Hvad er følelsesmæssig vold?
De fleste mennesker véd, at det er forkert at slå.
Hvis en person bliver slået, er det synligt. Der kan komme blå mærker, sår og fysiske skader.
Men hvad nu, hvis skaden ikke kan ses?
Hvad nu, hvis den sidder i selvværdet, i hjertet eller i følelsen af at være noget værd?
Følelsesmæssig vold er en form for adfærd, der får et andet menneske til at føle sig nedgjort, ydmyget, manipuleret, afvist eller værdiløst.
Og selvom der ikke nødvendigvis er nogen fysiske spor, kan konsekvenserne være dybt alvorlige. Lige så alvorlige som den fysiske vold, og nogen gange værre.
Mange mennesker har stadig sår fra ord, de fik kastet i hovedet mange år tidligere.
Når vi afviser den andens oplevelse
En af de mest almindelige fejl i konflikter opstår, når et menneske fortæller, at noget gjorde ondt.
Måske siger partneren:
“Det, du sagde, gjorde mig virkelig ked af det.”
Og svaret bliver:
“Det var da ikke så slemt.”
“Eller: Du overdriver.”
“Eller: Det var jo bare for sjov.”
Problemet er, at vi dermed kommer til at afvise den andens oplevelse.
Forestil dig, at en person bliver slået og siger:
“Det gjorde ondt.”
og den anden svarer:
“Nej, det gjorde det ikke.”
Det svarer til at en siger:
“Jeg fryser”
og den anden siger:
“Nej, du har det for varmt!”
De fleste kan se det absurde i de situationer.
Alligevel sker noget lignende hver eneste dag i parforhold, familier og på arbejdspladser, når menneskers følelsesmæssige oplevelser bliver afvist eller bagatelliseret.
Skaden ligger i oplevelsen
Følelsesmæssig vold handler ikke nødvendigvis om intentionen bag handlingen.
Det handler om virkningen.
Det betyder ikke, at vi skal gøre os ansvarlige for alle andre menneskers følelser.
Vi har haft rigeligt med krænkelses-kultur i denne tid.
Det betyder derimod, at vi bør være nysgerrige på, hvordan vores adfærd påvirker andre.
Hvis et menneske fortæller dig, at noget gjorde ondt, hjælper det sjældent noget at diskutere, om det burde gøre ondt.
Langt bedre vil det være at spørge:
- Hvordan oplevede du det?
- Hvad var det, der gjorde ondt?
- Hvad skete der inde i dig?
- Hvordan kunne jeg have gjort det anderledes?
Empati betyder ikke nødvendigvis, at du er enig.
Empati betyder, at du forsøger at forstå.
Skældud er mere alvorligt, end mange tror
Mange mennesker er vokset op med forestillingen om, at skældud er en naturlig del af livet.
Men skældud er sjældent konstruktivt.
Når mennesker bliver råbt ad, ydmyget eller nedgjort, aktiveres de samme alarmsystemer i hjernen, som aktiveres ved andre former for trusler.
Derfor kan skældud skabe:
- Utryghed
- Lavere selvværd
- Frygt
- Distance i relationen
- Mistillid
Særligt børn er sårbare.
De lærer ikke blot af dét, vi siger. De lærer primært af den måde, vi behandler hinanden på.
De små handlinger, der langsomt nedbryder
Når mennesker hører ordet vold, tænker de ofte på noget dramatisk.
Men følelsesmæssig vold kan også være langt mere subtil.
Det kan være:
- Konstant kritik
- Sarkasme og hån
- Nedladenhed
- Manipulation
- Tavshed som straf
- Offentlig ydmygelse
- At gøre grin med partnerens følelser
- At undergrave den andens autoritet over for børnene
Mange af disse handlinger sker uden onde intentioner.
Men det ændrer ikke nødvendigvis på virkningen.
Gentages adfærden over tid, kan den langsomt slide på både relationen og mennesket.
Ansvar er ikke det samme som skyld
Når vi taler om følelsesmæssig vold, er det vigtigt at skelne mellem skyld og ansvar.
Skyld handler ofte om at placere ansvaret hos en bestemt person. At finde en synder.
Ansvar handler derimod om at undersøge sin egen andel. At se sit eget ansvar.
Hvis du opdager, at noget af dét, du gør, sårer andre mennesker, har du mulighed for at tage ansvar.
Ikke ved at slå dig selv oven i hovedet.
Men ved at være villig til at lære.
Men ved at lytte.
Ved at justere din adfærd.
Ved at udvikle dig.
Samtidig er det vigtigt at forstå, at andre mennesker også har ansvar for deres egne følelser og reaktioner.
Ingen kan tage det fulde ansvar for et andet menneskes indre liv.
Men vi kan tage ansvar for vores handlinger og adfærd.
Hvad kan du gøre anderledes?
Hvis du ønsker sundere relationer, kan du begynde med nogle enkle spørgsmål:
Når nogen fortæller dig, at de er blevet såret
- Stop op
- Lyt
- Stil spørgsmål
- Forsøg at forstå oplevelsen
- Sig undskyld
Undgå at forklare, forsvare eller bortforklare i første omgang.
Når du selv føler dig såret
- Beskriv din oplevelse og dine følelser
- Tal om virkningen frem for intentionen
- Undlad at bruge ordet DU (dig, din, man, nogen osv)
- Fortæl, hvad du mærker
- Undgå angreb og bebrejdelser
I et parforhold kan I med fordel bruge Brønden, som er eminent til at udtrykke sine følelser på en hensigtsmæssig selvansvarlig måde, og at få fra partneren, hvad man har brug for.
I andre relationer kan man bruge 3-trins-raketten, som er velegnet til at udtrykke sig hensigtsmæssigt.
På den måde bliver samtalen lettere for begge parter.
Vejen frem er empati og selvansvarlighed
De fleste mennesker ønsker ikke at gøre andre ondt.
De fleste gør faktisk deres bedste.
Men mennesker begår fejl.
Vi kommer alle til at sige ting, vi fortryder.
Vi kommer alle til at såre andre mennesker indimellem.
Derfor er løsningen ikke perfektion.
Løsningen er nysgerrighed, empati og ansvarlighed.
Når vi bliver bedre til at forstå hinandens oplevelser og samtidig tager ansvar for vores egne handlinger, skaber vi stærkere relationer.
Ikke fordi konflikterne forsvinder.
Men fordi vi lærer at håndtere dem på en måde, der bygger mennesker op, i stedet for at bryde dem ned.
Og det er måske det vigtigste skridt væk fra følelsesmæssig vold og hen imod respekt, tryghed og kærlighed.
Hvis det er for svært at gøre blot på grundlag af en artikel og en video, så ring til mig, så vi kan aftale et tidspunkt for en gratis afklarende telefonsamtale, hvor vi finder ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe jer.
