Spring til indhold

Hvor er fokus?

dreamstimemedium_7217007 I vores job er vi selvfølgelig kundefokuseret – eller burde være det. Hvis man er selvstændig og ikke sætter kunden i centrum, mister man sit indtægtsgrundlag. Hvis man er arbejdstager, og ikke fokuserer på sit job, bliver man fyret.

Er vi mon lige så fokuserede på vores partner i vores parforhold? Det vil være en god ide at være det….

Hvordan har du mon det selv med at blive ignoreret af din partner? Nej, vel! Og det gælder begge veje.


Klik her for at se flere anmeldelser

Teknikum

Da jeg i sin tid uddannede mig til ingeniør på Helsingør Teknikum, skulle jeg på et tidspunkt ringe til skolen. Dengang kiggede man i telefonbogen for at finde et telefonnummer, men Helsingør Teknikum var der ikke. Så kiggede jeg under T for Teknikum, men stadig uden held. Da jeg dagen efter kom op på skolen igen, snakkede jeg med administrationen om det uhensigtsmæssige i at skolen slet ikke stod i telefonbogen. Til min store overraskelse fik jeg at vide, at skolen stod under I, for Ingeniørhøjskolen. Men hvem kunne dog vide det – andre end de ansatte på Helsingør Teknikum.
Hvor var fokus henne? Hvor havde ledelsen fokus og overblik? Det lød jo fint og fornemt med Ingeniørhøjskolen, men i folkemunde der hed altså Helsingør Teknikum eller Teknikum. Man var altså fra ledelsens side slet ikke fokuseret på kunderne, men mest på sig selv og på sin egen selvhævdelse. Man havde ikke en gang så meget overblik, at man i telefonbogen OGSÅ havde sat navnet under H og T. Få år senere lukkede Helsingør Teknikum i øvrigt. Hvorfor mon?

Sygehus

Fornyligt skulle jeg have min datter på skadestuen. Det sker heldigvis temmelig sjældent. Da jeg kom hen til indgangen til det store område med Frederiksberg Sygehus, var der en stor tavle med henvisninger til alle afdelinger, men ingen steder stod der noget med skadestue. Jeg måtte spørge mig for. Det viste sig, at jeg skulle have kigget under “Akutmodtagelse”…… For nogle år siden lagde jeg mærke til, at der på Hvidovre Hospital stod skilte med fx “Anæstesi” og lignende. Jeg anede ikke, hvad det betød – og hvor skulle jeg vide fra, at det var “Bedøvelse”. Men hvorfor skriver de så ikke, så brugerne kan forstå det? Hvem har glæde af at præsten prædiker på latin?

Parforholdet

dreamstimemedium_12255115Ofte oplever jeg, at man i parforholdet er mest fokuseret på, hvad man kan få, og hvad man vil have, i stedet for på partneren. Hvis begge gør dette, så er der ingen, som får, hvad de gerne vil have. Min erfaring er, at den mest hensigtsmæssige måde at fokusere og prioritere på, er via prioriteringstrekanten. Husk lige hvordan det føles at blive ignoreret af sin partner. Det gælder begge veje. Først og fremmest skal du prioritere dig selv i form af at mærke dine egne behov og at kunne udtrykke dig. Er det ikke meget rart at vide, hvor partneren er henne og hvordan vedkommende har det? Dernæst skal I hver især prioritere partneren. Giv hinanden fokus – før både karriere og børn. Til allersidst ligger alt muligt andet.
Denne måde at prioritere på giver det bedste resultat i den lange bane, og på den måde får alle hvad de gerne vil have.

.