Spring til indhold

Hvornår svækker vi og hvornår styrker vi hinanden?

svække og styrke Til dagligt vil vi gerne styrke os selv og andre, men nogen gange kommer vi alligevel uforvarende til at gøre det modsatte af det, der er hensigten. Jeg kommer her med eksempler fra seks områder, hvor vi enten styrker eller svækker hinanden:

Økonomien

Forbrugslån svækker vores økonomi.
Investeringslån styrker den.

Maden

Når vi kærligt tilbereder de gode råvarer, styrker vi maden, som giver os næring og energi.
Når vi smækker en færdiglavet pizza i mikrobølgeovnen, bliver vi måske mætte (kortvarigt), men får ingen næring.

Familiesammenholdet

Når vi spiser vores måltider sammen, i smukke omgivelser og ro, styrker vi familiebåndene.
Hvis vi sidder hver for sig og spiser, og måske samtidig ser fjernsyn eller besvarer telefonopkald, svækker vi familiebåndene.


Klik her for at se flere anmeldelser

Parforholdet

Siger du nej, er kritisk, negativ og destruktiv i din argumentation, svækker du jeres parforhold.
Siger du ja og fra, er glad og tillidsfuld, er positiv og konstruktiv, så styrker du jeres parforhold.

Selvværdet

Lader du dine børn sidde og se TV eller spille computer, mens du selv knokler rundt og gør rent, laver mad, vasker tøj og lignende, svækker du deres selvværd. Her-og-nu nyder de selvfølgelig det høje serviceniveau og trives tilsyneladende, men på sigt svækker det deres selvværd og fællesskabsfølelsen.

Deltager dine børn derimod i de huslige pligter på lige fod med alle andre i familien – selvfølgelig med alderssvarende opgaver– styrker du deres følelse af at gøre en positiv forskel og bidrage til fællesskabet. De mærker, at der bliver regnet med dem, og at deres indsats har værdi. Dette øger deres selvværd.

Helbredet

Hvis man får en helbredsmæssig udfordring i form af fx lungebetændelse, styrker man kroppens eget immunforsvar ved at indtage gode højeffektive kosttilskud, der giver kroppen de byggesten, kroppen har brug for – for at kunne fungere optimalt. Hver gang man har en helbredsmæssig udfordring, er det som en slags naturlig vaccination. Dette styrker kroppens eget immunforsvar til næste gang, der kommer et angreb.

Hvis man får fx lungebetændelse, og vælger at tage antibiotika, er det som en besættelsesmagt, der går ind og slår modstanderne ihjel. Kroppens eget immunforsvar bliver sat ud af spillet, og man svækker kroppen. Kortsigtet er ”angriberne” slået tilbage, men på lidt længere sigt har de mere frit spil, og man risikere at skulle mobilisere endnu mere ”besættelsesmagt” igen og igen. Dertil kommer også bivirkningerne fra medicinen.

De fleste er enige i ovenstående punkter – i det mindste i de fleste af dem – men hvorfor går det så nogen gange galt alligevel?

Måden at forhindre svækkelse på, er at blive bevidst om, hvad der foregår. At kigge sine overbevisninger efter i sømmene, at stoppe automat-adfærden, og at blive i stand til at vælge ud fra et overblik og en bedre indsigt.

Måden at styrke hinanden på, er at fokusere på det, vi er gode til, og hvad der fungerer.

Forestil dig, at både du selv og andre var mest optaget af at styrke hinanden? Hvordan ville dit liv være, hvis dette var tilfældet?

.