Spring til indhold

Hvad påvirker os mest?

dreamstimemedium_21268678 Børneforsker Erik Sigsgaard påpeger i en artikel på DR.DK, at skæld-ud er lige så skadeligt for et barn som at slå.

www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-skaeldud-skader-dit-barn-ligesom-lussinger

Jeg kan følge ham rigtigt langt, men jeg mener, at det kun delvist er rigtigt.

Kærlighed mærkes på forskellige områder, som parterapeuten Gary Chapman har opdaget. Disse er: Anerkendende ord, Tid til hinanden, Tjenester, Gaver og Fysisk berøring. Vi udtrykker og vi mærker kærligheden på disse måder. Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog

Imidlertid er et af områderne vores primære, som betyder mest for os. Når vi får kærlighed på dette specielle område, mærker vi stor kærlighed. De andre er også mere eller mindre vigtige, men det primære er det vigtigste. Men ligesom vi mærker stor kærlighed på dette område, så bliver vi også ekstra sårede, hvis vi bliver eller angrebet på samme område. Det føles specielt hårdt. Meget hårdere end de andre områder.


Klik her for at se flere anmeldelser

Et menneske, hvis primære kærlighedssprog er Fysisk Berøring, elsker at blive rørt ved og at røre. Men hvis dette menneske bliver slået, føles det betydeligt værre, end for andre mennesker.

Og et menneske, hvis primære kærlighedssprog er Anerkendende ord, nyder at blive rost. Men hvis det bliver skældt ud, er det mange gange hårdere, end for andre i lignende situation.

Derfor mener eg, at artiklen kun delvis er rigtig. I børneopdragelsen skal der være konsekvens. Hvis mit barn for anden gang løber ud på motorvejen for at lege, vil jeg skælde ud og råbe meget højt, også  selv om mit barns primære kærlighedssprog skulle være Anerkendende ord.

Men artiklen har helt ret i, at man ikke skal bruge skæld-ud som standard opdragelses-metode. Det gælder i øvrigt både i børneopdragelse og i parforholdet. Lad være med at skælde ud, ignorere eller slå. Kommunikér i stedet!

.