
  • Ingen forventninger om clairvoyance
    Du må ikke forvente, at din partner kan læse dine tanker. Den eneste forventning, I kan have til hinanden i parforholdet, er, at partneren er ærlig. Alle andre forventninger vil give ballade.
  • Vær opmærksom på de små ting
    Læg mærke til din partners kærlige intentioner. Spørg, hvis du er i tvivl.
  • Accepter forskelligheder
    Respekter hinandens forskelligheder og opfattelser.
  • Prioritering
    Prioriter din partner og parforholdet over alle andre og alt andet.

Det er vigtigt at huske, at et godt og langvarigt parforhold ikke kommer af sig selv.
Hvis tilliden er brudt, kan det genoprettes, men det kræver en målrettet og vedvarende indsats fra begge parter.