Spring til indhold

Følelsesmæssig vold – Når ordene gør lige så ondt som fysiske slag

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad er følelsesmæssig vold?

De fleste mennesker véd, at det er forkert at slå.
Hvis en person bliver slået, er det synligt. Der kan komme blå mærker, sår og fysiske skader.

Men hvad nu, hvis skaden ikke kan ses?
Hvad nu, hvis den sidder i selvværdet, i hjertet eller i følelsen af at være noget værd?

Følelsesmæssig vold er en form for adfærd, der får et andet menneske til at føle sig nedgjort, ydmyget, manipuleret, afvist eller værdiløst.
Og selvom der ikke nødvendigvis er nogen fysiske spor, kan konsekvenserne være dybt alvorlige. Lige så alvorlige som den fysiske vold, og nogen gange værre.
Mange mennesker har stadig sår fra ord, de fik kastet i hovedet mange år tidligere.


Overblik

  • Følelsesmæssig vold er adfærd, der får andre til at føle sig værdiløse og kan have alvorlige konsekvenser, selv uden fysiske spor.
  • Afvisning af andres oplevelser i konflikter forværrer skaderne og fører ofte til yderligere følelsesmæssig vold.
  • Skældud og nedladende kommentarer er mere skadelige end mange tror og kan især påvirke børn negativt.
  • Det er vigtigt at skelne mellem ansvar og skyld; ansvar betyder at forstå ens egen rolle i konflikten.
  • Empati og nysgerrighed i kommunikationen er nøgleelementer for at skabe sundere relationer og reducere følelsesmæssig vold.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side


Når vi afviser den andens oplevelse

En af de mest almindelige fejl i konflikter opstår, når et menneske fortæller, at noget gjorde ondt.
Måske siger partneren:
“Det, du sagde, gjorde mig virkelig ked af det.”
Og svaret bliver:
“Det var da ikke så slemt.”
“Eller: Du overdriver.”
“Eller: Det var jo bare for sjov.”
Problemet er, at vi dermed kommer til at afvise den andens oplevelse.

Psykisk og følelsesmæssig vold

Forestil dig, at en person bliver slået og siger:
“Det gjorde ondt.”
og den anden svarer:
“Nej, det gjorde det ikke.”

Det svarer til at en siger:
“Jeg fryser”
og den anden siger:
“Nej, jeg kan se, at du har det for varmt!”

De fleste kan se det absurde i de situationer.
Alligevel sker noget lignende hver eneste dag i parforhold, familier og på arbejdspladser, når menneskers følelsesmæssige oplevelser bliver afvist eller bagatelliseret.

Skaden ligger i oplevelsen

Følelsesmæssig vold handler ikke nødvendigvis om intentionen bag handlingen.
Det handler om virkningen.
Det betyder ikke, at vi skal gøre os ansvarlige for alle andre menneskers følelser.
Vi har haft rigeligt med krænkelses-kultur i denne tid.

Det betyder derimod, at vi bør være nysgerrige på, hvordan vores adfærd påvirker andre.
Hvis et menneske fortæller dig, at noget gjorde ondt, hjælper det sjældent noget at diskutere, om det burde gøre ondt.
Langt bedre vil det være at spørge:

  • Hvordan oplevede du det?
  • Hvad var det, der gjorde ondt?
  • Hvad skete der inde i dig?
  • Hvordan kunne jeg have gjort det anderledes?

Empati betyder ikke nødvendigvis, at du er enig.
Empati betyder, at du forsøger at forstå.

Se endvidere Hoffmann Strategien med ansvarlighed.


Skældud er mere alvorligt, end mange tror

Mange mennesker er vokset op med forestillingen om, at skældud er en naturlig del af livet.
Men skældud er sjældent konstruktivt.
Når mennesker bliver råbt ad, ydmyget eller nedgjort, aktiveres de samme alarmsystemer i hjernen, som aktiveres ved andre former for trusler.

Derfor kan skældud skabe:

  • Utryghed
  • Lavere selvværd
  • Frygt
  • Distance i relationen
  • Mistillid

Særligt børn er sårbare.
De lærer ikke blot af dét, vi siger. De lærer primært af den måde, vi behandler hinanden på.

De små handlinger, der langsomt nedbryder

Når mennesker hører ordet vold, tænker de ofte på noget dramatisk.
Men følelsesmæssig vold kan også være langt mere subtilt og ikke-synligt.
Det kan være:

  • Konstant kritik
  • Sarkasme og hån
  • Nedladenhed
  • Manipulation
  • Tavshed som straf
  • Offentlig ydmygelse
  • At gøre grin med partnerens følelser
  • At undergrave den andens autoritet over for børnene

Mange af disse handlinger sker uden onde intentioner.
Men det ændrer ikke på virkningen og konsekvenserne.
Gentages adfærden over tid, kan den langsomt slide på både relationen og mennesket.

Ansvar er ikke det samme som skyld

Når vi taler om følelsesmæssig vold, er det vigtigt at skelne mellem skyld og ansvar.
Skyld handler ofte om at placere ansvaret hos en bestemt person. At finde en synder.
Ansvar handler derimod om at undersøge sin egen andel. At se sit eget ansvar.

Hvis du opdager, at noget af dét, du gør eller siger, sårer andre mennesker, har du mulighed for at tage ansvar.
Ikke ved at slå dig selv oven i hovedet.
Men ved at være villig til at lære.
Ved at lytte for at forstå.
Ved at justere din adfærd.
Ved at udvikle dig.

Samtidig er det vigtigt at forstå, at andre mennesker også har ansvar for deres egne følelser og reaktioner.
Ingen kan tage det fulde ansvar for et andet menneskes indre liv.

Men vi kan tage ansvar for vores egne handlinger og vores egen adfærd.

Hvad kan du gøre anderledes?

Hvis du ønsker sundere relationer, kan du begynde med nogle enkle spørgsmål:
Når nogen fortæller dig, at de er blevet såret

  • Stop op
  • Lyt
  • Stil spørgsmål
  • Forsøg at forstå oplevelsen
  • Sig undskyld

Undgå at forklare, forsvare eller bortforklare i første omgang.
Husk: “Dine venner behøver ikke dine forklaringer, og dine fjender tror alligevel ikke på dig!”

Når du selv føler dig såret

  • Beskriv din oplevelse og dine følelser.
  • Tal om virkningen frem for intentionen
  • Undlad at bruge ordet DU (dig, din, man, nogen osv). Tal selvvansvarsprog.
  • Fortæl, hvad du mærker
  • Undgå angreb og bebrejdelser

I et parforhold kan I med fordel bruge Brønden, som er eminent til at udtrykke sine følelser på en hensigtsmæssig selvansvarlig måde, og samtidig at få fra partneren, hvad man har allermest brug for i den situation.

I andre relationer kan man bruge 3-trins-raketten, som er velegnet til at udtrykke sig hensigtsmæssigt, hvis der er noget, man gerne vil opnå.

På den måde bliver samtalen lettere for begge parter.

6:03 minutter

Vejen frem er empati og selvansvarlighed

De fleste mennesker ønsker ikke at gøre andre ondt.
De fleste gør faktisk deres bedste.

Men mennesker begår fejl.
Vi kommer alle til at sige eller gøre ting, vi fortryder.
Vi kommer alle til at såre andre mennesker indimellem.

Derfor er løsningen ikke perfektion.
Løsningen er nysgerrighed, empati og ansvarlighed.

Når vi bliver bedre til at forstå hinandens oplevelser og samtidig tager ansvar for vores egne handlinger, skaber vi stærkere relationer.
Ikke fordi konflikterne forsvinder.
Men fordi vi lærer at håndtere dem på en måde, der bygger mennesker op, i stedet for at bryde dem ned.
Og det er måske det vigtigste skridt væk fra følelsesmæssig vold og hen imod respekt, tryghed og kærlighed.

Konklusion: Følelsesmæssig vold

Det handler ikke om at være perfekt

Vi kommer alle til at reagere uhensigtsmæssigt, når vi bliver pressede, vrede eller sårede.
Det afgørende er imidlertid, hvad vi gør bagefter.

Kan vi stoppe op og lytte?
Kan vi forstå, hvad vores ord og handlinger gør ved den anden?
Kan vi tage ansvar uden straks at gå i forsvar?
Og kan vi ændre vores måde at reagere på?

Følelsesmæssig vold begynder ikke nødvendigvis med de store dramatiske handlinger.
Den kan også vokse frem gennem små gentagelser af kritik, negativitet, nedgørelse, afvisning og respektløshed.

Derfor er det værd at tage det alvorligt, når noget mellem jer bliver ved med at gøre ondt.

Et sundt parforhold handler ikke om, at I aldrig sårer hinanden.
Det handler også om, at I kan opdage det, tage ansvar og finde en bedre måde at være sammen på.

Nogle gange er det første skridt ganske enkelt at blive bevidst om, hvad der egentlig foregår mellem jer.
Derefter skal I lære nye færdigheder, strategier og kommunikationsværktøjer, og til sidst skal de nye gode vaner bankes godt fast, så det er dét, I automatisk gør i hverdagen.

Hyppigt stillede spørgsmål

1. Hvordan ved jeg, om det er følelsesmæssig vold eller bare en dårlig konflikt?

En konflikt er ikke nødvendigvis følelsesmæssig vold.
I et parforhold kan vi alle blive vrede, sige noget forkert eller reagere uhensigtsmæssigt.
Det bliver mere alvorligt, når nedgørelse, ydmygelse, manipulation, skældud, sarkasme eller afvisning af den andens oplevelse bliver et gentaget mønster, som skaber utryghed og langsomt nedbryder selvværdet.
Det afgørende er derfor ikke kun, hvad der blev sagt én gang, men hvad der gentagne gange sker mellem jer – og hvilken virkning det har.

2. Er det følelsesmæssig vold, hvis min partner siger, at jeg er for følsom?

Ikke nødvendigvis. Men hvis du fortæller, at noget gør dig ked af det, og din partner igen og igen afviser din oplevelse med sætninger som “du overdriver” eller “det var jo bare for sjov”, kan det blive et alvorligt problem.
Man behøver ikke være enig i den andens oplevelse for at forsøge at forstå den.
Et mere konstruktivt spørgsmål er: “Hvad var det, jeg gjorde eller sagde, som gjorde ondt på dig?”

3. Kan man ændre et mønster, som er følelsesmæssig vold?


Det afhænger blandt andet af, om dén, der sårer, er villig til at se på sin egen adfærd og tage ansvar for den.
Ansvar betyder ikke, at man skal tage skyld for den andens følelser.
Det betyder, at man er villig til at lytte, forstå virkningen af sin adfærd, sige undskyld og gøre noget anderledes næste gang.
Forandring kræver ikke perfektion.
Den kræver vilje til at blive mere bevidst om sine egne handlinger og lære nye måder at håndtere konflikter på.

Hvis det er for svært at gøre blot på grundlag af en artikel og en video, vil jeg tilbyde jer en gratis afklarende telefonsamtale, hvor vi finder ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe jer.

Ring blot til mig, så vi kan finde et godt tidspunkt at have denne samtale.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)

Psykisk og følelsesmæssig vold